Børn i udsatte positioner i Piletræet
- Pædagogisk læreplan for Piletræet
- Elementer i den pædagogiske læreplan
Vores pædagogiske arbejde i Piletræet tager udgangspunkt i børnenes trivsel og i hvad børnene har behov for at lære og udvikle lige nu og i fremtiden.
Vores pædagogiske læringsmiljø og de pædagogiske aktiviteter vi tilrettelægger skal derfor understøtte og være målrettet børnenes behov for trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Det gør vi på en måde så:
- alle tilstedeværende børn kan deltage med succes
- læringen foregår på børnenes præmisser,
- børnene mødes individuelt og med positive forventninger
- alle børn har del i det gode læringsmiljø – også børn i udsatte positioner, og børn der har det svært.
Når vi iagttager det enkelte barn, ser vi på dets nærmeste udviklingszone, og herfra møder vi barnet smilende med positive forventninger og tilpasset krav. Det gør vi således, at vi kan udfordre barnet og tilpasse vores udfordringer og krav med størst mulig succes.
Der kan være mange årsager til, at et barn kommer eller er i en udsat position. Det kan være sproglige, motoriske, følelsesmæssige og sociale udfordringer på baggrund af fx diagnose, omsorgssvigt, afsavn eller generel trivsel, men også skilsmisse, sygdom, dødsfald i den nærmest familie kan give barnet en udsat position. Det er vores opgave som pædagoger at opspore, hvis et barns udfordringer eller problemstillinger sætter dem i en udsat position, så vi sammen med familien kan handle på det i fællesskab og hurtigst muligt
I Piletræet opdeler vi børnene i mindre grupper, så den voksne får de bedst betingelser for at være nærværende og deltagende samtidig med, at det giver os en skærpet opmærksomhed på børnene og deres behov.
Grupperne bliver sammensat ud fra forskellige parametre såsom udviklingsbeskrivelser, sprogvurdering, observationer og dialog med forældrene. Vi tager i høj grad hensyn til individuelle behov, så alle børn opnår deres fulde potentiale i trygge omgivelser.
Observationer og handleplaner er også en naturlig del af vores pædagogiske hverdag, og det sker i tæt samarbejde med forældrene. Afhængig af den udsathed barnet befinder sig i, kan et udvidet samarbejde igangsættes med kommunes tværfaglige teams såsom ressourcepædagoger, tale-hørekonsulent, psykolog, sundhedsplejerske eller fys- og ergoterapeuter.
I det udvidede samarbejde, deltager der altid en ledelsesperson, som dels fungerer som tovholder, men også som sparringspartner. Alle indsatser omkring et barn vil altid ske i samarbejde og med samtykke fra forældrene.