Hvad kan vi hjælpe med?

Byrådet har godkendt to bydere på fællesantennen

Stofa og Ishøj Ny Antenneforening er godkendt til at byde på Ishøj Fællesantenne, som byrådet har sat til salg

Den 2. juni 2020 besluttede byrådet i Ishøj at sælge Ishøj Fællesantenne. Kontrakten med Kabelplus udløber den 1. juni 2021, hvor den nye ejer derfor skal overtage fællesantennen. 

Første skridt frem mod et salg er en såkaldt prækvalifikation, som de interesserede købere skal bestå, før de inviteres til at byde. Prækvalifikationen er nu overstået.

Resultatet er, at begge ansøgere, Stofa og Ishøj Ny Antenneforening, er blevet godkendt til at byde på fællesantennen.

Kommunens advokater vurderer, at begge ansøgere lever op til de formelle krav, som Ishøj Kommune har opstillet til ansøgernes økonomi og erfaring med henblik på at sikre, at ansøgerne er i stand til at drive anlægget videre. Samtidig kan de begge dokumentere en aftale, der sikrer levering af tv.

Godkendelsen af de to bydere blev besluttet på byrådsmødet den 1. september 2020. 

Ny ejer forventes offentliggjort i december

Næste skridt i salget af fællesantennen er, at de to godkendte bydere, Ishøj Ny Antenneforening og Stofa, er inviteret til at afgive et tilbud på at købe Ishøj Fællesantenne. Tilbudsfristen er den 25. september.

Herefter vurderes de to ansøgeres købstilbud ud fra fire forskellige kriterier, som er brugerinddragelse, sikring af tv-forsyning i fremtiden, service og købesum.

De tre første kriterier, der handler om brugernes oplevelser, vil vægte højst i vurderingen af det enkelte købstilbud. De vil samlet vægte 60 procent, mens købesummen vil vægte 40 procent. 

Den 2. december 2020 forventes byrådet at beslutte, hvem der skal overtage Ishøj Fællesantenne fra 1. juni 2021. 

Ishøj Kommune har lavet en FAQ med ofte stillede spørgsmål om salget af Ishøj Fællesantenne. Den finder du på ishoj.dk/fællesantenne-faq

Fakta om de to godkendte bydere

  • Ishøj Ny Antenneforening: Lokal antenneforening i Ishøj, som er oprettet af en gruppe borgere.
  • Stofa: Dansk virksomhed, der udbyder kabel-tv, internet og telefoni til private, virksomheder og foreninger. 

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575



Skriv via Digital Post (e-Boks), hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.

Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)

Åbningstider:

Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.

Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.

Telefontider:

Ishøj Rådhus

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13

Hovednummer: 43 57 75 75

Borgerservice

Midlertidige telefonnumre:

  • Ydelse & Enkeltydelse, fleksløn: Tlf. 4357 6997
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Kontanthjælp: Tlf. 4357 6998
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Boligopskrivning & Indskudslån: Tlf. 4357 7290
  • Sygedagpenge/Ressourceforløbsydelse: Tlf. 4357 7293
    Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 12-17 og fredag kl. 10-14
  • Pas & Kørekort: Tlf. 4357 7295
  • Akut råd & vejledning voksne (personsager): Tlf. 4357 7297
  • Folkeregister & Sygesikring: Tlf. 4357 7299
  • Andre henvendelser: Tlf. 4357 7575 – tryk 1

Senest opdateret 8. september 2020