Hvad kan vi hjælpe med?

Brohuset skal gøres klar til Ishøjs foreninger og frivillige netværk

Ishøj Kommune og CASA går nu i gang med at ombygge Brohuset for at skabe nye faciliteter til flere af kommunens foreninger og frivillige netværk

Næste sommer skal flere foreninger og frivillige netværk i Ishøj have nyrenoverede, moderne lokaler i hjertet af Ishøj.

Sådan lyder ambitionen for en storstilet ombygning af Ishøjs nye medborger- og sundhedshus, Brohuset, som blev skudt i gang den 23. september.

Her tog Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp og projektchef John Strands Petersson fra entreprenøren CASA det første spadestik.

”Ombygningen af Brohuset er et af kommunens store projekter og er delt op i flere etaper. Vi har nu afsluttet planlægningen og er klar til at tage fat på første etape, hvor vi skal renovere og ombygge den del af bygningen, som skal huse nogle af vores mange foreninger og frivillige. Det næste års tid vil Ishøjs borgere derfor bemærke mere aktivitet omkring Brohuset, og jeg glæder mig allerede til at se resultatet,” siger borgmester Ole Bjørstorp.

CASA står for ombygningen

Ansvaret for selve byggeriet vil ligge hos CASA, der er en af Danmarks førende virksomheder inden for udvikling, opførelse og renovering af fast ejendom.

Tidligere på året vandt virksomheden en udbudsrunde på opgaven i samarbejde med JJW Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører, og John Strands Petersson fra CASA ser frem til at smøge ærmerne op og tage fat.

”Vi er ved at lægge sidste hånd på projekteringen, og de første håndværkere har indfundet sig på pladsen. Vi har haft en virkelig god proces med Ishøj Kommune, hvor vi har drøftet, hvordan vi får skabt mest mulig værdi inden for budgettet. Vi har i fællesskab fundet nogle rigtig gode løsninger, der fokuserer på at invitere kommunens borgere inden for i et attraktivt miljø og fællesskab,” siger projektchef John Strands Petersson.

Brohuset skal være et levende hus

Den langsigtede plan for Brohuset er, at bygningen på Vejlebrovej 45 skal forvandles til et moderne medborger- og sundhedshus, som emmer af liv og aktivitet.

Allerede nu er hjemme- og hjemmesygeplejen, Ishøj Uddannelse og Job og kommunens Ejendomsservice flyttet ind, mens en lægeklinik også er på plads. Derudover bliver der i øjeblikket gjort plads til flere sundhedstilbud – bl.a. en kiropraktor, en fodklinik og en eventuel øjenlægeklinik.

Når første etape af byggeriet er færdigt i 2021 vil omkring 20 foreninger også få lokaler i Brohuset. Desuden vil Seniorværkstedet få et nyt område, hvor medlemmerne har plads til håndværksaktiviteter.

”Vi vil gerne skabe et levende hus, hvor borgerne kan skabe nye, meningsfulde fællesskaber på tværs af køn, alder, mobilitet og etnicitet. Brohuset skal være et sted, hvor borgerne i Ishøj kan mødes og være aktive sammen. Vores opgave som kommune er så at skabe de bedste fysiske forudsætninger for denne vision,” siger Ole Bjørstorp.

”Brohuset har et kæmpe potentiale”

I praksis betyder det, at de nye lokaler skal indrettes, så de giver mulighed for en mangfoldighed af forskellige aktiviteter. En løsning er store fællesarealer og multifunktionelle rum, som kan bruges til et væld af aktiviteter og bringe alle husets bruger sammen – både foreninger, frivillige, sundhedstilbud og alle andre, som har deres gang i huset.

Fx vil Brohuset få et stort fælleskøkken og opholdsområde, som kan benyttes af husets brugere og være med til at skabe liv og nye fællesskaber.

”Brohuset har et kæmpe potentiale som katalysator for nye fællesskaber. De nye lokaler vil skabe mere synlighed omkring foreningslivet og vores frivillige kræfter i Ishøj, og de vil få endnu bedre grobund for deres aktiviteter med nye faciliteter. Samtidig vil de også få mulighed for at være mere synlige i et hus, hvor mange borgere vil færdes i fremtiden,” siger Ole Bjørstorp og forklarer, at Brohuset vil have stort fokus på tilgængelighed, så bygningen kan bruges af alle borgere.

Fx holder kommunen jævnligt møder med repræsentanter fra Handicaprådet og Seniorrådet for at sikre, at Brohuset bliver bygget og indrettet med tilgængelighed for øje. Det betyder bl.a., at der vil være niveaufri adgang i størstedelen af huset. Desuden vil der blive lagt ledelinjer til svagsynede og blinde, og at der vil være stort fokus på akustik og belysning.

Du kan holde dig orienteret om byggeprocessen på ishoj.dk/brohuset.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 25. september 2020