Pædagogisk læringsmiljø i Dagplejen
- Pædagogisk læreplan for Dagplejen
- Dagplejens arbejde med elementer i det nationale pædagogiske grundlag
Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og helt centralt i vores arbejde med den pædagogiske læreplan. Læringsmiljøet i Dagplejen består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som dagtilbuddet giver børnene.
Læringsmiljøet handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne rammesættes, organiseres og tilrettelægges.
Et godt læringsmiljø bygger på et samspil mellem strukturer og processer og tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammen-sætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Vores kvalitetsparametre for pædagogiske læringsmiljøer og pædagogiske rutiner danner rammen for etablering af pædagogiske læringsmiljøer i Dagplejen. Børn er altid i læring. Læringsmiljøet er hele dagen – i de daglige rutiner under frokosten, i garderoben, i de planlagte aktiviteter og i legen. Vores læringsmiljø består af alle de muligheder for udvikling, trivsel og læring, som Dagplejehuset og dagplejehjemmene skaber for børnene. Læringsmiljøet handler blandt andet om, hvordan dagen og aktiviteterne rammesættes, organiseres og tilrettelægges. Et godt læringsmiljø bygger på et samspil mellem strukturer og processer, derfor har vi fokus på begge dele.
Processer i det gode læringsmiljø
- Vi skaber læringsmiljøer med udgangspunkt i Zonen for Nærmeste Udvikling.
- Didaktiske overvejelser og pædagogiske begrundelser er vores grundlag for tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø.
- Vi skaber en vekselvirkning mellem vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter.
- Vi er bevidste om og arbejder med relationen og samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, børnene imellem og personalet imellem.
- Vi reflekterer over egen og hinandens positionering, og hvornår vi skal gå bagved, ved siden af og foran.
- Vi er nærværende og nysgerrige over for børnenes perspektiver.
- Vi sikrer en vedvarende fokuseret fællestænkning.
- Børn lærer det de har adgang til, derfor er en forudsætning for, at børn lærer det, de har brug for, at det pædagogiske personale tager ansvar for børns muligheder for deltagelse og læring. Pædagoger er gatekeepers for børnenes læring.
- Vi inddrager forældrene i deres barns læring, i barnets fremskridt og beslutninger om barnets læring.
Strukturer i det gode læringsmiljø
Vi er opmærksomme på de strukturelle faktorers betydning for det pædagogiske læringsmiljø som fx:
- Personalets uddannelse og kompetencer
- Opdeling af børnene i meningsfulde grupper og læringsfællesskaber
- Den fysiske indretning, pædagogiske materialer og redskaber Personalets organisering
Læringsmiljø og pædagogiske rutiner
Børn lærer og udvikler kompetencer i alle de kontekster, de indgår i i løbet af dagen, således også i de pædagogiske rutiner, der udgør skelettet i dagligdagen. Derfor er det vigtigt at sikre en velbegrundet pædagogik, der skaber mulighed for, at barnet kan tage vare på sig selv, sin egen sundhed og sit eget liv på sigt.
Motorik, opmærksomhed, koordinering, handleevne, hjælpsomhed, selvhjulpenhed, sprog, omverdensforståelse og mere til bliver øvet, når vi man fx dækker bord, tager strømper af, vasker hænder, spiser sammen og skal puttes. Sagt med Søren Smidts ord; læring ligger i lommen på flyverdragten.
Derfor tænker vi arbejdet med den pædagogiske læreplan ind i hverdagsrutinerne. Vores pædagogiske rutiner organiseres, gennemføres og praktiseres så de indeholder et indbygget lærings- og udviklingspotentiale.
I Dagplejen har vi fokus på pædagogiske rutiner
Børn lærer og udvikler kompetencer i alle de kontekster, de indgår i i løbet af dagen således også i de pædagogiske rutiner der udgør skelettet i dagligdagen. Derfor er det vigtigt at sikre en velbegrundet pædagogik, der skaber mulighed for, at barnet kan tage vare på sig selv, sin egen sundhed og sit eget liv på sigt. Motorik, opmærksomhed, koordinering, handleevne, hjælpsomhed, selvhjulpenhed, sprog, omverdensforståelse og mere til bliver øvet, når vi man fx dækker bord, tager strømper af, vasker hænder, spiser sammen og skal puttes. Sagt med Søren Smidts ord; læring ligger i lommen på flyverdragten.
Det nye i denne læreplan er, at vi skal tænke alle temaer ind henover hele dagen. Derfor tænker vi arbejdet med den pædagogiske læreplan ind i hverdagsrutinerne. Vores pædagogiske rutiner indeholder meget læring, udvikling og leg. Ligesom der i rutinerne er faste overgange: Fra hjemmet til dagplejehuset, fra legeplads til måltidet mv. I rutinerne og overgangene udvikler børnene sig. Genkendelsens glæde er stor, når børnene kan regne ud hvad de skal; når de kan genkende at det er nu vi skal spise for eksempel.
Vi forsøger at inddrage børnene i rutinerne og bidrager aktivt med deres deltagelse f.eks. ved borddækning, hvor sociale spilleregler udspilles såsom, at vente på tur, være lyttende og være en god ven. Men vi har også stor respekt for, hvis de er fordybet i noget interessant og ikke lige tager del i for eksempel borddækning.
Som udgangspunkt vil børn rigtig gerne samarbejde og de sætter stor pris på små opgaver hvor de oplever mestring. Børnenes nærmeste udviklings zone findes ofte i rutinerne og det forudsigelige.