Mødedeltagere:
Børne- og Undervisningsudvalget:
Jeannette Merklin
Bayram Yüksel
Kasper Bjering Søby Jensen
Ole Wedel-Brandt
Kabiye Yüksel
Fra administrationen:
Lisbet Lentz
Susanne Poulsen
René Juhl
På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. marts 2018 blev planen for driftsstedsbesøg og studiedage for indeværende valgperiode vedtaget. Udvalget har besluttet, at hvert driftssted besøger udvalget på et ordinært møde, og at udvalget har studiedage, hvor der aflægges besøg på driftsstederne.
På dette møde er det skolebestyrelsen på Strandgårdsskolen, der kommer til en drøftelse med udvalget. Drøftelsen starter med et oplæg fra skolebestyrelsen, der blandt andet har fokus på fravær og ordforråd blandt eleverne, hvorefter der er mulighed for spørgsmål fra udvalget.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Af Børne- og Undervisningsudvalgets årshjul fremgår det, at temaet i maj er udvikling og kapacitetsudfordringer i de kommende år, herunder forslag til midlertidig løsning på kapacitetsudfordringerne indtil ny institution står klar.
Kapacitetsbehovet på dagtilbudsområdet forudsiges på baggrund af den årlige dagtilbudsprognose, som udarbejdes med udgangspunkt i Ishøj Kommunes befolkningsprognose. På mødet gennemgås dagtilbudsprognosen 2018-2025 og forudsigelsen af de kommende års kapacitetsudfordringer. Konsulent i Center for Dagtilbud og Uddannelse, Christina Borup Pedersen, deltager under dette punkt.
Dagtilbudsprognose 2018 - 2025 er vedhæftet dagsordenen.
Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for pladser i kommunens dagtilbud.
Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2018 - 2025. Befolkningsprognosen nedjusterer generelt det forventede antal 0 – 6årige børn på kort sigt frem til 2020 i forhold til sidste års befolkningsprognose. På længere sigt fra 2021 og frem, sker der en opjustering.
Ud over befolkningsprognosen bygger dagtilbudsprognosen på historiske tal for anvendelsesmønstre herunder andelen af kommunens børn, der har været indskrevet i kommunens dagtilbud, aldersfordelingen af børnene i dagtilbuddene og antallet af børn, der passes i andre kommuner og i private pasningsordninger.
Ifølge dagtilbudsprognosen forventes det, at behovet for vuggestuepladser og børnehavepladser i kommunen stiger fra 1.267 i 2018 til 1.491 pladser i 2025. Den nuværende institutionskapacitet kan ikke rumme den stigende efterspørgsel. På mødet fremlægges en kapacitetsopgørelse udarbejdet på baggrund af dagtilbudsprognosen.
Der er budgetlagt med en ny daginstitution i budget 2019. Det er dog usikkert, hvornår institutionen kan stå klar til indflytning. Administrationen har været i dialog med dagtilbuddene om mulighederne for at udvide eksisterende bygninger samt etablere midlertidige løsninger på kapacitetsudfordringen efter behov frem til en ny institution står klar. Forslag til løsninger præsenteres på udvalgets møde.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter dagtilbudsprognosen og kapacitetsudfordringer.
Udvalget ønsker en beslutningssag i forhold til udbygning af kapaciteten på dagtilbudsområdet.
I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. maj 2018.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud fremover behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.
Formålet med vedhæftede statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.
Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2018 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Stiger behovet for pladser kan det betyde et pres på den samlede budgetterede normering, hvorfor administrationen vil følge udviklingen tæt.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning og beslutter, hvornår studiedagen i distrikt 4 placeres.
Taget til efterretning.
Udvalget besluttede, at studiedagen i distrikt 4 placeres den 27. november 2018.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter budgetsituationen for 2019 inden for udvalgets områder.
Som det fremgår af den politiske tids- og handleplan og ”drejebogen” for budget 2019, drøfter fagudvalgene budgetsituationen på møderne i maj og juni.
På Byrådsseminaret i april blev der givet en orientering om den aktuelle og kendte ubalance i budgettet, med forbehold for, at der er en række ukendte forhold, ikke mindst i relation til indtægtssiden. Endvidere blev byrådet præsenteret for den demografiske udvikling frem til år 2025.
På mødet vil administrationen give en orientering om de kendte udfordringer og muligheder, der tegner sig inden for udvalgets budget. Udvalget kan herefter drøfte mulige tiltag – fx omprioriteringer, råderumsbeløb mv. – til den videre budgetproces.
På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i juni kan behandlingen af mulige tiltag fortsætte.
Børne- og Undervisningsudvalget tager administrationens orientering til efterretning og drøfter eventuelle tiltag til den videre budgetproces.
Taget til efterretning.
På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 19. marts 2018 besluttede udvalget, at den endelige klassedannelse på Ishøj Skole besluttes på udvalgsmødet i maj. Antallet af elever, der skal starte i børnehaveklasse på Ishøj Skole i skoleåret 2018/2019 er oppe på 30.
Administrationen anbefaler, at Børne- og Undervisningsudvalget træffer beslutning om at oprette to børnehaveklasser på Ishøj Skole.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 13. februar 2018, at der oprettes 9 børnehaveklasser i skoleåret 2018/19. På udvalgets møde den 19. marts blev det imidlertid konstateret, at antallet af elever, der skal starte på Ishøj Skole er steget til 30. Det blev derfor besluttet, at se tiden an og beslutte den endelige klassedannelse på Ishøj Skole på udvalgsmødet i maj.
Det blev endvidere besluttet, at midlerne der var afsat til holddeling i børnehaveklassen på Ishøj Skole og trivselsindsats på skolerne, i stedet anvendes til etablering af en evt. ekstra børnehaveklasse på Ishøj Skole afhængig af elevtallet i maj.
Antallet af elever, der skal starte på Ishøj Skole, er fortsat oppe på 30. Administrationen foreslår derfor, at udvalget træffer beslutning om at oprette en ekstra børnehaveklasse på skolen.
Folkeskolelovens § 17, hvoraf det fremgår, at elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse normalt ikke må overstige 28. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at: "Ved den politiske godkendelse af klassedannelsesplanen er der et max. på 25 elever i hver børnehaveklasse. Børne- og Undervisningsudvalget kan beslutte at dispensere fra denne regel og danne børnehaveklasser med op til 28 elever, der er hjemmehørende i den enkelte skoles distrikt med henblik på at undgå oprettelse af ekstra klasser".
Der er afsat midler til 10 børnehaveklasser i budgettet. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet i februar, at midlerne til den 10. børnehaveklasse, der ikke oprettes, forbliver i udvalgets ramme. Midlerne skulle anvendes til dækning af holddeling i børnehaveklassen på Ishøj Skole og til trivselsindsats på skolerne i skoleåret 2018/2019. Den 19. marts 2018 blev det imidlertid besluttet, at midlerne i stedet anvendes til etablering af en evt. ekstra børnehaveklasse på Ishøj Skole afhængig af elevtallet i maj.
Ved oprettelse af to børnehaveklasser på Ishøj Skole bliver en samlet mindreudgift på 220.000 kr. Det skyldes primært, at budgettet til den 10. børnehaveklasse oprindeligt lå på Strandgårdskolen, hvor klasserne er dyrere grundet helhedsskoletillægget. Administrationen foreslår at midlerne forbliver i udvalgets ramme til trivselsindsatser på skolerne i skoleåret 2018/2019.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes to børnehaveklasser på Ishøj Skole i skoleåret 2018/2019.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter anvendelsen af mindreudgiften på 220.000 kr. i skoleåret 2018/2019.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at der oprettes to børnehaveklasser på Ishøj Skole i skoleåret 2018/2019, og at mindreudgiften på 220.000 kr. forbliver i Børne- og Undervisningsudvalgets ramme.
Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at ”der oprettes hold i modersmålsundervisning med brugerbetaling i sprog, der tales i lande udenfor EU/EØS, og hvortil der er mere end 20 eller flere tilmeldte. Der tilbydes modersmålsundervisning fra 1. – 9. klasse”.
I skoleåret 2017/2018 blev der ikke oprettet hold i modersmålsundervisning grundet for få tilmeldinger.
Der er indkommet 27 tilmeldinger til modersmålsundervisning i tyrkisk. Af nedenstående tabel fremgår tilmeldingerne fordelt på klassetrin og skole.
Klassetrin | Gildbroskolen | Ishøj Skole | Vejlebroskolen | Vibeholmskolen | I alt |
1 | 2 | 1 | 1 | 9 | 13 |
2 | 1 |
| 2 |
| 3 |
3 | 1 |
| 6 | 3 | 10 |
4 |
|
|
|
| 0 |
5 |
|
| 1 |
| 1 |
I alt: | 4 | 1 | 10 | 12 | 27 |
Følges styrelsesvedtægtens bestemmelse om, at der skal være 20 eller flere tilmeldte før, der oprettes et hold, kan der i skoleåret 2018/2019 oprettes et hold bestående af 26 elever fra 1. – 3. klasse med elever fra Gildbroskolen, Ishøj Skole, Vejlebroskolen og Vibeholmskolen. Holdet foreslås oprettet på Vibeholmskolen. For at sikre undervisningens kvalitet er der en maksimal spredning på tre klassetrin pr. hold. Da der kun er tilmeldt én elev fra 4. – 6. klassetrin, oprettes der ikke et hold i modersmålsundervisning for disse klassetrin.
Folkeskolelovens § 5, stk. 6 og § 30a samt Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes et hold i modersmålsundervisning i tyrkisk for 1.- 3. klassetrin i skoleåret 2018/19.
Tiltrådt.
I forbindelse med folkeskolereformen kom der til skoleåret 2014/2015 nye bestemmelser i forhold til valgfag. Eleverne skal vælge, så de minimum har 60 timers valgfag i løbet af et skoleår og de valgfag, som eleverne undervises i, men som ikke indgår i prøverækken, skal indgå i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.
På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 21. august 2017 blev det besluttet, at valgfag til kommende skoleår skal godkendes i udvalget på mødet i maj. Der fremlægges valgfag til godkendelse fra Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Vejlebroskolen og Kirkebækskolen. Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Skolen på Ishøjgård har meddelt, at de ikke har nye valgfag til godkendelse.
Skolerne kan vælge at tilbyde valgfag, som Undervisningsministeriet har beskrevet og udarbejdet trin og slutmål for. Skolerne kan også vælge at skabe valgfag, som passer til eleverne og skolens profil.
Ishøj Skole ønsker at få godkendt følgende valgfag:
Vibeholmskolen ønsker at få godkendt følgende valgfag:
Vejlebroskolen ønsker at få godkendt føjgende valgfag:
Kirkebækskolen ønsker at få godkendt 'Torsdagslivsgrupperne' - organisatorisk og indholdsmæssigt, som den valgfagsordning, der afvikles på Kirkebækskolen.
Valgfagsbeskrivelser fra de fire skoler er vedhæftet dagsordenen.
Børne- og Undervisningsudvalget godkender valgfagsbeskrivelserne for Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Vejlebroskolen og Kirkebækskolen til skoleåret 2018/2019.
Tiltrådt.
Enhedslisten ønsker, at alle skoler tilbyder valgfag, der retter sig mod erhvervsuddannelserne.
Intet indhold til denne sag.
'CBF i tal - Nøgletal 2017' beskriver udvikling og tendenser på centrale områder for aktiviteter i Center for Børn og Forebyggelse i 2017.
'CBF i tal – Nøgletal 2017' har fokus på nøgletal for udvalgte områder under Center for Børn og Forebyggelse, herunder børnetal, underretninger, foranstaltninger og klager. Rapporten fokuserer på udviklingen i 2017 i Ishøj og Vallensbæk kommuner samt udviklingstendenser over flere år – typisk i perioden 2015 til 2017.
Kommuners Landsforening (KL) har i 2018 udgivet Nøgletalsrapport på udsatte-området for børn og unge for hele Danmark, hvor mange af de samme områder er beskrevet på landsplan. Danmarks statistik har ligeledes udgivet opgørelser vedr. underretninger samt støtte til udsatte børn og unge. På flere af områderne kan 'CBF i tal – Nøgletal 2017' ses som en uddybning og præcisering af nogle af de tendenser, som også kan findes her. Det bemærkes, at KL-rapporten ikke har tal for 2017, men fortrinsvis bruger tal fra 2015 og 2016.
På baggrund af opgørelserne i nøgletalskataloget vil CBF i det kommende år have særligt fokus på følgende områder:
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Status efter visitation til specialgrupper og støttepædagogforanstaltninger.
Ved visitationsmøde d. 5. marts 2018 var 11 børn indstillet til støttepædagogforanstaltning. Der blev givet tilsagn om støttepædagog for syv børn, hvoraf en indstilling omhandlende et projekt for to børn med nedsat hørelse, disse to børn deler en støttepædagogplads. Der blev givet afslag til støttepædagog for tre børn, da det vurderes, at problematikkerne kan afhjælpes i almen pædagogisk praksis. Hvad angår de resterende to børn, er det ene barn blevet tilbudt en specialgruppeplads, mens det andet barn er blevet tilbud fire måneders intensiv specialpædagogisk indsats gennem projekt TOIS (Tidlig Opsporende Indsats for Småbørn). Derudover er to børn, som var indstillet til specialgruppe, blevet tilbudt støttepædagog.
Støtte-/ressourcepædagogkorpset er normeret til syv støttepædagogpladser, og alle pladser er afsat. Visitationsudvalget vurderer, at der er behov for at tilbyde yderligere seks børn støttepædagog. For at imødekomme dette behov, er det nødvendigt med en opnormering af to fuldtids støttepædagoger i støtte- og ressourcepædagogkorpset.
Ved visitationsmøde d. 5. marts 2018 var to børn fra Vallensbæk og otte børn fra Ishøj indstillet til specialgruppe. Der blev givet seks tilsagn (hvoraf et af tilsagnene blev givet til et barn, som var indstillet til støttepædagog) og fem afslag. Der vurderes at være behov for en støttepædagogisk indsats for alle de fem børn, som fik afslag på specialgruppe.
Birkelys specialgruppe er normeret til seks pladser, mens Piletræets specialgruppe er normeret til 12 pladser. Alle pladser er afsat, og det forventes at Piletræet/Ishøj vil have overbelægning i en kortere periode i hhv. 2018 og 2019.
Fire børn fra Vallensbæk Kommune forventes at være i specialbørnehaver i andre kommuner i august 2018.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 18. september 2017 fremlagde administrationen forslag til ny struktur i Ishøj Kommunes dagpleje. Baggrunden for den nye struktur er, at Landsforeningen for socialpædagoger (LFS) med tre måneders varsel har opsagt den gældende forhåndsaftale med Ishøj Kommune om dagplejen gældende fra 1. oktober 2017.
På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 10. oktober 2017 besluttede udvalget, at den endelige model udvikles i samarbejde med dagplejens forældrebestyrelse og MED-Udvalg, indenfor de besluttede principper og indenfor den eksisterende økonomi samt, at overgangsmodellen fortsættes, indtil en endelig model er udviklet.
Der er i mellemtiden arbejdet med to forslag til ny struktur. De to forslag fremgår af vedhæftede notat.
Forslagene har været drøftet i forældrebestyrelsen og i MED-udvalget i Dagplejen, hvor der er enighed om, at det er forslag 2, der skal forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget.
Direktør for Velfærd og Undervisning Lisbet Lentz og centerchef for Dagtilbud og Uddannelse Susanne Poulsen har under processen holdt møder med forældrebestyrelsen og MED-udvalget i Dagplejen.
Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at den foreslåede model 2 vedtages.
Tiltrådt.
Ferieindianer er et skattejagtskoncept, som Farveskov Kommune har udviklet og afprøvet i forbindelse med et ønske om at forebygge skolehærværk i ferieperioder. I Ishøj Kommune har netværket Unge Udenfor registreret flere henvendelser vedr. affald, hærværk og larm på de kommunale udearealer, der er tilknyttet skoler og børneinstitutioner. Derfor har SSP-konsulenten og Unge Udenfor (der består af Forsikringskoordinator, Gadeplan, Plan, Park og Vej og Politiet) sammen besluttet at afprøve modellen i Ishøj henover sommeren 2018. Projektet har to formål:
Kodekonkurrencen foregår i perioden fra den 9. juli til den 10. august og finder sted i to områder:
SSP-konsulenten er ansvarlig for driften af kodejagten.
Forældre kan både hente og aflevere deres svarkuponer på Ishøj Bibliotek. Alle børn, der deltager i konkurrencen, får en guldmedalje udleveret og er med i konkurrencen om at vinde en dag i tivoli for hele familien. Der trækkes lod blandt de korrekte svar, og vinderne annonceres til Byhavefestivalen d. 11. august.
Projekt Ferieindianer er finansieret indenfor det eksisterende budget.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Kommunerne har ansvaret for at udarbejde årlige rammeaftaler på det specialiserede socialområde og for specialundervisning. KKR Hovedstadens rammeaftale for 2019-2020 skal indsendes til ministeriet senest den 15. oktober 2018.
Kommunerne har ansvaret for at udarbejde årlige rammeaftaler på det specialiserede socialområde og for specialundervisning inden for hver af de fem regioner. Tidsrammen for udarbejdelse af Rammeaftalen 2019-2020 er skubbet i forhold til tidligere år på grund af kommunalvalg, diverse konstitueringsprocesser mv.
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale samt en bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen, som er udtrukket fra Tilbudsportalen.
Udviklingsstrategien: Formålet er at fastsætte, hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være i fokus (udviklingstendenser og udviklingsperspektiver).
Styringsaftalen: Formålet er at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som aftalen omfatter (klare spilleregler for samarbejde mellem køber og sælger).
KKR Hovedstaden skal på sit møde den 12. juni 2018 godkende, at udkast til styringsaftale sendes til godkendelse i de 29 kommunalbestyrelser. På mødet den 12. juni får KKR en grundigere introduktion til rammeaftale-arbejdet, herunder en drøftelse af udviklingsstrategi. KKR skal på sit møde 10. september godkende rammeaftalen med henblik på at indsende en endelig version til ministeriet senest den 15. oktober 2018. Den endelig version af rammeaftalen sendes forelægges Ishøj Byråd med henblik på endelig beslutning.
For at sikre et politisk ejerskab bredt ud i de enkelte kommuners kommunalbestyrelser lægges der op til at bygge videre på tidligere års erfaringer med politiske dialogmøder mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og KKR Hovedstadens politikere. Der lægges op til, at kommunalbestyrelserne, i højere grad end tidligere, får mulighed for at påvirke implementeringen af udviklingsstrategien for det specialiserede socialområde. Med den planlagte proces involveres kommunalbestyrelserne efterfølgende i forhold til at udfolde de prioriterede udviklingsområder.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering om proces for rammeaftale 2019-2020 til efterretning.
Taget til efterretning.
Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner modtager 11.214.286 kr. fra Socialstyrelsen i perioden fra 2016 til 2019 til at udvikle og etablere et fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- og/eller alkoholproblemer. Hermed fremlægges midtvejsevalueringen på projektet samt status på forløbet, herunder statistik for den enkelte kommunes deltagelse i indsatserne.
Behandlingstilbuddet skal på kort sigt hjælpe børn og unge med at lære, hvordan de kan håndtere deres egen aktuelle livssituation i en familie med alkohol- eller andre misbrugsproblemer. På længere sigt skal hjælpen virke forebyggende i forhold til, at projektets målgruppe ikke selv bliver misbrugere, ender i kriminalitet, oplever psykisk sygdom mm.
Overordnet viser rapporten, at deltagerne oplever, at behandlingstilbuddet har bidraget positivt til deres liv og højnet deres trivsel. Indsatsen bringer således børnene og de unge tættere på det normale niveau for trivsel og livsmestring, men deres trivsel er stadig lavere ved behandlingsforløbets afslutning sammenlignet med andre børn og unge. Derudover viser rapporten, at:
I fremtiden bliver der blandt andet arbejdet med rekrutteringsstrategien og fastholdelse af deltagerne.
Fra Ishøj Kommune er der 40 børn, der har deltaget i projektet eller står på venteliste.
Til dagsordenen er vedhæftet: Sagsfremstilling fra Greve Kommune, der giver en opsummering af midtvejsevalueringens resultater, midtvejsrapporten fra GIV, statistik i forhold til deltagere i ProjektGIV og nyhedsbrev fra december 2017.
Børne- og Undervisningsudvalget tager midtvejsrapporten fra GIV-projektet til efterretning.
Taget til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for Ishøj Kommune i 2017. Sagen forelægges endvidere for Social- og Sundhedsudvalget i Vallensbæk Kommune.
Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2017 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet, herunder børneområdet. Statistikken vedrører således Borgerservice, Center for Børn og Forebyggelse, Center for Socialservice samt Center for Ældre og Rehabilitering.
Statistikken omfatter tillige borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune, som følge af det forpligtende samarbejde, varetager opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Statistikken er alene opgjort i forhold til den kommune, der har truffet afgørelse i sagerne, og der skelnes derfor ikke mellem, om klagesagerne er indbragt af en borger fra Ishøj Kommune eller fra Vallensbæk Kommune.
I hele 2017 har Ankestyrelsen afgjort 153 klagesager over Ishøj Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I tabel 1 nedenfor ses, hvordan disse klager er fordelt på lovområder, samt om Ankestyrelsen har stadfæstet, ændret, hjemvist eller afvist klagen.
TABEL 1: ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF ISHØJ KOMMUNES KLAGESAGER PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET FOR HELE 2017
| Aktiv- | Pensions- | Retssikker | Sygedag- | Service- | Øvrige | I alt |
Stadfæstelser | 27 | 6 | 0 | 5 | 51 | 3 | 92 |
Ændringer | 10 | 0 | 1 | 0 | 3 | 3 | 17 |
Hjemvisninger | 9 | 0 | 0 | 0 | 18 | 1 | 28 |
Afvisninger | 2 | 0 | 0 | 0 | 13 | 1 | 16 |
I alt | 48 | 6 | 1 | 5 | 85 | 8 | 153 |
De hjemviste og ændrede sager inden for Aktivloven vedrører enkeltydelser efter §§ 82-82a, hjælp til forsørgelse efter §§ 23-25, sanktioner samt tilbagebetaling af hjælp. På børneområdet i Serviceloven har der været hjemvisninger samt ændringer i forhold til sager om tabt arbejdsfortjeneste § 42, personlig hjælp og ledsagelse §§ 44-45 samt på merudgiftsområdet, jf. § 41. På voksenområdet har der været to hjemvisninger vedrørende merudgiftter iht. § 100 samt en ændring i forhold til Retssikkerhedsloven. Se bilag 1 for oversigt over fordeling af afgørelser.
Antallet af stadfæstede afgørelser inden for Aktivloven er fra 2016 til 2017 steget fra 27 til 32. Derudover har der været et fald både i ændrede og hjemviste sager vedrørende samme lovområde fra 2016 til 2017. På sygedagpengeområder er alle de afgørelser, der er sendt til behandling i Ankestyrelsen i 2017, blevet stadfæstet. På voksenområdet er alle sager i 2017 vedrørende hjælpemidler samt boligindretning, ligeledes blevet stadfæstet i Ankestyrelsen. I sager omhandlende merudgifter på både børne- og voksenområdet har der i 2017 været et højere antal stadfæstelser end i 2016 samt færre hjemvisninger. Generelt må dette ses som et udtryk for en kvalitetsmæssig forbedring i forhold til året forinden.
Center for Børn og Forebyggelse bemærker, at Ankestyrelsens ankestatistik ikke er detaljeret nok. Derfor har centret udarbejdet egen statistik, hvilket medvirker til, at centret mere nuanceret kan se, om der er behov for øget indsats på nogle områder. Af denne statistik fremgår, at der er en øget tendens til, at kommunens afgørelser på handicapområdet stadfæstes, og at færre omgøres eller hjemvises. Se bilag 2 og 3 for en yderligere gennemgang.
I tabel 2 ses omgørelsesprocenten for hele 2017 i Ishøj Kommune og i hele landet fordelt på lovområder. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i procent af alle realitetsbehandlede klager inklusiv de afviste/bortfaldne sager.
TABEL 2: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN FOR HELE 2017 I ISHØJ KOMMUNE OG HELE LANDET FORDELT PÅ LOVOMRÅDER
| Aktivloven | Pensions- | Retssikker- | Sygedagpenge- | Service- | Øvrige | I alt |
Ishøj | 41 | 0 | 100 | 0 | 29 | 57 | 33 |
Hele landet | 31 | 17 | 41 | 15 | 38 | 26 | 30 |
I Ishøj Kommune ligger omgørelsesprocenten højere end på landsplan for blandt andet Aktivloven, Retssikkerhedsloven samt øvrige love. Den høje omgørelsesprocent på 100 pct. inden for Retssikkerhedsloven skyldes dog, at der har været behandlet én sag i Ankestyrelsen, og at denne er blevet ændret. Betegnelsen "øvrige love" omfatter bl.a. Dagtilbudsloven, Almenboligloven og Boligstøtteloven. Her har der samlet været otte sager til behandling i Ankestyrelsen, hvoraf tre af sagerne er ændret, og én er hjemvist.
I tabel 3 ses udviklingen i omgørelsesprocent for årene 2015-2017 for Ishøj Kommune og for hele landet. Der har siden 2016 været et særligt fokus hos centrene på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændringer og hjemvisninger fra Ankestyrelsen. Dette har medvirket til, at omgørelsesprocenten i 2017 er markant lavere end de to forudgående år. Omgørelsesprocenten ligger dog stadig lidt højere end på landsplan.
TABEL 3: OVERSIGT OVER OMGØRELSESPROCENTEN FOR HELE 2017 I ISHØJ OG HELE LANDET I PERIODEN 2015-2017.
| Hele landet | Ishøj | Forskel mellem Ishøj og hele landet |
2017 | 30 | 33 | 3 |
2016 | 29 | 43 | 14 |
2015 | 27 | 38 | 11 |
Det må forventes, at omgørelsesprocenten i 2018 også bliver lavere end de foregående år, da der er et fortsat fokus i alle centre på tiltag, der kan nedbringe antallet af ændrede og hjemviste sager fra Ankestyrelsen.
Retssikkerhedslovens kapitel 11 om koordinering af praksis, jf. §§ 76-79a
Børne- og Undervisningsudvalget tager Ankestyrelsens ankestatistik for 2017 til efterretning.
Taget til efterretning.
Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2017 fremlægges til orientering.
Bestyrelsen og forstanderen for Produktionsskolen Møllen har den 11. april 2018 godkendt årsrapporten for Produktionsskolen Møllen for perioden 1. januar - 31. december 2017.
Af ledelsens påtegning og bestyrelsens tro og love erklæring fremgår det, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiviteter, aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017.
Årsrapporten for Produktionsskolen Møllen 2017 er vedhæftet dagsordenen.
Årsrapporten aflægges efter bekendtgørelse nr. 1490 af den 16. december 2003 om regnskab for folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndsarbejdsskoler, private skoler for gymnasiale uddannelser mv. og produktionsskoler.
Børne- og Undervisningsudvalget tager Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2017 til efterretning.
Taget til efterretning.
På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 4. september 2019