Modelfoto.
6. november 2020
Daginstitutionen Tvillingehuset på Gildbrovej i Ishøj består af to huse. I det ene af husene er hovedparten af medarbejderne konstateret smittet med covid-19. En medarbejder fra det andet hus har vikarieret i huset, hvor der er konstateret smitte blandt medarbejderne. Vedkommende afventer svar på coronatest.
”Vi har konsulteret Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi har på den baggrund besluttet midlertidigt at lukke begge huse i institutionen. Det er ud fra et forsigtighedshensyn og for at undgå smittespredning til børn og medarbejdere. Lige nu ved vi ikke, hvor lang tid Tvillingehuset vil være lukket.
Derfor vil jeg opfordre forældrene til at holde sig orienteret via institutionens Børneintra, hvor der kommer ny information på mandag den 9. november. Vi vil løbende sørge for at holde forældrene informeret,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Forældre til børn, der er i institutionen fredag den 6. november, er informeret og opfordret til at få deres barn testet. Ishøj Kommune er i gang med at planlægge, hvordan børnene hurtigst muligt kan vende tilbage til daginstitutionen. Dette afhænger af, hvordan udviklingen ser ud i forhold til smitte.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Skriv til Ishøj Kommunes hovedadresse via Digital Post (e-Boks)
Hvis du ønsker at besøge Borgerservice, skal du bestille tid på tlf. 43 57 72 91.
Ishøj Rådhus er åben for personlig betjening, hvis du har en mødeaftale.
Ishøj Rådhus
Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 12-17
Fredag kl. 9-13
Hovednummer: 43 57 75 75
Borgerservice
Telefontid:
Telefonnumre til Borgerservice:
Senest opdateret 6. november 2020