Skovhytten

Brentevej 38

Skovhytten finder du selvfølgelig ude i skoven!

Den lille røde hytte ligger i Dyreparken i Tranegilde, den har indlagt vand, el og der er også toiletter, opvaskemaskine og køleskab . Der er plads til ca 16 siddende personer indenfor i Skovhytten. Udendørs kan der snildt være to større grupper på samme tid. I forbindelse med Skovhytten finder du blandt andet:

  • et par sheltere med plads til 6 personer i hver
  • et udekøkken
  • en bålhat, hvor man kan lave bål i tørvejr
  • to bålpladser i det fri
  • Lilleputbanen, en oplevelsesbane for de yngste
  • alverdens bålgrej

Tæt på Skovhytten kan du opleve:

  • Ishøjs bedste naturlegeplads med udfordringer for alle aldre
  • Troldeskoven, hvor du kan gå på opdagelse efter grantroldene
  • får, geder og højlandskvæg i Dyreparken
  • Brentekæret, et skønt sted, hvor du kan fiske efter smådyr