Hønsematematik

Målgruppe

1. - 3. klasse.

Understøtter Fælles Mål i følgende fag

Matematik, Natur og Teknologi.

Om forløbet

Eleverne skal gennem mål og vægt, simpel areal-beregning og regning med plus og minus, finde frem til, hvordan man gør en høne glad.


Med dette forløb giver vi eleverne en baggrundsviden omkring høns, lige fra de historiske aspekter, forskellen på haner og høner, til nogle af de etiske overvejelser omkring øko vs buhøns, man kan gøre sig, når man køber æg og kylling i supermarkedet.

Forslag til særligt fokus i forløbet

  • Tabel-træning. Hvis I arbejder med nogle af de små tabeller, kan vi tilpasse opgaverne så vi understøtter dette.
  • Optakt til forløb om æg og kyllinger. Dette forløb er oplagt, hvis I overvejer at gå i dybden med et længere forløb om æg, kyllinger og høns. I kan i den forbindelse låne en rugemaskine og følge klækningen af æggene i klassen. Vi vil som en del af Hønsematematik-forløbet sætte fokus på, hvad der kræves for at et æg bliver til en kylling, samt kyllingens udvikling i ægget.

Særlige formidlingsmæssige/didaktiske greb

Bruge matematik i relevante hverdagssituationer. Arbejde eksperimenterende og undersøgende med inddragelse af konkrete materialer.

Materialer der understøtter forløbet

Før forløbet

Det vil være oplagt, at have en dialog i klassen omkring høns inden forløbet. I kan f.eks. snakke om:

  • Forskellen på høner og haner
  • Bur-høns, skrabe-høns og øko-høns
  • Er der nogle i klassen, der har høns, hvordan lever de?


Her kan du finde det matematik-opgavesæt som vi bruger på forløbet

 

Efter forløbet

Overvej et længere forløb om æg, kyllinger og høns. I kan i den forbindelse låne en rugemaskine og følge klækningen af æggene i klassen.

Tid

2 -3 timer.

Praktiske forhold

Eleverne skal være klædt på efter årstiden og være forberedt på en del stillesiddende aktivitet.

Periode på året

Hele året.