Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 12. februar 2019, at udvalget ønsker en studietur til London i første kvartal 2020.
Administrationen har undersøgt muligheden for en studietur til The London Challenge. Som bilag vedlægges to forskellige forslag til program - et på to dage og et på tre dage.
The London Challenge er et gennemgribende udviklingsprojekt for secondary schools (elever i alderen 12 – 16 år) i London fra 2003 til 2011. Projektet har fokus på at løfte underpræsterende skoler med forskellige former for støtte.
The London Challenge blev igangsat på foranledning af et politisk fokus på uddannelsessystemet og et ønske om at løfte kvaliteten i skolerne i London, da flere skoler underpræsterede i forhold til det forventede faglige niveau. Projektet er blevet tildelt midler for £40 millioner om året, svarende til knapt 350 mio. kr.
Årsagen til at flere skoler underpræsterede kunne ifølge forskere forklares ud fra fire faktorer:
Med udgangspunkt i den viden blev der indsamlet data, og skolerne blev grupperet i såkaldte ”familier”, hvor hver familie havde de samme udfordringer, men hvor eleverne klarede sig bedre nogle steder end andre. Formålet var overlevering af viden og samskabelse af læring ”familierne” imellem. Som en del af projektet udlånte man lærere og ledere fra de skoler, der gjorde det godt til skoler, der gjorde det mindre godt. Derudover blev der arrangeret ”learning walks” mellem lærere og ledere på forskellige skoler, hvor de kunne lære af hinandens løsninger. The London Challenge har bl.a. opnået positive resultater som f.eks.:
De positive resultater fra the London Challenge viser, at det har været udbytterigt at skabe læringsrum for ledere og lærere med udgangspunkt i skolepartnerskaber, skolebesøg, lærende gåture og innovationsbytning. En erkendelse i forlængelse af projektet er vigtigheden af retorikken omkring skolerne. Der var en tydelig offentlig værdsættelse af lærerne, som bidrog til at skabe motivation, ejerskab og sammenhold og derigennem drive en positiv transformation af skolesystemet.
Som bilag vedlægges to forslag til program - et på to dage og et på tre dage.
Model 1, som er en tre dages studietur koster ca. 118.000 kr.
Model 2, som er en to dages studietur koster ca. 95.000 kr.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter forslaget til studietur herunder, hvorvidt administrationen skal tage kontakt med henblik på at arrangere studieturen.
Den 18. november 2019 behandlede Børne- og Undervisningsudvalget en sag vedrørende nye regler for elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Med reglerne indføres en pligt for skoleledere til altid at underrette Byrådet, såfremt en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal. Når Byrådet modtager en underretning, skal Byrådet træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at indstille til Byrådet, at underretninger vedr. 15 pct. ulovligt fravær eller derover forelægges for Byrådet på det førstkommende møde efter modtagelsen af underretningen, samt at afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen træffes af Byrådet efter indstilling fra administrationen.
Underretningen skal tillige behandles som en underretning, jf. lov om social service, og skal derfor også sendes til underretningsteamet i Center for Børn og Forebyggelse, som har pligt til inden for 24 timer at vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.
Center for Dagtilbud og Uddannelse, skolelederne og Center for Børn og Forebyggelse har i samarbejde udarbejdet vedhæftede retningslinjer for behandling af elevfravær på Ishøj Kommunes skoler.
Retningslinjerne for håndtering af elevfravær på Ishøj Kommunes skoler tager udgangspunkt i den nye lovgivning, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen og tilhørende vejledning samt Byrådets beslutning vedrørende behandling af underretninger om 15 pct. ulovligt fravær eller derudover. Desuden bygger retningslinjerne på viden og forskning om elevfravær.
De nye regler for elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, jf. folkeskoleloven § 39, stk. 3, trådte i kraft fra den 1. august 2019. Bekendtgørelsen som nærmere regulerer de nye regler, herunder regler for registrering og standsning af børne- og ungeydelsen er udsendt den 24. oktober 2019 og træder i kraft den 1.1.2020.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
KL og Undervisningsministeriet startede i november 2018 et partnerskab om en ny kommunal ungeindsats med deltagelse af 11 kommuner. Ishøj Kommune har deltaget i partnerskabet, som nu er afsluttet.
Formålet med partnerskabet er at understøtte den kommunale proces fra ord og intention om en ny sammenhængende ungeindsats til en omstilling af ungeindsatsen i den enkelte kommune, og til etablering af samarbejdet med FGU-institutionen i dækningsområdet.
Partnerskabet om den sammenhængende kommunale ungeindsats har bestået af både netværksmøder mellem kommunerne og aktiviteter i den enkelte kommune.
Deltagelsen i partnerskabet har givet mulighed for at drøfte muligheder og udfordringer med de øvrige kommuner og har givet god inspiration til arbejdet med etableringen af Den sammenhængende kommunale ungeindsats i Ishøj Kommune, som er forankret i Ishøj Uddannelse og Job.
Som en del af aktiviteterne i Ishøj Kommune har KLK interviewet fem unge fra Ishøj om deres vej til uddannelse og job. Formålet med interviewene er at give et indblik i, hvordan de unge oplever mødet med kommunen. Afrapporteringen fra KLK er vedhæftet dagsordenen.
KLK vil endvidere fremlægge resultatet af interviewene for medarbejderne i den sammenhængende kommunale indsats.
Deltagelsen i partnerskabet har kostet 150.000 kr.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
På baggrund af afdækningen af problematiske forhold omkring sagsbehandlingen i Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune har Center for Børn og Forebyggelse udarbejdet en beskrivelse af, hvordan vi i Ishøj Kommune håndterer sagsbehandlingen på børne-familieområdet, og hvordan vi arbejder med at sikre lovmedholdelighed i alle aspekter af sagsbehandlingen.
Tirsdag den 12. november kom det til offentlighedens kendskab, at der igennem længere tid har været en socialfaglig praksis i Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune, som har ført til alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen og i dokumentationen heraf. Kritikken af Frederiksberg Kommunes sagsbehandling går først og fremmest på, at Familieafdelingen ikke har været i stand til at dokumentere, at der er foretaget de lovpligtige forvaltningsretlige skridt som handleplaner og børnefaglige undersøgelser i over halvdelen af Familieafdelingens sager.
På baggrund af afdækningen af de problematiske forhold omkring sagsbehandlingen i Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune har Center for Børn og Forebyggelse udarbejdet en beskrivelse af, hvordan vi i Ishøj Kommune håndterer sagsbehandlingen på børne-familieområdet, og hvordan vi arbejder med at sikre lovmedholdelighed i alle aspekter af sagsbehandlingen.
Organiseringen af Center for Børn og Forebyggelses Familierådgivning samt centrets visitationspraksis sikrer, at Center for Børn og Forebyggelse i stort set alle sager overholder sine forpligtelser, hvad angår håndtering af underretninger, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og handleplaner samt afholdelse af børnesamtaler. Dog er Center for Børn og Forebyggelse udfordret, hvad angår overholdelse af tidsfrister i sagsbehandlingen. Center for Børn og Forebyggelse arbejder aktuelt proaktivt med at undersøge årsagerne til tidsfristoverskridelserne og mulighederne for at skabe en rettidig praksis.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Social og Indenrigsministeriet har udgivet en velfærdspolitisk analyse af anbringelser uden samtykke baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen viser, at der er betydelige kommunale forskelle i, hvor ofte kommunerne anbringer børn uden forældremyndighedsindehavernes samtykke. Ishøj Kommune placerer sig ifølge analysen blandt de af landets kommuner med den højeste andel anbringelser uden samtykke.
Analysen viser, at der på landsplan er sket en fordobling i andelen af anbragte børn og unge uden samtykke i perioden fra 2007 til 2017. Næsten alle kommuner har oplevet en betydelig stigning i andelen af børn og unge, som var anbragt uden samtykke i perioden. I 2017 var 23 % af alle anbragte børn og unge i Danmark anbragt uden forældremyndighedsindehavernes samtykke.
Social- og Indenrigsministeriets analyse viser, at der er betydelige kommunale forskelle i, hvor ofte kommunerne anbringer børn uden forældremyndighedsindehavernes samtykke. I kommuner med færrest anbringelser uden samtykke var under 10 % af alle anbragte børn og unge anbragt uden samtykke i 2017. I kommuner med flest anbringelser uden samtykke var over 25 % af alle anbragte børn og unge anbragt uden samtykke. Det fremgår af analysen, at Ishøj Kommune i 2017 placerede sig blandt de kommuner med flest anbringelser uden samtykke.
En opgørelse baseret på Center for Børn og Forebyggelses egne data viser, at andelen af anbringelser uden samtykke i Ishøj Kommune har ligget mellem 21 % og 27 % i perioden fra 2014 til 2019. Fra 2018 til 2019 er andelen af anbringelser uden samtykke faldet fra 27 % til 22 %.
Det bemærkes i øvrigt, at andelen af tvangsanbragte børn og unge fra Vallensbæk Kommune aktuelt er 0 %, da der pt. ingen tvangsanbragte er. I perioden 2014 til 2019 er andelen af anbringelser uden samtykke i Vallensbæk Kommune faldet fra 36 % til 0 %. Da der er tale om meget få anbringelser vil selv mindre ændringer give et stort udslag i den procentvise fordeling, hvorfor disse tal skal læses med dette forbehold.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Socialstyrelsen har udgivet årsstatistik over kommunernes brug af børnehusene. Årsstatistikken viser, at der i Ishøj Kommune blev afsluttet 1,74 børnehussager per 1.000 børn i aldersgruppen 0 - 17 år i 2018. Dette placerer Ishøj Kommune over det regionale gennemsnit, idet der i Region Hovedstaden blev afsluttet 0,8 børnehussager per 1.000 børn i 2018.
Årsstatistikken har til formål at bidrage med viden om overgreb mod børn i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske børnehusmodel.
Det er lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som et led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn i aldersgruppen 0 - 17 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Disse sager kaldes børnehussager. Børnehusene yder desuden konsultativ bistand til kommunale myndighedsrådgivere i sager om overgreb eller mistanke om overgreb mod børn. Disse sager kaldes konsultative sager.
Årsstatistikken belyser blandt andet den regionale og kommunale fordeling af børnehussager. På landsplan blev der i 2018 afsluttet 1,5 børnehussager per 1.000 børn i aldersgruppen 0 - 17 år. Det vil sige, at 1,5 barn ud af 1.000 børn i Danmark har haft en børnehussag i 2018. Region Hovedstaden placerer sig noget under landsgennemsnittet med 0,8 afsluttede børnehussager per 1.000 børn i regionen i 2018. Region Hovedstaden er den af landets fem regioner, som havde det laveste antal børnehussager i 2018.
I Vallensbæk Kommune blev der afsluttet færre end tre børnehussager i 2018, hvorfor data vedr. Vallensbæk-borgere er frasorteret i årsstatistikken af anonymitetshensyn. Det samme gjorde sig gældende i 2017.
Ses der på tal fra Ishøj Kommune viser årsstatistikken, at der i Ishøj Kommune blev afsluttet 1,74 børnehussager per 1.000 børn i aldersgruppen 0 - 17 år i 2018. Det placerer Ishøj Kommune på niveau med landsgennemsnittet og noget over regionsgennemsnittet. Fra 2017 til 2018 er antallet af børnehussager i Ishøj Kommune steget fra 4 til 9 sager. Stigningen skyldes blandt andet et øget fokus i Center for Børn og Forebyggelse på at benytte Region Hovedstadens børnehus i sager om overgreb mod børn og unge.
Årsstatistikken om de danske børnehuse 2018 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Intet indhold til denne sag.
Socialtilsynet har gennemført driftsorienteret tilsyn af Aflastningen på Ishøjgård og har i den forbindelse aflagt tilsynsbesøg i tilbuddet den 4. september 2019. Socialtilsynet har godkendt aflastningstilbuddet.
Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos sociale tilbud ud fra en Kvalitetsmodel, som behandler de syv temaer Uddannelse og beskæftigelse; Selvstændighed og relationer; Målgruppe, metoder og resultater; Sundhed og trivsel; Organisation og ledelse; Kompetencer samt Fysiske rammer.
Socialtilsynet har gennemført driftsorienteret tilsyn af Aflastningen på Ishøjgård og har i den forbindelse aflagt tilsynsbesøg i tilbuddet den 4. september 2019. Socialtilsynet har under tilsynsbesøget talt med afdelingslederen, deltaget i et personalemøde med alle medarbejdere, gennemført observationer og talt med et barn i tilbuddet.
Det er Socialtilsynets samlede vurdering, at tilbuddet fortsat lever op til kvalitetsmodellens syv temaer, jf. lov om socialt tilsyn. Socialtilsynet har derfor godkendt aflastningstilbuddet.
Socialtilsynet bemærker, at det seneste år har været præget af udskiftning og turbulens i den øverste ledelsesgruppe, hvilket har skabt utryghed i alle afdelinger under Ishøjgård. Det vurderes, at afdelingslederen af aflastningsafdelingen har formået at holde sammen på afdelingen i perioden, så der ikke er sket udskiftning i medarbejdergruppen, og så børnene fortsat har fået den samme indsats som tidligere.
Socialtilsynet vurderer, at:
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Med vedtagelsen af den nye lov om Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den sammenhængende kommunale ungeindsats, har kommunerne fået et entydigt myndighedsansvar for at gøre unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hidtil har ansvaret været delt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene bl.a. afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation.
Med den nye lov var der ikke længere krav om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i UU-regi, og det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan uddannelsesvejledningen skal organiseres i den kommunale ungeindsats.
Ishøj Byråd besluttede på mødet den 2. oktober 2018, at UU Center Syd blev ophævet pr. 31. juli 2019, hvilket også var tilfældet i de øvrige deltagende kommuner.
Det afsluttede regnskab for UU Center Syd for perioden 1. januar - 31. juli 2019 er udarbejdet og er vedhæftet dagsordnen sammen med revisionsprotokollatet.
Af regnskabet fremgår det, at resultatet for 2019 viser et overskud på 305 t. kr., hvilket er tilfredsstillende og bedre end budgetteret.
I 2019 har der kun været almindelig drift i 1. kvartal, mens den resterende tid frem til lukningen pr. 31. juli 2019 har bestået i at overlevere aktiviteterne til kommunerne og lukke selskabet ned.
Da Ishøj Kommune er UU Center Syds administrationskommune, står Ishøj Kommune for afvikling af de sidste udestående poster efter selskabets ophør.
Lov nr. 697 af 8. juni 2018 - Lov om forberedende grunduddannelse.
Lov nr. 698 af 8. juni 2018 – Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at det afsluttende regnskab og revisionsprotokollat for UU Center Syd for perioden 1. januar - 31. juli 2019 tages til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 3. december 2019
