Fortsat tidsbestilling i Borgerservice

06. maj 2021

Skal du i kontakt med Borgerservice om sociale ydelser eller bestille pas og kørekort, så skal du stadig huske at bestille en tid til dit besøg

Selvom vi langsomt åbner samfundet mere op, har Borgerservice i Ishøj fortsat kun åbent for fremmøde med forudgående tidsbestilling.

Det sker for at mindske risikoen for coronasmitte, og vi opfordrer samtidig også til, at I ikke møder flere personer op end nødvendigt.

Ventetid på din henvendelse?

Du kan komme til at opleve ventetid på tidsbestilling og ved sagsbehandling i forbindelse med ekspedition af fx pas og kørekort.

Årsagen er, at der stadig ikke er fuld bemanding i Borgerservice på grund af corona-restriktioner.

Du kan bestille tid til personlig betjening i Borgerservice HER (nyt vindue)
Eller ved at ringe på tlf. 4357 4450.