Hvad kan vi hjælpe med?

Affald - Generelt

Information om affaldsordninger, byggeaffald, farligt affald, asbest, PCB samt afbrænding.

Affaldsservice

Ishøj Kommune tilbyder en række services for borgere i Ishøj og Vallensbæk, som gør det let for dig som borger at komme af med dit affald på en miljørigtig måde.

Vestforbrænding administrerer affaldsløsningerne for Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune, herunder hjemmesiden www.ishoj-affald.dk og www.vallensbaek-affald.dk, hvor du bl.a. kan læse mere om de forskellige affaldsordninger for husholdningsaffald, storskrald, haveaffald og farligt affald, og hvordan det sorteres samt hvad du kan aflevere på genbrugsstationen. 

Du kan også læse om anmeldelse og håndtering af byggeaffald, der skal anmeldes på bygogmiljø.dk.

www.ishoj-affald.dk og www.vallensbaek-affald.dk indeholder også oplysninger om, hvornår dit affald bliver hentet, og hvad du skal gøre, hvis affaldet ikke er hentet.

Har du spørgsmål om affald, kan du kontakte Vestforbrændings kundeservice på tlf. 70 25 70 60 eller på kundeservice@vestfor.dk.

Her kan du læse mere om sortering af affald

Glas og papir til genanvendelse

Etageboliger

Indsamling af papir og glas i etageboliger, Gadekæret, Strandlunden og Strandgårdsparken sker ved hjælp af decentralt placerede papir og glascontainere. Som regel er containerene samlet i små øer.

Hvad kan bruges?
• Papir
• Aviser, ugeblade, tidsskrifter, skrivepapir og telefonbøger kan genanvendes.

Nej tak til:
• Vådt papir
• Mælkekartoner
• Køkkenruller
• Servietter
• Gavepapir
• Bøger, og lignende skal lægges til dagrenovation.

Glas
• Vin-, spiritus-, dressing- og ketchupflasker
• Konservesglas
• Engangs øl- og vandflasker kan genbruges.
• Glassene skal være tømte, gerne skyllede for undgå lugtgener. Metallåg må gerne sidde på.

Nej tak til:
• Porcelæn
• Stentøj
• Keramik
• Elpærer
• Lysstofrør
• Glasskår og spejle samt glas fra akvarier afleveres i storskraldrum eller på genbrugsstationen.

Haveboliger

Fra haveboliger henviser vi til kundeservice@vestfor.dk eller på telefon nr. 70257060

Asbest og PCB

Håndtering af asbestaffald

Asbestaffald skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg, så det placeres under kontrollerede forhold.

Asbestaffald deles op i 3 forskellige fraktioner:

  • Stærkt støvende asbest (f.eks. asbeststøv og filtre)
  • Asbestaffald, som kan støve (f.eks. bløde lofts- og vægplader)
  • Ikke-støvende asbestaffald (f.eks. hårde tagplader)

De tre typer asbestaffald anvises til godkendte modtageanlæg, der er specialiserede i at modtage den pågældende type asbestaffald.  

For at undgå sundheds- og miljømæssige problemer er det derfor vigtigt, at asbestaffald altid anmeldes til kommunen, inden det bortskaffes.  

Udfyld Skema til anmeldelse af asbestholdigt affald og send det til pvm@ishoj.dk. Kommunen sender herefter en anvisning på, hvor affaldet kan afleveres.

Læs Arbejdstilsynets Asbestguide om, hvor der kan være asbest i dit byggeaffald. 

PCB

Lysstofrør med kondensator kan indeholde PCB, der er giftigt. Undersøgelser har vist, at gamle kondensatorer fra armaturet fra lysstofrør indeholder farligt PCB, når de er produceret før forbuddet i 1986. 
Miljøstyrelsen har fokus på at finde PCB i bygninger og hjem, da PCB er giftigt for mennesker. På Miljøstyrelsens hjemmeside for kampagnen ” Få PCB frem i lyset” kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål omkring emnet. 

Du kan sikre dig mod risikoen fra PCB ved at udskifte dit armatur med kondensator, hvis det er fra før 1986. Når du udskifter dit gamle armatur med kondensator, skal du aflevere det som farligt affald.
- Du kan aflevere det i den røde miljøboks indpakket i plastik og skrive PCB udenpå, - Eller du kan aflevere det som farligt affald på en genbrugsstation under Vestforbrændingen. Du skal være særlig opmærksom, hvis der siver en olielignede væske ud af lysstofarmaturet. Her bør du kontakte en elektriker, som kan fjerne det korrekt.  

PCB er giftigt for både mennesker og dyr. Udsættes du for meget PCB i mange år, kan det give problemer med helbredet og blandt andet øge risikoen for, at du får diabetes og kræft. PCB kan desuden vaskes ud i naturen og skade planter og dyr. 

Læs mere på: Få PCB frem i lyset. Se hvor og hvordan du kan aflevere dit farlige affald

 Figur 1: Kondensator fra lysarmatur fra før 1986

Farligt affald - Virksomheder og private

Virksomheder og private skal bortskaffe alt farligt affald, herunder olie- og kemikalieaffald efter kommunens regulativ

Virksomheder skal anmelde og bortskaffe farligt affald, herunder olie- og kemikalieaffald, jf. kommunens regulativ for erhvervsaffald til en godkendt modtager. Bortskaffelsen skal kunne dokumneteres. Ikke-genanvendligt affald skal afleveres via en af de ordninger, som Vestforbrændingen driver for kommunen, og som er beskrevet i regulativet, som du kan læse her.

Læs om miljøfarligt affald på ishoj-affald.dk.

Kontakt Vestforbrændingens kundeservice på tlf.: 70257060 eller kundeservice@vestfor.dk, hvis du ønsker oplysninger om miljøfarligt affald.

Hvis dit firma ønsker at benytte en anden virksomhed til modtagelse af det ikke-genanvendelige farlige affald, skal dit firma søge om fritagelse for afleveringspligten.

Hvis der er tale om genanvendeligt farligt affald, kan virksomheden frit vælge, hvilket godkendt modtageanlæg den vil benytte.

Mindre mængder (under 200 kg/år) farligt affald kan afleveres på en af genbrugsstationerne i Vestforbrændingsopland, hvis virksomheden er tilmeldt genbrugspladsordningen.

Byggeaffald

Inden en bygherre nedriver eller renoverer en bygning, skal bygherren anmelde byggeaffaldet, hvis det stammer fra mere end 10 m2 af en bygning, eller affaldet udgør mere end et ton.

Byggeaffaldet skal anmeldes senest 2 uger, før byggearbejdet påbegyndes, og anmeldelsen skal ske på bygogmiljø.dk.

Bygherren skal kildesortere bygge- og anlægsaffaldet og sikre, at affaldet behandles korrekt. Man kan læse mere om regler for sortering og anmeldese i Ishøj Kommunes affaldsregulativ for husholdningsaffald.

Du kan læse mere om byggeaffald her.

Afbrænding

Hvad må brændes i en brændeovn?

Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændsels ovne medfører ofte røggener for de omkringboende samt udledning af sundhedsskadelige partikler til omgivelserne.
 
For at sikre at brugen af en brændeovn ikke medfører væsentlige røggener for naboerne må der kun anvendes rent brænde, så som kløvet træ, træ piller og træ briketter, i fastbrændsels ovnen.
Optænding i en brændeovn må kun foretages med kvas, pindebrænde, optændingsblokke eller sammenkrøllet avispapir.

Hvor meget den enkelte brændeovn forurener kommer an på både brænde, fyringsmetoder og ovn. Du er som brændeovnsejer ansvarlig for at fyre så miljørigtigt som muligt. Luftforurening skyldes ofte ufuldstændig forbrænding og viser sig ved, at røgen bliver mørk og lugter grimt. Det sker, hvis du brænder affald, vådt træ eller ved for lav varme. Ved at følge nogle få gode råd, kan du fyre mere miljørigtigt:

  • Brug rent og tørt træ
  • Sørg for rigeligt luft
  • Fyr lidt ad gangen
  • Gå ud og tjek røgen - den bør være næsten usynlig

Er du i tvivl, om du fyrer rigtigt, kan du spørge din skorstensfejer om råd.

Torben Glad Nielsen
Køgevej 289
2635 Ishøj
Tlf: 40 44 42 94
e-mail: torbenglad@skorstensfejeren.dk

Affaldstræ

Det er ikke tilladt at anvende al affaldstræ som brænde i brændeovne.

Der må ikke brændes affaldstræ: enhver form for behandlet træ, herunder bl.a. imprægneret træ, malet træ, lakeret træ, limet træ, spånplader, MDF-plader, plastlaminatplader, savsmuld, og træpaller.
 
Der må ikke brændes husholdningsaffald: enhver form for affald, der fremkommer i en almindelig husstand, bl.a. mælkekartoner, papir, pap, plast, farvede og glittede reklamer og blade.

Afbrænding af haveaffald og affald

Det er ikke tilladt at brænde hverken affald eller haveaffald i Ishøj kommune. Afbrænding af affald er forbudt. Rent tørt træ, der ikke er behandlet med lak, maling, imprægnering, lim eller lignende, kan dog lovligt anvendes som brænde.

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om udledningen af partikler fra brændeovne hos Miljøstyrelsen eller Danmarks Miljøundersøgelser. Desuden kan du læse mere om miljøvenlig fyring på hjemmesiden Grønt Ansvar under Miljøministeriet.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 14. februar 2019