Hvad kan vi hjælpe med?

Ældres Netværk

- giver appetit på livet

Ældres Netværk Ishøj er et partnerskab mellem lokale kræfter og Ishøj Kommune, som sætter fokus på ældres sociale netværk og omfatter aktiviteter, der forebygger ensomhed

Caféarrangementer

Cafeerne er et sted, hvor ældre i Ishøj kan lære andre fra sit nærområdet bedre at kende over en bid mad eller en kop kaffe.

Der bliver afholdt cafeer i 

  • Cafe Åkanden
    • Hver mandag fra kl. 13-14.30, Vejlebrovej 105, Beboerlokalerne
    • I ulige uger kan du få lækker, hjemmelavet mad og en øl/vand for 50 kr., mens der i lige uger er gratis kage og friskbrygget kaffe.
  • Torslundecafe

    • Tirsdag i lige uger fra kl. 14-16 Torslunde Bygade 45 Konfirmandstuen

    • Her kan du få en kop kaffe og købe lidt sødt til, mens du får en snak med andre eller deltager i forskellige lokale arrangementer.
       

  • Cafe Solstrålen
    • Onsdag fra kl. 12-15 Strandgården 21, Kulturhuset
    • Her kan du købe både kold og varm mad hver uge og være med når der jævnligt hygges med en omgang banko

  • Cafe Tranestuen
    • Torsdag kl. 12-15, Vejledalen 27, Beboerlokalerne
    • Her kan du for 50 kr. få en bid mad og en øl/vand i godt selskab med andre fra Tranegården og området omkring Vejledalen.
       

  • Brunchcafe
    • Torsdag lige uger kl. 11-13.30 Østergården 19A, Glashuset Tilmelding dagen før
    • Brunchcafe er for alle aldre og har mad for enhver smag. Her kan du spise dig mæt i lækker, nylavet mad for 35 kr.
       

Betaling sker kontant den dag, hvor der spises sammen.

Cafearrangementerne fungerer ud fra princippet om, at alle hjælper hinanden og giver en hånd med, hvor man har lyst og mulighed for det. Deltagerne er selv med til at bestemme, hvad der skal på programmet. 

Kunne du godt tænke dig at der kommer en cafe i nærheden af, hvor du bor eller vil du være med til at starte cafearrangementer i gang, så hører vi gerne fra dig. Find telefonnummer og e-mail under 'Kontaktoplysninger'.

Cykling uden alder

Ishøj er medlem af den landsdækkende bevægelse Cykling uden alder, der arbejder for at give ældre i hele landet mulighed for at komme ud og få vind i håret.

Cyklerne bliver kørt af lokale cykel-piloter - cykling uden alder giver dig dermed muligheden for at få en cykeltur i Ishøj Kommune samtidig med, at I får en god snak og du mærker vinden i håret.

Besøg cykling uden alders hjemmeside, hvis du vil vide mere. 

Du kan også kontakte Ayoe Willemoes. Find hendes telefonnummer og mailadresse under 'Kontaktoplysninger'. 

Sorg- og livsmodsgrupper

Har du mistet nogen, du holder af? Og har du brug for at snakke med andre, der virkelig forstår dig? Så kan det være, at sorg- og livsmodsgruppen er noget for dig. Her møder du andre i samme situation, der er klar til at lytte og dele deres egne erfaringer.

I sorg- og livsmodsgruppen bærer vi sorgen sammen. Og her er plads til både at grine og græde. Gruppen er for alle over 18 år, der har mistet nogen, de holder af, og gruppemøderne bliver afholdt i Vejleåkirkens lokaler, Ishøj Boulevard 1.

Hvem er vi?

  • Gruppen faciliteres af 2-3 gruppeledere, som består af nogle rigtig dygtige og hjælpsomme personer med hjertet på det helt rette sted. Gruppelederne kommer både fra hjemmeplejen, kirken og forebyggelsesområdet.
  • Grupperne er startet som et samarbejde mellem Vejleå Kirke, Ishøj Kommune, Sekretariatet for Vores Ishøj, Ældres Netværk og Ældre Sagen med midler fra Værdighedsmilliarden.

Hvordan foregår det:

  • Vi mødes 8 gange hver anden onsdag klokken 10-12. Det næste forløb starter den 7. marts 2018.
  • Vi starter i kirken, hvor vi tænder et lys for dem, vi har mistet.
  • Bagefter får alle mulighed for at dele deres historie med de andre i gruppen.
  • Vi spiser lidt og drikker kaffe og te sammen.

Hvert år afholdes der en temadag for alle, der på et tidspunkt har været medlem af en sorg- og livsmodsgruppe.

Hvis du gerne vil høre mere, kan du ringe til Asta Gyldenkærne på 21 70 75 96 eller skrive hende en mail, agy@km.dk.

Førtidspensionisterne i Ishøj

Grupperne har til formål at give førtidspensionister i Ishøj mulighed for at være en del af et socialt fællesskab. Her kan man hygge sig og få et større netværk, mens man har det sjovt sammen med andre førtidspensionister i Ishøj. Her er en god mulighed for at lære andre i samme situation som dig selv at kende - og netværket handler ikke om førtidspension eller eventuelle sygdom og handicap. Det handler blot om at hygge sig, have det sjovt og måske få nye venner.

Førtidspensionisterne i Ishøj

Vi mødes torsdage i ulige uger til café i beboer- og kulturhuset Glashuset (lokalet på bagsiden af huset) i Vejleåparken. I caféen foregår der blandt andet fællesarrangementer som oplæg og udflugter, ligesom der er en fast månedsbegivenhed.

Adresse:
Vejleåparken
Østergården 19 A
2635 Ishøj

Tilmeld dig via gruppen ’Førtidspensionisterne i Ishøj’ på Facebook eller send en mail til Heidi Britoft via ftpishoj@gmail.com og hør nærmere.

Førtidsgruppen - for dig der er Førtidspensionist
Vi mødes mandage kl. 10.30-15 i Aktivitetscenter Kærbo og har jævnligt andre aktiviteter.
Løbende tilmelding

Kontakt Aktivitetscenter Kærbo for at høre mere
43 57 96 04
evani@ishoj.dk

Førtidspensionisthåndbog

I 2018 udkom der for første gang en håndbog for førtidspensionister i Ishøj Kommune. Du kan finde håndbogen her.

Nyheder

Ishøj bryder ensomheden blandt ældre. Læs om samarbejdet med at planlægge forskellige aktiviteter, der skal være med til at bryde ensomheden blandt ældre borgere i Ishøj. Læs artiklen her.

Center for Sund Aldring (Københavns Universitet) og Ishøj Kommune har sammen undersøgt det tætte samarbejde mellem kommunen og Ældres Netværk. Der har været fokus på samskabelse som et område, hvor ældreområdet kan udvikles. Du kan læse undersøgelsen her.

Kontaktoplysninger

Telefonnummer                      E-mail

2498 0730                              aylwi@ishoj.dk

Aktivitetsoverblik

Aktivitetsoverblikket giver et overblik over, hvad der udbydes af aktiviteter for ældre i Ishøj.


Overblikket sættes sammen og udgives af Teamet for Frivillighed og lokalsamfund i samarbejde med frivillige, lokale foreninger, initiativer, netværk samt flere forskellige centre og afdelinger i Ishøj kommune.

Alle, der udbyder sociale aktiviteter for ældre i Ishøj, er velkommen til at få aktiviteterne med i kataloget.

Klik her for at se kataloget​


 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 23. november 2018