Vinderne af Powerløbet - de tre bedste Powergirls og Powerboys.
Mere end 600 elever fra 7., 8. og 9. klasse var mødt op, da der fredag den 11. oktober var Skolernes Motionsdag for alle skoler i Ishøj. Den ene vejbane rundt om kommunens største boligområde, Vejleåparken, blev fra morgenstunden spærret af for at gøre plads til cykelløbet, som var en del af det årlige Powerløb.
Her var der ikke tid til at være teenagedoven, for eleverne skulle have godt gang i benene allerede tidligt om morgenen i det to kilometer lange bjergløb, inden de skulle ud på en 30 kilometer cykeltur for til sidst at få luftet løbeskoene igen i 4,5 kilometer løb. Der var præmier til de tre sejeste Powergirls og Powerboys.
Vejlebroskolen vandt prisen som bedste skole.
Udover den individuelle konkurrence var der i Ishøj Idræts & Fritidscenter et nyt koncept i år, Sport4Fun, som var en række sjove bevægelsesaktiviteter med fokus på bevægelsesglæde, teamspirit og nye udfordringer. Aktiviteterne var fodbold, basketball, volleyball, street dance, OBSTACLE team race og omnikin. Derudover gav Ishøj Naturcenter og Ishøj Ungdomsskole eleverne en masse gode oplevelser med friluftsliv i skolen.
Skolernes Motionsdag 2019 i Ishøj var arrangeret af Gildbroskolen, Ishøj Skole, Ishøj Ungdomsskole, Strandgårdskolen, Vejlebroskolen, Vibeholmskolen, Ådalens Privatskole og kommunens Center for Dagtilbud og Uddannelse. Desuden medvirkede kommunens Center for Park, Vej og Miljø, DCU, Greve CC, Movia, AAB, Ishøj Boligselskab, Københavns Vestegns Politi og andre myndigheder.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 16. oktober 2019