Ishøj Kommunes borgere og virksomheder skal have mulighed for højhastighedsinternet i form af fiber indenfor en kort periode. Det er ønsket fra Ishøj Byråd, der på byrådsmødet den 7. januar besluttede at afsætte 600.000 kr. til at få ført kommunens fiberstrategi hurtigt ud i livet. Strategien blev vedtaget på forrige byrådsmøde og beskriver de måder, hvorpå kommunen kan hjælpe fiber på vej.
Kommunen må ikke selv udrulle fiber, men den må gerne på forskellige måder gøre det nemmere for private leverandører at komme ind i Ishøj.
En af de første opgaver bliver at hjælpe de leverandører, der er interesseret i at lægge fiber i Ishøj.
”Det er nødvendigt at bruge nogle ekstra penge på fiberstrategien fra kommunens side, hvis vi ønsker at få fiber i Ishøj indenfor en overskuelig periode. Det sker ikke af sig selv. Det viser erfaringerne fra andre kommuner. Vi skal fx være parate til at hjælpe, så kontakten med kommunen bliver så gnidningsfrit som muligt for fiberleverandører og borgere,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
En forudsætning for, at fiberleverandørerne vil udrulle fiber er, at de får tilslutning til udrulning fra en tilstrækkelig stor procentdel af borgerne. Når interessen er der, er der flere ting, som en kommune kan gøre for at speede processen op.
De afsatte midler vil sikre, at det er nemt for borgere, virksomheder og fiberleverandører at henvende sig til kommunen med spørgsmål om fiberudrulning, og at der kan ske en hurtig håndtering. Udrulning af fiber sker i tæt samarbejde med brugerrådet for Ishøj Fællesantenne.
Eksempler på, hvilke opgaver kommunen forventer at igangsætte for at fremme udrulning af fiber:
En del af fiberstrategien er afklaringen af, om et salg af Ishøj Fællesantenne kan understøtte fiberudrulningen i kommunen. En model for fællesantennens fremtid forventes at blive besluttet inden sommerferien.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Midlertidige telefonnumre:
Senest opdateret 10. januar 2020