Skovens små pattedyr

Målgruppe

2 - 7 år.

Understøtter Fælles Mål i følgende fag

Natur, udeliv og science.

Om forløbet

Nogle af de pattedyr vi kan være heldig at se i skoven, er pindsvinet, musen og egernet. På dette forløb aftaler vi på forhånd, hvilket dyr vi skal have fokus på. Vi kommer måske ikke til at opleve dyret live under forløbet, men vi kigger nærmere på et udstoppet eksemplar, snakker om kendetegn, levesteder og føde.

Herefter transformere vi os til det valgte dyr og går i skoven, for med egen krop, gennem leg, at lære mere om dyret.

Forslag til særligt fokus i forløbet

Pindsvinet:
Med fokus på pindsvinet skal vi undersøge dyrelivet i skovbunden. Hvad spiser et pindsvin? og hvor bor den henne? Vi vil hjælpe pindsvinet med, at finde mad og et sted og bo.

Musen:
Med udgangspunkt i musens skarpe sanser skal vi på ”opgaveløb” i skoven Vi skal blandt andet lugte, smage og se som en mus.

Egernet:
Egernet er fantastisk dygtig til at bevæge sig i skovens træer. Vi prøver at efterligne den, når vi forcerer parkourbanen ved Skovhytten. Vi skal også undersøge hvad egernet spiser og hvordan den bygger sit bo.

Særlige formidlingsmæssige/didaktiske greb

Læring gennem leg og en undersøgende tilgang.

Tid

2 timer.

Praktiske forhold

Børnene skal være klædt på efter årstiden. 

Periode på året

Hele året.