Evalueringskultur i Dagplejen

 - Pædagogisk læreplan for Dagplejen

 

I dagplejen arbejder vi med metoden Aktionslæring. Dette gør vi primært individuelt hos de enkelte dagplejere.

Når vi starter aktionslæringsforløb, starter vi altid med en praksisfortælling, som dermed også fungerer som dokumentation. Den enkelte dagplejer vil have ansvar for at afprøve aktionerne og observere på egen og andres praksis, samt at dokumentere observationerne. Det er den pædagogfaglige leders ansvar, at facilitere processen og sikre sig, at aktionerne bliver evalueret.

I Dagplejen har vi en evalueringskultur, hvor de enkelte dagplejere kan sparre med kollegaer eller ledelse om sin praksis.
Dagplejerne mødes i Dagplejehuset en gang om ugen, hvor de imens børnene sover sparrer med hinanden og reflekterer over den pædagogiske praksis.

I Dagplejen føres der tilsyn med de enkelte dagplejere og Gæstehuset. Der udarbejdes en tilsynsrapport efter hvert tilsyn, som er en del af evalueringskulturen i Dagplejen.