Mange unge er tilbageholdende med at søge hjælp, fordi de frygter, at deres familie og venner skal blive bekendt med deres problemer. Derfor forsøger behandlingstilbuddet Pitstop nu at række ud til de unge i Ishøj og Vallensbæk ved at tilbyde 100 procent anonym hjælp, hvor ens navn ikke bliver registreret nogen steder.
Tilbuddet er dog ikke kun for unge, men er for alle i aldersgruppen 13-65 år.
Det er vigtigt, at man får hjælp til at vende en negativ udvikling, for det er meget svært selv at stoppe eller nedbringe sit forbrug af alkohol eller stoffer. Det fortæller Anette Rix, der er afdelingsleder for Pitstop.
”Vi ønsker ikke, at det, at man er bange for at blive registreret som misbruger, skal være en hindring for, at man søger råd og vejledning. Uanset hvor lille eller stort problemet er, så er man velkommen til at komme ned til Pitstop,” siger Anette Rix.
Afdelingslederen for Pitstop giver nogle eksempler på, hvad man kan komme til Pitstop med af problematikker. Hvis man er bekymret for en, man kender, er man også meget velkommen.
”Du er for eksempel velkommen, hvis du er fodboldtræner og oplever, at en af drengene på holdet måske har et problem. Du er velkommen, hvis du har en teenagedatter, der hænger ud sammen med en gruppe, som du måske tror, har et problem. Du er velkommen, hvis du tænker, at du er begyndt at ryge for meget hash eller er begyndt at tage noget coke, inden du skal i byen i weekenden,” siger Anette Rix.
Hos Pitstop står rådgivere klar til at tale med borgerne og hjælpe dem videre. Her er ingen løftede pegefingre, og det foregår helt på den enkelte borgers præmisser. Rådgiverne har tavshedspligt. Den anonyme rådgivning består af 2-3 personlige eller telefoniske samtaler.
Mange unge bruger og eksperimenterer med alkohol og måske hash eller andre stoffer. Men for nogle bliver forbruget for meget, og det udvikler sig måske til et misbrug.
Det kan være svært selv at vurdere, om ens forbrug af alkohol eller andre stoffer har taget overhånd. Generelt kan man sige, at du kan have brug for hjælp, hvis:
Ring og lav en aftale med Pitstop på tlf. 2069 2833:
Du kan også sende en mail på pitstop@ishoj.dk, så kontakter Pitstop dig.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Tlf. 43 57 75 75
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 10-13
Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj
Borgerservice
Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.
Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj
Senest opdateret 31. oktober 2018