Legen har en værdi i sig selv og er en gennemgående del af Dagplejen. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.
Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.
Med nærværende og engagerede medarbejdere i dagplejen, tager vi udgangspunkt i den legende tilgang til læring. Leg og læring hænger uløseligt sammen og læring skabes gennem leg.
Vi øver os på at se på børnenes intentioner og initiativer. De har ikke nødvendigvis sproget til at kunne udtrykke sig verbalt; lige netop derfor er det ekstra værdifuldt at se på intentionen. Ofte kan vi først bagefter se hvad intentionen var. Ligeså kan de andre børn og en erfaring er skabt. Børnene kan heller ikke altid vide hvad vores intention er.
Derfor et det ekstra vigtigt at vi sætter ord på og benævner hvad vi gør lige nu og her, således de kan danne erfaringer. Vi som voksne har ansvaret for, at der finder læring sted. Det er ikke børnenes. Vi er os vores ansvar bevidst. Vi er bevidste om rammerne for leg og læring. Læringen skal gerne finde sted hele dagen og løbende.