Du kan brevstemme til kommunalvalget i Borgerservice

03. oktober 2021

Allerede fra den 5. oktober kan du brevstemme til kommunal- og regionalvalget i Borgerservice

Hvis du er forhindret i at møde op på valgdagen den 16. november - eller det bare passer dig bedre at stemme før - er det fra den 5. oktober muligt at brevstemme til kommunal- og regionalvalget i Borgerservice.

Det kan du gøre i perioden fra tirsdag den 5. oktober kl. 10 og frem til fredag den 12. november kl. 16.

Vær opmærksom på, at du også kan brevstemme i andre kommuner, hvis det passer dig bedre i forhold til fx arbejde og skole.

Åbningstiderne for brevstemning:

Mandag-onsdag: kl. 10-14
Torsdag: kl. 10-14 og 15-17.30
Fredag: kl. 10-13

Ekstraordinært åben:
Lørdag den 30. oktober kl. 10-14
Lørdag den 6. november kl. 10-14
Fredag den 12. november kl. 10-16

Du finder Borgerservice i Ishøj By Center, Ishøj Nørregade 7, 2635 Ishøj.

Der vil være opstillet handicapboks med hæve-/sænkebord, lup og forstørrelses apparat med skærm af typen CCTV.

Husk at medbringe legitimation, f.eks. pas, kørekort eller sygesikringsbevis.

Ishøj får en valgbus

Udover det faste brevstemmested i Borgerservice får Ishøj også en mobil valgbus, hvor du kan brevstemme.

Den kommer til at have stop forskellige steder i Ishøj. Mere information om køreplan følger senere her på ishoj.dk og på kommunens Facebook-side.