Børn i udsatte positioner

Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i børnenes trivsel og i hvad børnene har behov for at lære og udvikle lige nu og i fremtiden. Vores pædagogiske læringsmiljø og de pædagogiske aktiviteter vi tilrettelægger skal derfor understøtte og være målrettet børnenes behov for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det gør vi på en måde så 

  • alle tilstedeværende børn kan deltage med succes
  • læringen foregår på børnenes præmisser,
  • børnene mødes individuelt og med positive forventninger
  • alle børn har del i det gode læringsmiljø – også børn i udsatte positioner og børn der har det svært.

 

Sådan arbejder vi i Elverhøj

I Elverhøj bliver børnene set ud fra deres nærmeste udviklingszone. Opmærksomheden på hvor børnene er i deres samlede udvikling, er afgørende for de udviklingsskub og udfordringer vi som pædagogisk personale møder børnene med. 

I Elverhøj forstår vi begrebet udsat position som et begreb med et mangetydigt indhold. Børn kan være i udsatte positioner over længere eller kortere tid. For nogle børn handler det om sproget, for andre om at være en del af fællesskabet, for endnu andre om, at enten de faglige eller sociale deltagelsesforudsætninger skal styrkes.

Nogle gange kan ny læring knudre og for børn, der befinder sig i udkanten af et fællesskab eller på anden måde er i en udsat position, kan der være behov for at tilrettelægge særlige læringsmiljøer, hvor barnet kan få succes, opleve at mestre og opleve mulighed for et positionsskifte. 

Et væsentligt og afgørende succeskriterium i forhold til etablering af læringsmiljøer er, at alle børn opnår deltagelsesmuligheder på de præmisser de indgår i fællesskabet på. Det indebærer fra pædagogisk side, at vi er særligt observante på hvordan narrativer kan fastholde børn i uhensigtsmæssige eller stigmatiserende positioner. 

Ikke mindst derfor er vi i Elverhøj bevidste om sprogets betydning. Alle børn har krav på, at deres ressourcer og kompetencer italesættes, både i barn-barn-sammenhæng og i de pædagogiske refleksionssammenhænge, fordi det netop bidrager til, at narrativer kan vendes på hovedet og give børn flere og nye deltagelsesbaner i meningsfyldte børnefællesskaber.

I Elverhøj bruger vi bl.a. Ishøj Kommunes ressourcepædagoger til at give børn, der har brug for det, ekstra opmærksomhed. Ved vores børnerefleksionsmøder er vi opmærksomme på, at de ressourcegrupper vi sætter i gang skal være for børn, der både profiterer og kan bidrage til fællesskabet. 

Derfor er Elverhøjs ressourcegrupper almindeligvis rammesat af et tema, som vi ser, at nogle af børnene bøvler lidt ekstra med – fx sproget, legen, sanseintegrationen. Derved undgår vi bevidst, at det er de enkelte børns problematikker, der definerer gruppen, men at det i højere grad er udviklingsområdet, der går forrest og bliver en genvej til at arbejde med børn i udsatte positioner.

Alle børn har brug for og krav på, at blive mødt af positive og nærværende forventninger, hvilket indebærer, at vi som voksne har kendskab til hinandens børn. Selvom Elverhøj er et stort hus med både vugge- og børnehavebørn, lægger vi vægt på at italesætte børnene som Elverhøjs børn. Ikke mindst børn i udsatte positioner har ekstra brug for, at blive mødt af voksne, der viser og signalerer at de kender børnene. 

At alle børn er alles børn betyder, at vi i Elverhøj arbejder med et udvidet overgangsarbejde for de børn, der har særligt brug for det. Fx går vi lidt oftere på besøg i barnets næste udviklingszone (fx i overgangen fra vuggestue til børnehave) eller vi sørger for, at børnene efter start i en ny børnegruppe har mulighed for, at have en kammerat eller en kendt voksen med på sidelinien.
Når børnehavebørnene starter hos Havfolket arbejder vi fx med en voksen som vidensbærer – en voksen, der kan guide og støtte både børn, men også de ny Havfolkevoksne, i forhold til barnets deltagelsesmuligheder. Tiltag vi har gode erfaringer med, som virker og som ikke mindst bidrager til, at opretholde de gode relationer.

I Elverhøj modtager vi tillige børn, hvor vi for at give børnene de bedste udviklingsmuligheder, har brug for at trække på andre faglige kompetencer – fx tale-sprog-konsulent, fys- eller ergoterapeut, sundhedsplejerske eller lign. I samarbejdet med eksterne fag-kompetencer ser vi det som væsentligt, at tiltag eller indsatser altid foregår med kendte børn eller voksne på sidelinien.

Alle indsatser, der involverer ekstern kompetence vil altid først blive iværksat efter fuldt samtykke fra forældrene.