Vandkulturbåden Havfruen
Vandkulturbåden Havfruen ligger i Ishøj Havn ved Søhesten 16. Her er der mulighed for helårsbadning, og båden indeholder faciliteter som sauna, omklædning samt et mindre caféområde til ophold.
Vandkulturbåden benyttes dels af Badeforeningen Isbjørnens medlemmer, dels af brugere, der har købt årskort.
Kultur- og Fritidsudvalget har gennem længere tid arbejdet for, at Havfruen kan komme flere Ishøj-borgere til glæde og gavn. Det har medført, at antallet af årskort er blevet forhøjet, og du har derfor mulighed for at købe adgang til vandkulturbåden.
Nedenfor kan du se, hvad du skal gøre for at købe et årskort og finde information om åbningstider, ordensregler m.m.
Har du spørgsmål til betaling, udlevering af nøglebrik eller andet, er du velkommen til at kontakte Ishøj Idræts og Fritidscenter på iif@ishoj.dk.
Vandkulturbåden Havfruen har åbnet for salg og fornyelse af medlemskab i januar 2025.
Medlemskabet er kun for borgere i Ishøj Kommune, og salg og administration foretages af Idræts & Fritidscenteret.
Du skal have et årskort og en nøglebrik for at få adgang til faciliteterne på Havfruen.
Pris for årskort:
Medlemskab: 525,-
Nøglebrik: 152,-
Betaling for medlemskab:
Betaling af årskort og nøglebrik skal ske ved at benytte MobilePay.
Du kan indbetale det fulde beløb til #43361 eller ved at scanne QR-koden forneden i din MobilePay-app.
I beskedfeltet skal du notere dit fulde navn og din e-mail.
Når vi har modtaget indbetalingen, er der en behandlingstid på op til 10 hverdage.
I vil modtage en bekræftelse pr. mail, når jeres medlemskab er oprettet. Dette gælder også, hvis i har købt en nøglebrik.
Medlemskabet er gyldigt frem til den 31. december 2025.
- Nøglebrikken er personlig, og der må ikke lukkes gæster ind.
- Nøglebrikken kan bestilles og betales ved at benytte MobilePay.
Du kan indbetale beløbet til #43361 eller ved at scanne QR-koden forneden i din MobilePay-app.
Prisen for et nøglekort er 152 kr. i 2025.
I beskedfeltet skal du notere dit fulde navn og din e-mail, så vi kan kontakte dig for at bekræfte din bestilling. - Nøglebrikken skal afhentes i Idræts & Fritidscenteret, når den er klar.
Mandag: kl. 13-22
Tirsdag: kl. 6-19
Onsdag: kl. 13-22
Torsdag: kl. 6-19
Fredag: kl. 13-22
Lørdag: kl. 6-19
Søndag: kl. 13-22
Vandkulturbåden Havfruen
Søhesten 16
2635 Ishøj
Ordensregler for vandkulturbåden Havfruen
Sikkerhed
- Børn under 18 år har ikke adgang til Havfruen.
- Al ophold, færdsel og badning sker på eget ansvar.
- Der må højst være to badende på trappen ad gangen.
- Bad aldrig alene og vær opmærksom på de andre badende.
- Orientér dig om redningsudstyr, så du er klar til at hjælpe.
Regler for brug af sauna og omklædningsrum
- Hæld kun vand på ovnens sten efter accept fra de øvrige, og kun maks. 3 øsefulde ad gangen. Der må ikke hældes olier el.lign. på ovnens sten.
- Er gusspanden tom, så fyld den med varmt vand.
- Det er ikke tilladt at udføre personlighygiejne såsom barbering, negleklipning etc.
- Det er ikke tilladt at anvende saunaen uden at sidde på et håndklæde, og skødet skal være tildækket.
- Der må ikke medbringes alkoholiske drikke i saunaen.
- Fodtøj er ikke tilladt i badeområdet, badesko er dog tilladt udenfor saunaen.
- Gulvet skal tørres af efter brug – alle er med til at holde gulvet tørt og sikkert at gå på.
- Vask dig under en bruser inden du går i sauna, hver gang.
Adgang til båden
- Adgang kræver personligt adgangskort – der må ikke medtages gæster.
- Adgangskortet må ikke udlånes til andre.
- Der må ikke afholdes polterabends o. lign festligheder.
- Journalister m.fl. må ikke lukkes ind uden halinspektørens/bestyrelsens deltagelse.
Adfærd ombord
- Bader du uden badetøj, så brug midtertrappen når Café SeSa er åben.
- Efterlad vandkulturbåden i samme stand som du ønsker at møde den næste gang du kommer.
- Rygning er ikke tilladt ombord, hverken indendørs eller udendørs.
- Personlige ejendele må ikke efterlades, fx badetøj, håndklæder og badesko/sandaler.
- Der må ikke bruges åben ild på båden, såsom grill o. lign.
- Husdyr er ikke velkomne ombord.
- Fotografering under badning/sauna kun tilladt med accept fra de badende.
- Halinspektørens anvisninger skal efterkommes.
Retningslinjer for caféområdet
- Brugere skal rydde op efter sig.
- Det er ikke tilladt at klæde om og opholde sig nøgen i caféområdet.
- Sidste person sørger for at lukke vinduer/døre og slukke lys og sauna samt tage stik til alle elektriske apparater ud af stikkontakter (fx kaffemaskine og hårtørrer).