Snorkel

Målgruppe

7.-9. klasse.

At snorkle på ferien sydpå er en fantastisk oplevelse. Men det er det også i Ishøj. Vi har sammen med fire andre Naturskoler investeret i en trailer fyldt med grej til en snorkeltur i det danske farvand. Udstyret med snorkel, maske og våddragter, dykker vi under vandet og ser på biotoperne og livet i vandet. Der startes med et kort oplæg om snorkling og sikkerhed, hvorefter vi hopper i dragterne. Hvis der er mange elever deles de i 2 hold, hvor det ene hold starter med aktiviteter fra land imens de andre er i vandet.

Medbring: 
Badetøj, håndklæde, madpakke og varmt tøj til, når I kommer op af vandet.

Læreropgaver: 
Der skal minimum stille to lærere pr. 20 elever. Den ene lærer skal helst have en svømmelærereksamen.

Se i øvrigt lærerbrevet her, med mødested og andre praktiske oplysninger.