Pop up-vaccination flere steder i Ishøj

21. september 2021

Region Hovedstaden er tilbage med pop up-vaccination i Ishøj i de kommende uger. Bl.a. i Kulturium, moskéerne og boligområder

Var du til pop up-vaccination tilbage i uge 34 og 35, så kan du nu komme igen og få dit andet stik.

Fra onsdag den 22. september og et par uger frem vil Region Hovedstaden nemlig være til stede flere steder  i Ishøj med tilbuddet om at få en corona-vaccine tæt på dig. Bl.a. i Kulturium, moskéerne og boligområder.

Du er også meget velkommen til at komme forbi til første stik. Der bliver vaccineret med Pfizer og Moderna.

Husk, at der skal gå fire uger, før du kan få dit andet stik med Moderna og 19-42 dage med Pfizer.

Her kan du blive vaccineret

Pop up-vaccinationerne finder sted fra onsdag den 22. september til onsdag den 6. oktober.

Det betyder, at alle kan komme ind fra gaden og blive vaccineret.

Du kan blive vaccineret i:

  • Glashuset i Vejleåparken
  • Svanereden i Vildtbanegård
  • Aktivitetscenter Egely
  • de lokale moskéer
  • Strandgårdskolen
  • Kulturium

Her finder du et pop up-vaccinationssted nær dig

Alle borgere over 12 år kan få en vaccine uden tidsbestilling - børn under 15 år skal dog have en forælder med.

Vaccinationen er gratis og foregår med Pfizer og Moderna.

Husk sundhedskort.