Hvad kan vi tilbyde

Vi tilbyder den unge et spændende, lærerigt og udfordrende forløb, centreret omkring opgaver, der understøtter Naturcenteret, Bredekærgård og den tilknyttede dyrepark. Vi bestræber os på at værne om den unges interesser, med henblik på videreudvikling og dygtiggørelse, inden for de fagområder, der har interesse for den unge.

Den unge tilegner sig praktisk viden og erfaring inden for pleje af dyr, samt håndtering af værktøj og maskiner.

I henhold til projektets ønske om at styrke den unges sociale kompetencer, vil den unge bl.a. få muligheden for at formidle sin naturfaglige viden over for Ishøj Kommunes børn og unge, via naturcenterets mange arrangementer.

Ydermere vil den unge blive kreativt udfordret i forbindelse med diverse naturprojekter i Ishøj Kommune, såsom etablering af maritim nyttehave, opsætning af stenrev og biavl.

En typisk dag for Naturhjælperne

Foruden dyrepasning, går Naturhjælperne til hånde med diverse praktiske opgaver, såsom oprydning i Naturcenterets grejbank, samt på de forskellige lagre og depoter mm. I sommerhalvåret passer vi ligeledes de dyr, der holder til i Havhytten - fisk, krabber og andre maritime smådyr. Ydermere bidrager vi til den daglige vedligeholdelse af Bredekærgård, i form af oprydning og indsamling af brænde. Vi assisterer ligeledes Naturvejledernes formidlingsarbejde, ved eksempelvis at sejle ud og placere fiskegarn eller dykke efter muslinger. De fisk og muslinger vi fanger, bliver anvendt i formidlingsøjemed over for kommunens børn og unge.

Udover at støtte op om opgaver på Naturcenteret, Bredekærgård og i Dyreparken, beskæftiger Naturhjælperne sig med madlavning over åben ild, samt andre former for samvær, der gavner de unge

En typisk dag

Udover at støtte op om opgaver på Naturcenteret, Bredekærgård og i Dyreparken, beskæftiger Naturhjælperne sig med madlavning over åben ild, samt andre former for samvær, der gavner de unge