Julestriden i Tranegildeskoven

Målgruppe

3-7 år.

Understøtter Fælles Mål i følgende fag

Alsidig personlig udvikling. Social udvikling. Kommunikation og sprog.

Om forløbet

Nisserne og trolden i tranegildeskoven er blevet uvenner. Det er snart jul og nissernes store fest er lige på trapperne, men rundt om nissernes huse, tramper den store trold og ødelægger alle nissernes juleforberedelser. 

Hjælp os med at få nisserne og trolden til endelig at blive gode venner. Denne ældgamle strid må høre op. 

På dagen vil vi lave nye huse til nisserne. Lave pynt til troldens juletræ og skrive forsonings breve til nisser og trolde. Vi vil hjælpe nisserne og trolden med endelig at blive venner uden at de selv ved det. 

Forslag til særligt fokus i forløbet

Der er fokus på begrebet venskab og på hvordan vi behandler andre.

Særlige formidlingsmæssige/didaktiske greb

Vi vil bruge historien om Tranegildetrolden som udgangspunkt for en snak om det, at være venner og hvordan man behandler hinanden. Til dette vil vi gøre brug af artefakter, bål og historie til at levendegøre fortællingen og skabe stemning for dagen. 

Materialer der understøtter forløbet

Før forløbet
Snak gerne hjemmefra hvad en god ven er og hvordan man kan blive venner

Efter forløbet
Små samarbejdslege på legepladsen og evt. lav jeres egne nissehuse og troldepynt til institutionen.

I kan også genlæse den historie Naturvejlederen fortæller, om hvordan Julestriden i Tranegildeskoven begyndte. Find den HER

Tid

1,5-2 timer.

Praktiske forhold

Husk godt med tøj da vi vil være ude under hele forløbet.

Periode på året

Slut november - december.