Livet på lavt vand
Målgruppe
Store vuggestuebørn samt børnehave.
Understøtter Fælles Mål i følgende fag
Natur, udeliv og science.
Om forløbet
Iført waders går vi ud i det lave vand og ved brug af net og rejehov fanger vi dyr, måske har der været lagt en ruse ud, som vi tjekker og ser hvad der er kommet i, i løbet af natten? Måske er der noget af fangsten vi kan spise.
Vi undersøger og fordyber os i de fangede dyr, artsbestemmer og har en dialog om hvor de mon lever i vandet, hvad de spiser og hvilke kendetegn de har.
Vi mødes ved Havhytten på Ishøj Tange.
Forslag til særligt fokus i forløbet
Har du spist en fisk?
Det er ikke alle børn der kan kæde den levende fangst sammen med de fiskeretter de får serveret i institutionen eller derhjemme. Gennem dialog skaber vi reference-kæder, som suppleres med en praktisk opgave, hvor vi skal tilberede og smage på noget af fangsten, f.eks koge rejer eller røge fisk.
Kan fisk leve på land?
Hvordan ånder vanddyr og hvordan ånder mennesker. Vi laver forskellige forsøg, hvor vi får syn for sagen og mærker resultaterne på egen krop.
Vanddyrenes tilpasning
Vi dykker dybere ned i de forskellige dyrs tilpasning i forhold til føde og levested. Vi vender kommer ind på faktorer som form, farver og størrelse.
Særlige formidlingsmæssige/didaktiske greb
Kompetenceområderne ”undersøgelse” og ”perspektivering”.
Materialer der understøtter forløbet
Planche med dyrene på det lave vand
Tid
2 - 3 timer.
Praktiske forhold
Medbring:
Der er risiko for at børnene bliver våde, så det er en god ide at medbring lidt ekstra tørt tøj.
Periode på året
1. maj - 1. oktober.