Hvad kan vi hjælpe med?

Borgmester: Ingen Ishøj-borgere står alene

Ishøj Kommune er klar til at hjælpe de borgere, som er berørt af gårsdagens voldsomme brand i Vildtbanegård

”Ingen borgere i Ishøj skal stå alene i denne svære stund.”

Sådan lyder budskabet fra Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj, dagen efter at en voldsom brand hærgede en boligblok i området Vildtbanegård.

Branden opstod om tirsdag eftermiddagen i en lejlighed på Gildbrovej og blev først slukket efter mange timers hård og intens indsats fra det lokale brandvæsen Beredskab 4K.

Boliger er ødelagt

”Det er en voldsom hændelse, som har påvirket os alle meget. Jeg er naturligvis taknemlig for, at ilden ikke har kostet menneskeliv, men mine tanker er hos de borgere, som med ét slag har mistet deres hjem – med alt, hvad det indebærer. Det er forfærdeligt at tænke på,” siger Ole Bjørstorp.

Resultatet af branden var tirsdag aften, at beboerne i 36 lejligheder ikke kunne vende tilbage til deres boliger.

Derfor havde 91 borgere brug for et midlertidigt sted at overnatte.

”Vi var hele aftenen til stede ved brandstedet for at sørge for, at alle beboerlister blev gennemgået minutiøst, og at ingen af de berørte blev ladt alene i stikken. Nogle søgte ophold hos familie og venner, mens andre fik midlertidig hjælp til overnatning af deres forsikringsselskaber. Sidst på dagen stod 12 personer uden tag over hovedet, og dem har vi hjulpet videre,” siger Ole Bjørstorp.

Sådan gør du, hvis du skal genhuses

Ishøj Kommune er i kontakt med boligselskabet DAB, som administrerer boligerne i Vildtbanegård, for at hjælpe med en hurtigt og effektiv genhusning af borgerne.

De berørte borgere, som har en indboforsikring, skal kontakte deres forsikringsselskab med henblik på genhusning, mens deres lejligheder blive sat i stand.

Borgere, som har ikke en forsikring, skal kontakte boligselskabet DAB på tlfnr. 7732 0000 eller det lokale ejendomskontor på 4357 1700.

”Vi vil som kommune naturligvis også gøre vores bedste for at hjælpe vores borgere. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi er her for borgerne i denne svære tid,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Psykologer står klar

I øjeblikket er medarbejdere i Ishøj Kommune blandt andet i gang med at finde ud af, om nogle af de berørte kan være sårbare borgere, som har brug for særlig hjælp og omsorg.

Andre ansatte er i kontakt med lokale daginstitutioner og skoler for at sikre, at der bliver taget hånd om de børn, som er berørt af branden. Desuden står kommunens børnepsykologer klar til at hjælpe børn, som har brug for at tale om gårsdagens traumatiske oplevelser.

Også voksne kan komme til at tale med en psykolog eller få råd og vejledning om deres situation.

Borgere, som har brug for hjælp, kan ringe til 4357 7578.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 27. november 2020