Børnefællesskaber i Femkanten
Vi arbejder for, at alle børn og unge har en plads i et fællesskab. Vi tror på, at betydningsfulde og positive fællesskaber er afgørende for trivsel.
Det er afgørende, at børn og unge oplever, at de fællesskaber, de er en del af, er inkluderende. Det betyder, at der skal være plads til mangfoldighed og forskellighed under hensyn til den enkeltes trivsel.
Uanset social og kulturel baggrund, samt individuelle forudsætninger, skal børn og unge føle, at de er en del af et fællesskab, hvor de har medansvar og ret til indflydelse. I fællesskabet kan børnene finde samhørighed og lære at tage ansvar og drage omsorg for hinandens trivsel. Fællesskabet giver tryghed, så hvert enkelt individ får lyst og mod til at udfolde sig.
Leg og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, og alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. Der skal være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er vores opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab.
Der arbejdes med forskellige børnefællesskaber i Femkanten. Nogle er strukturelt betinget, hvilket skyldes både vores organisering og børnenes alder. Vi har fællesskaber, der er målsat, og på den måde igangsat ud fra pædagogiske overvejelser i forhold til udvikling, læring, trivsel og dannelse. Og vi har fællesskaber, der opstår, igangsættes og vedligeholdes af børnene selv. Uagtet om det er den ene eller anden for form fællesskab, børnene deltager i, så er det afgørende for dem, at de oplever, at de har betydning for hinanden, at de har mulighed for at være bidragende, og kan gøre deres indflydelse gældende. I de læringsmiljøer/læringsfællesskaber vi tilbyder, lægger vi derfor grundige overvejelser i, hvordan grupperne sammensættes. Vi kigger derfor ind i både relationer, som skal styrkes eller nedprioriteres i perioder, på udviklingszoner, sprog, og generel udvikling, når vi tilrettelægger læringsmiljøer.
Et opmærksomhedspunkt, vi ofte dvæler ved, er børn, der har svært ved at komme ind i eller vedblive i fællesskaber. Vi oplever med jævne mellemrum, at nogle børn skal støttes i enten at finde ind i et fællesskab, at kunne vedblive i fællesskabet, eller at kunne udvide fællesskabet med andre børn. At alle børn har brug for at være en del af fællesskaber er grundlæggende for trivsel og udvikling. Det er derfor essentielt, at uagtet børnenes forskellige forudsætninger for at være en del af fællesskaberne, så har de behov for at føle og opleve, at de hører til. Vi holder således fokus på fællesskabernes dynamikker, i hvilken retning de udvikler sig, og om der skal interveneres pædagogisk. Vi har et ekstra opmærksomhedspunkt på de narrativer, der kan skabes i de børneskabte fællesskaber, og som kan virke ekskluderende og selvforstærkende.