Leg og læring

Legen har en værdi i sig selv og  er  en gennemgående del  af  Femkanten. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

 

 

Vi er i Femkanten optaget af Helle-Marie Skovbjergs teori om legestemninger.

Her ses på Legemedier (redskab til leg, hvad bliver brugt til at lege med)

Legepraksis (legens handlinger, hvad sker der i legen) -  Legepraksis er noget man gør og laver, i en gentagelig rytme

Legestemning (legens værensformer, hvilken leg bliver det til)

Udtrykt enkelt på formel kan det skrives: Legemedier+legepraksis=legestemning

Der findes fire stemningstyper:

Praksis: Glid à Stemning: Hengiven

Praksis: Skift à Stemning: Højspændt

Praksis: Fremvisen à Stemning: Opspændt

Praksis: Overskridelse à Stemning: Euforisk

Vi har fokus på, over tid, at samtlige 4 legestemninger finder sted i institutionen.

Overordnet skelner vi imellem vokseninitieret leg, børneinitieret leg og leg med voksenunderstøttelse.

Vokseninitieret leg er leg, der igangsættes med et pædagogisk formål. Der er gjort tanker omkring didaktik, hvilke børn, der deltager, deres deltagelsesmuligheder og læringspotentiale.

Børneinitieret leg er leg, der er igangsat af børn uden voksenindblanding. Den er styret af børnene, og der er ikke nødvendigvis et formål med legen – andet end at lege.

Leg med voksenunderstøttelse finder sted f.eks. under børneinitieret leg, og hvor det pædagogiske personale bliver inddraget i legen, enten via børnenes ønske, eller via den pædagogiske fornemmelse for at legen kunne profitere af pædagogisk deltagelse. Det kunne være for at understøtte en relation, som har brug for det, eller for at sikre, at legens præmisser overholdes. Voksenunderstøttende leg kan finde sted på sidelinjen eller via direkte deltagelse.

Når der er tale om vokseninitieret eller voksenunderstøttende leg, er den pædagogiske opgave at holde:

Fokus på børnenes/deltagernes referencer, både i forhold til legemedier, legepraksis og legestemning. Er der de ønskede remedier til rådighed? Hvem kan deltage? Og på hvilke vilkår?

Fokus på forskellige stemninger - ind og ud af stemninger. Hvordan kan vi få legen til at skifte fra en stemning til en anden – og skal vi? Hvordan gør vi?

Fokus på at få legen til at fortsætte. Hvad skal der til for at legen bliver kontinuerlig? Er det ok at lade remedier stå fremme over frokost? Til dagen efter? Kan legen fortsætte ved at inddrage andre børn?

Fokus på legens egenværdi. Legen har, som skrevet ind i dagtilbudsloven, har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen skal derfor have lov at fylde på linje med andre pædagogiske aktiviteter.

Fokus på børn i udsatte positioner. Bliver alle givet deltagelsesmuligheder? Hvordan understøtter vi børn med svagt sprog eller manglende sociale kompetencer?

Men en ting er teori, en anden er den daglige praksis.

I Femkanten har leg  - og skal leg have en stor betydning. En del af vore børn befinder sig ikke i hjemmemiljøer, hvor det at lege sammen er gængs børnekultur. Samtidig oplever vi en stadig større del af vores børn, der nok er gode til at navigere på Ipads og mobiltelefoner, men savner grundlæggende forståelse for det at kunne lege sammen – at træde ind i fantasiens verden, at kunne bruge sin forestillingsevne, at kunne forhandle, og have fokus på andre end sig selv.. Kombineret med en mangfoldigt sprogligt sammensat gruppe, er vi derfor uhyre bevidste om vores opgave som rollemodeller og døråbnere, om det så er i leg eller alle andre aspekter af den pædagogiske praksis. Vi er nødt til at gå forrest, og sikre at børnene i os har pædagoger, de kan iagttage og imitere, så de får plads og mulighed til at folde sig ud. På den måde er der både et stort stykke sprogligt, men også relationelt arbejde, der skabes i, og gennem, legen.

Det betyder også, som i ovenstående legeteori gerne skulle forklare, at vi er bevidste om vores ansvar i at sikre, at børnene kommer omkring forskellige lege – og legestemninger. At vi hele tiden er opmærksomme på, hvornår en leg kræver intervention ,fastholdelse, deltagelse eller ny inspiration. Og ikke mindst vores egen position i legen, som styrende, deltagende eller blot observerende. Når vi er det, skaber vi de bedst mulige deltagelsesmuligheder for børnene.

 

Læring

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Det er vigtigt at pointere, at børnenes læring ikke er afgrænset til halvanden times pædagogiske aktiviteter om formiddagen, men finder sted gennem hele dagen. Der finder læring sted i leg (som nævnt ovenfor), i garderobe og toiletsituationer, ved måltiderne og i den almindelige pædagogiske interaktion børn og voksne imellem. Vi skal som pædagogisk personale skaber et læringsmiljø, der fører børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Det er vigtigt at holde for øje, at læring i dagtilbud er meget mere end fx tilegnelse af kulturelle værdier, kundskaber, færdigheder og handlemønstre. I Femkanten betyder det, at vi prioriterer det at have en social forståelse og være en god kammerat lige så højt som eksempelvis at kunne tælle til 10. Vi er af den overbevisning, at det at være en social kompetent medborger skaber et godt fundament for at kunne indgå i større læringsfællesskaber.

Vi ved fra forskning, at børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs. Det betyder, vi som pædagogiske personale skal skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer sådanne eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære og opleve mere – også efter dagtilbudstiden. Vi ser børn som aktive medskabere af egen læring og udvikling, og inviterer dem derfor med til at være aktivt deltagende. Vi vægter deres bidrag højt, og tilrettelægger gerne en pædagogisk hverdag med udgangspunkt i hvad børnenes spor peger i retning af. Det gør også, at en planlagt aktivitet kan ændres, fordi vi fornemmer at børnenes interesse har rykket sig. Vi ved, at børnenes læringspotentiale og motivation er større, i jo højere grad de har egen indflydelse på aktiviteter. Samtidig er det med til at skabe en begyndelse forståelse for demokratiske processer. Vi finder vigtigt, at børn føler sig set, hørt og forstået – og oplever, at de har indflydelse på egen hverdag og dermed læring.

Det gør vi i Femkanten ved at:
  • Løbende justere mål for børnenes læring, bl.a ved flere gange årligt at se hvor barnet er i sin udvikling – i samarbejde med forældrene.
  • Være opmærksomme på nærmeste udviklingszone, og stilladsere platforme hertil.
  • Stille dem udfordringer, som de kan finde innovative og kreative løsninger på.
  • Lade dem eksperimentere med materialer og gøre opdagelser.
  • Undgå at komme med svar, men fremme lysten til at tænke selv. Bl.a. ved at undgå at stille for mange ja/nej spørgsmål i dialogen, men stille spørgsmål som giver barnet mulighed for at undre sig og selv at sætte ord på.
  • Være åbne overfor børnenes spor og turde træde ud af en planlagt kontekst.