Hvad kan vi hjælpe med?

Borgmesteren ser positivt på ny corona-taskforce

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp til corona-pressemøde i Ishøj Byhave den 2. november 2020.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp mener, at det er svært for kommunerne på Vestegnen at bekæmpe den stigende coronasmitte alene. Derfor hilser han en ny statslig corona-taskforce velkommen

På et pressemøde i Ishøj den 2. november 2020 fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke, at der bliver nedsat en statslig taskforce, som sammen med de berørte kommuner, skal bekæmpe det høje smittetal på Vestegnen. Det er en beslutning, som Ishøjs borgmester er meget tilfreds med.

”Flere vestegnskommuner, herunder Ishøj, ligger nu igen i top blandt kommuner med flest smittede per 100.000 indbyggere. Vi kan ikke løse problemet med den stigende smitte uden en større indsats end den, vi kan gøre som enkeltkommuner. Der er behov for en ekstraordinær indsats, og det får vi med den nye taskforce,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

Taskforcen skal blandt andet koordinere indsatsen i forhold til isolationsmuligheder og overvåge behovet for nye tiltag. Planen er også at skærpe informationen til coronaramte borgere – også på andre sprog end dansk.

Håber på flere lokale testmuligheder

Sundhedsministeren sagde på pressemødet, at kommunerne gør meget, men at alle myndigheder kan blive endnu bedre til at opspore, teste og tage isolationsfaciliteter i brug. Derfor håber Ishøjs borgmester, at taskforcen vil åbne mulighed for, at Region Hovedstaden fortsat kan sende sit mobile testcenter til Ishøj, så borgerne kan blive testet lokalt i kommunen.

Det mobile testcenter har siden starten af juni været på besøg i Ishøj 11 gange fra en dag og op til en uge per sted. Indtil videre er er der foretaget næsten 14.000 coronatests på Ishøj-borgere i og udenfor kommunen. Til sammenligning er der cirka 23.000 borgere i Ishøj Kommune.

”Jeg er glad for, at så mange borgere er blevet testet indtil videre. Jo flere, der bliver testet, jo større er chancen for, at vi kan undgå yderligere smittespredning. Vi vil ikke risikere en mere udbredt smitte med flere alvorlige corona-tilfælde. Vi har heldigvis været forskånet for udbrud blandt beboerne på vores plejehjem og andre sårbare grupper,” siger Ole Bjørstorp.

Positivt at kendskabet til smittede stiger

Selvom Ishøjs borgmester gerne så nogle meget lavere smittetal, er det positivt, at flere og flere smittede ved, at de har corona, fordi de bliver testet.

”Det er positivt, da det ikke er nogen selvfølge, at smittede borgere ved, at de er ramt af corona. Det lumske ved den her sygdom er jo, at en del af de smittede har ingen eller kun få symptomer, og at nogle af symptomerne kan ligne influenza eller forkølelse.

Hvis du ikke ved, at du er smittet med corona, kan du ikke tage de nødvendige forholdsregler for at undgå at smitte andre, fx isolere dig. Du får heller ikke den nødvendige hjælp fra myndighederne. Derfor er det så vigtigt, at vi fortsat får mulighed for at tilbyde testfaciliteter lokalt, og dermed gør det nemt at blive testet. ”

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 4. november 2020