Klimaændringernes konsekvenser - også for Ishøj
Målgruppe
7.-9. klasse
Understøtter Fælles Mål i følgende fag
Biologi, Fysik, Kemi og Geografi (en del af FFF og den fælles naturfagsprøve)
Om forløbet
Klimaændringer medfører varmere, vådere og mere ekstremt vejr. Hvordan kan det lade sig gøre at kombinere klimatilpasning i Ishøj og samtidig øge biodiversiteten? Med udgangspunkt i lokale forhold og klimatilpasningsprojekter, arbejder vi typisk indenfor 2 af de Fælles Faglige Fokusområder:
- Den enkelte og samfundets udledning af stoffer
- Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Forslag til særligt fokus i forløbet
- Når klimaet ændrer sig – sker der også ændringer i biodiversiteten
- Klimaforandringernes konsekvenser for Ishøj
- Vandets vej i Ishøj (besøge det nye vandværk, smage på råvand)
- Hvordan kan en Naturpark se ud i Ishøj, når der fokuseres på klimatilpasning og øget biodiversitet
- Klimaruter: besøg en af de 4 klimaruter i Ishøj og bliv klogere på de enkelte klimatilpasningsprojekter
- LAR: Lokal Afledning af Regnvand: eksempler i Ishøj, hvordan kan der arbejdes med LAR på skolen
Særlige formidlingsmæssige/didaktiske greb
Der er mulighed for at skrue op og ned for alle 4 naturfaglige kompetencer: Undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Vi tager udgangspunkt i lokale områder og Ishøjs 14 klimatilpasningsprojekter.
Engineering i skolen:
- klimaforandringer og fremtidens flydende byer
- iltning af søer og vandløb – undersøgelser og modellering
Materialer der understøtter forløbet
Tid
Det aftales mellem lærerne og naturcenteret
Praktiske forhold
Påklædning efter vejret, meget gerne cykel og madpakke
Periode på året
Marts-november