Kanosejlads for begyndere
Målgruppe
7.-9. kl.
Understøtter Fælles Mål i følgende fag
Idræt, trivsel og fællesskab
Om forløbet
På dette forløb stifter eleverne bekendtskab med de basale teknikker, der skal bruges når man skal sejle kano.
Vi kommer omkring:
- Relevante begreber og fagudtryk i forbindelse med kanosejlads.
- Sikkerhed ved sejlads
- Styre-teknikker
- Rollefordeling og samarbejde i kanoen
- Balanceøvelser
Mange har aldrig siddet i et fartøj før, så alene det at være på vandet, balancen og samarbejdet det kræver for at få kanoen til at sejle, fylder en stor del i dette forløb. Vi kommer ikke på en længere sejltur, men holder os til det (næsten) lukkede bassin ved Havhytten.
Særlige formidlingsmæssige / didaktiske greb
På dette forløb vil der være et minimum af instruktion på land, inden vi går på vand. Vi har fokus på ”learning by doing” – det er nemmere at forstå hvilken effekt de forskellige padeltag har, når der er mulighed for at afprøve det selv.
Materialer der understøtter forløbet
En vigtig del af kanosejladsen er det interne samarbejde i kanoen Dette forløb kunne derfor oplagt lægge optil, eller være en overbygning på et trivselsforløb i klassen. Der kan findes flere forslag til trivsels- og teambuldingsaktiviteter HER
Tid
3-5 timer
Praktiske forhold
Eleverne skal medbringe badetøj, eller andet tøj der må blive vådt, samt et håndklæde. Desuden er en god madpakke og drikkevarer vigtigt.
Der toiletter ved Havhytten, hvor eleverne kan klæde om, men der er ikke mulighed for at gå i bad efterfølgende.
Læreropgave
Det er skal deltage to lærere til én klasse, minimum den en af lærerne skal være bassin-livredder eller svømmelærer. Denne lærer sejler med i en kano, mens den anden lærer har ”vagten” på land.
I forbindelse med forløbet, skal skolen udfylde en sikkerhedsinstruks for sejladsen.
Periode på året
1. maj – 1. oktober