Et hold på 80 test-ambassadører fra sundhedsmyndighederne er her til formiddag ankommet til Ishøj for at hjælpe med at nedbringe covid-19-smitten i vores kommune.
Målet er, at knække smittekurven - blandt andet ved at opfordre alle borgere til at tage en test i uge 7, så vi kan få brudt smittekæderne og igen se frem mod en genåbning af samfundet.
“Vi er rigtig glade for den ekstra hjælp og byder medarbejderne fra sundhedsmyndighederne velkommen med åbne arme, siger borgmester Ole Bjørstorp og tilføjer:
“Hvis vi skal komme i mål med, at alle i Ishøj får en test, så skal der en ekstraordinær indsats til. Den er nu kommet.”
Test-ambassadørerne skal støtte op om den indsats, som kommunen allerede gør, og bl.a. gå rundt i boligområderne og uddele flyers med en opfordring til at blive testet.
“Du kommer til at møde venlige, glade og hjælpsomme medarbejdere fra sundhedsmyndighederne, som oplyser dig om, hvor du kan blive testet og giver gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du eller dine nære kontakter bliver smittet", siger Ole Bjørstorp.
I uge 7 har Ishøj - udover de to faste teststeder i bycenteret - også flere mobile og fleksible teststeder.
Her kan du læse mere om de mange testmuligheder og finde et sted tæt på dig.
Ishøj samarbejder lige nu med sundhedsmyndighederne om at komme smitten til livs.
Det indebærer blandt andet skærpede tiltag og ekstra mandskab.
Tiltagene er bl.a.
• Etablering af lokal task force i Ishøj
• Test af alle indbyggere i Ishøj i uge 7
• Elever i 0.-4. klasse bliver hjemsendt fra den 15. februar til og med den 28. februar.
• Styrket kommunikation
• Øget politimæssig håndhævelse og tilstedeværelse
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 17. februar 2021