Den 22. januar 1929 åbnede det første kommunale folkebibliotek i Ishøj. Ishøj Bibliotek indbyder i den forbindelse alle Ishøjs borgere til 90 års jubilæums-folkefest.
Oplev blandt andet Storm P-fan Lars Bukdahl (boganmelder v. Weekendavisen) i levende foredrag om en af Danmarks største humorister Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P. (Titel: Storm P – menneske og humorist i mellemkrigstiden)
Program:
Kl. 10: Åbning med velkomst og tale. Biblioteket før og nu. Præsentation af Kulturium.
Kl. 10.15-11: Morgenmad. Bolle og kaffe/te/juice til de første 90 besøgende
Kl. 10-11.30: Film fra 20'erne
Kl. 11: Ud med sproget, nu kører toget! – musik for børn
En højaktiv familiekoncert med AnneO duo, for alle børn og deres voksne. Vi vil synge om, hvordan man siger hej på forskellige sprog. Vi skal møde flamingoen Flemming, der har gået til yoga. Vi tager en tur til månen. Vi skal køre i biler i mange forskellige farver. Vi skal også møde frøen Ib og synge om den lille badeand, der selv bader videre, når man har forladt badeværelset.
Kl. 11: Krea-værksted for børn. Lav din egen påklædningsdukke.
Kl. 12-14: Trylleworkshop. OBS: Ikke flere fledige pladser
Kl. 13: Foredrag: Storm P – menneske og humorist i mellemkrigstiden. Oplev Storm P.-fan Lars Bukdahl (boganmelder v. Weekendavisen) i et levende foredrag om en af Danmarks største humorister Robert Storm Petersen, bedre kendt som Storm P.
Kl. 13.30-14.30: Trylleshow med børnene som var med i trylleworkshoppen
Kl. 14.15- 15: Kaffe og kage
Kl. 14.30-15.30: Foredrag med trendekspert Julia Lahme. Kulturtrends og biblioteket.
Kl. 16. Tak for i dag.
Derudover vil der være udstilling om folkebibliotekernes og Ishøj Biblioteks historie.