Arbejdspladsen
Naturhjælperne holder til på Naturcenterets hovedkontor på Bredekærgård, i midten af Tranegilde Landsby.
Gården befinder sig i idylliske omgivelser, i centrum af Ishøjs storslåede natur. Bredekærgård huser ikke blot Ishøj Naturcenter - stedet drives af Center for Kultur og Fritid, mens en række andre foreninger ligeledes har deres base på gården.
På og omkring Bredekærgård, kan man opleve et rigt dyreliv. Gården er samlingssted for alverdens naturoplevelser, bl.a. i kraft af bålsteder, børne-haver og naturskønne vandreruter. Udendørsaktiviteterne suppleres af gårdens grejbank, der stiller et alsidigt udvalg af udstyr til rådighed.
Naturcenteret er ligeledes tilknyttet to eksterne baser - Skovhytten og Havhytten, der tilgodeser henholdsvis oplevelser i skoven og ved stranden.