Hvad kan vi hjælpe med?

Bliv frivillig i Pitstop og gør en forskel

Pitstop i Ishøj Kommune søger frivillige, der ønsker at bidrage med at facilitere gruppebehandling for borgere berørt af misbrug

Opdateret 5. nov. 2019: Ansøgningsfristen er ændret fra 8. til 30. november:

Som frivillig i ”Pitstop By Night” vil du blive en del af et ambulant aftentilbud til borgere i Ishøj og Vallensbæk Kommune med misbrugsrelaterede udfordringer.

Her får du mulighed for at være med til at udvikle et spændende tilbud samt gøre dig erfaringer med gruppebehandling i samarbejde med andre frivillige og fastansatte. Desuden vil du få en enestående mulighed for at engagere dig i et meningsfuldt arbejde og skabe rammer for menneskers forandringsproces. 

Det kræver, at du vil give af din tid, faglighed og opmærksomhed. Alle frivillige vil gennemgå oplæring, herunder modtage løbende supervision/kollegialsparring samt tilbud om kursus. Af hensyn til kontinuitet i tilbuddet, forventer Pitstop, at du forpligter dig til frivilligopgaven i et år.

Pitstop forventer, at du som frivillig:

  • ønsker at drage erfaringer med at afholde gruppebehandling for borgere med misbrugsrelaterede problematikker
  • ønsker og formår at være et nysgerrigt og støttende element i menneskers forandringsproces
  • ønsker at arbejde indenfor den metakognitive ramme. Herunder håndtering af tankemylder, stoftang og ambivalens 
  • vil deltage i løbende supervision/kollegialsparring og være nysgerrig på din og Pitstops praksis  
  • har en relevant socialfaglig baggrund el. er slutningen af din socialfaglige eller terapeutiske uddannelse
  • har mulighed for at bruge fire timer ugentligt på onsdage i tidsrummet kl. 16-20.  

Din rolle som frivillig vil bestå i at være medvirkende til facilitering af gruppebehandling eller samtalecafé. I samarbejde med Pitstops øvrige personale og frivillige kommer du til at klargøre måltid, dække bord og rydde op efter aktiviteter mm. Derudover vil du deltage i indtjekning og udtjekning.

Sådan bliver du frivillig i Pitstop

Ansøgningsfrist er den 30. november 2019.  Du kan sende din ansøgning samt CV til pitstop@ishoj.dk

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte frivilligansvarlig Mie J. M. Jensen på tlf. 61 93 62 14 eller sende en mail til pitstop@ishoj.dk

For mere information om Pitstop, besøg hjemmesiden: pitstop.ishoj.dk

Pitstop forventer at besvare alle henvendelser efter den 30. november 2019. Afholdelse af ansættelsessamtaler sker efter aftale.   

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Telefontider

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Tlf. 43 57 75 75

Åbningstider

​Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13

Ishøj Rådhus
Store Torv 20
2635 Ishøj

Borgerservice

Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-14 og kl.15.00-17.30
Fredag kl. 10-13.

Borgerservice
Nørregade 7
2635 Ishøj

Senest opdateret 5. november 2019