Kom til dialogmøde og byvandring om Ishøj bykerne
02. juni 2022 - Kulturium Biograf, Ishøj By Center
Ishøj Kommune er i gang med at udarbejde et forslag til en helhedsplan for Ishøj Bykerne
Torsdag den 2. juni kl. 17-19 starter vi en dialogfase, hvor vi gerne vil have borgernes input og kommentarer til den fremtidige udvikling i bykernen.
Vi skal på byvandring rundt i bykernen, så husk tøj der passer til vejret. Efter byvandringen vil der være åbning af udstillingen om helhedsplanen, hvor der vil være lidt at drikke og en snack.
Program
- Kl. 17
Velkommen og præsentation af forslag til helhedsplan (30 min) - Kl. 17.30
Byvandring (ca. 1 time) - Byhaven, Stenbjerggårds Allé, Aldi-grunden, Stationsforpladsen og Brohuset (samlet længde ca. 1,5 km) - Kl. 18.30
Åbning af udstilling - med mulighed for spørgsmål og kommentarer. - Kl. 19
Tak for i aften
Tilmelding
Du kan tilmelde dig dialogmødet torsdag den 2. juni kl. 17.00-19.00 på mail: plan@ishoj.dk (senest d. 29/5).
Lidt baggrund om Helhedsplanen
I Planstrategi 2016-2028 vedtog byrådet at samle bycenter, stationsforplads og uddannelsesområdet i en "udvidet bykerne". Købet af Brohuset, nye muligheder for boligudvikling, ARKENWALK samt letbanens ankomst i Ishøj har aktualiseret, at der udarbejdes en samlet plan for bykernen.
Helhedsplanen kommer til at indeholde en samlet vision for bykernen samt principper og beskrivelser af muligheder for boligudvikling, bedre mobilitet og flere grønne arealer. Målet er at sikre en sammenhængende bykerne med fokus på kvalitet i både bebyggelserne og i byrummene.
I løbet af de kommende måneder holdes en dialogperiode, hvor der vil blive holdt dialogmødet og byvandringen den 2. juni, samt to debatmøder den 9. juni og 13. juni, hvor du kan debattere helhedsplanens temaer med politikerne.
Temaer for debatmøder
- Torsdag den 9. juni kl. 17-18 - Bibliotekstorvet
Wayfinding - Den tilgængelige bykerne - Mandag den 13. juni kl. 17-18 - Bibliotekstorvet
Bynatur - Den grønne bykerne
Debatmøder kræver ikke tilmelding.