Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 17. juni 2019 at sende forslag til distriktsregulering og dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2020/2021 i høring i skolebestyrelserne.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende model 3 i høring. Model 3 har 11 børnehaveklasser fordelt med to klasser på Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Vejlebroskolen og Gildbroskolen samt tre klasser på Strandgårdskolen.
Modellen tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt.
Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser endvidere, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end deres distriktsskole.
De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen sammen med det materiale, der blev fremlagt på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 17. juni. Skolebestyrelsen på Ishøj Skole bemærker i deres høringssvar, at de er bekymret for de udfordringer, som forslag til skoledistrikter vil give skolens fysiske rammer. I de øvrige indkomne høringssvar er der ingen kommentarer.
Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.
Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.
Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5.
Der er i budgettet afsat økonomi til 12 børnehaveklasser.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar og indstiller, at den foreslåede distriktsmodel (model 3) godkendes.
Tiltrådt.
Ifølge Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen § 4, stk.1 kan en forældrerepræsentant udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt Byrådet sit ønske om udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen.
Marlene Thiim har flyttet sit barn til Vejlebroskolen og udtræder derfor af skolebestyrelsen på Gildbroskolen. Der indtræder en suppleant som ny repræsentant i skolebestyrelsen.
På Vibeholmskolen udtræder skolebestyrelsens formand, Jawad Iqbal, af bestyrelsen. Næstformand Gitte Iskov indtræder på posten som ny skolebestyrelsesformand.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.
Tiltrådt.
Erfaringerne fra investeringsprojektet ”Tidlig Indsats for Psykisk Sårbare børn og unge” (TIPS) har vist sig at være særdeles positive. Derfor indstilles der til, at projektet forankres som en varig indsats i Center for Børn og Forebyggelse, hvilket kræver, at budget til anbringelsesområdet overflyttes som lønmidler i Center for Børn og Forebyggelse. Midlerne vil konkret gå til ansættelse af 1,6 stilling familierådgivere og 0,3 stilling psykolog gældende fra januar 2020.
I foråret 2017 blev der bevilliget 2,9 millioner kr. til at afprøve projekt ”Tidlig Indsats for Psykisk Sårbare børn og unge” (TIPS), som et investeringsprojektet, hvor formålet var at reducere antallet af anbringelser af psykisk sårbare unge. Antagelsen var, at hvis vi kunne sætte tidligere ind med en håndholdt indsats, vil behovet for anbringelse af psykisk sårbare unge blive reduceret. Indsatsens mål var således både at skabe bedre rammer og betingelser for familier med psykisk sårbare unge og samtidig reducere udgifterne til anbringelse.
Evalueringen fra december 2018 viser først og fremmest, at forældrene til de 25 børn og unge, som havde været en del af projektet på det tidspunkt, generelt set har været meget tilfredse med den tætte kontakt til kommunen, som indsatsen bl.a. indebærer. Vi kan endvidere konstatere, at antallet nyanbragte unge er væsentligt reduceret, hvilket projektet har været en central del af. Således er kun én ung i projektperioden blevet anbragt, og det er vurderingen, at projektet har forebygget mindst fire anbringelser. Anbringelser af unge koster ofte over kr. 100.000 pr. måned, hvilket betyder, at det vurderes af indsatsen klart har kunnet betale sig. Det har dog været nødvendigt at etablere flere forebyggende foranstaltninger i form af tæt familiebehandling og udvidede kontaktpersonordninger. Det er dog stadig en klar vurdering, at investeringen kan betale sig - både menneskeligt og økonomisk.
For at kunne fastholde indsatsen foreslås det derfor at flytte midler fra budgettet for anbringelser i Center for Børn og Forebyggelse til lønmidler til at finansiere ansættelse af to familierådgiver (2 x 30 timer/uge) og en psykolog (10 timer/uge).
Overflytningen af økonomi koster kr. 730.000 for ansættelse af to familierådgivere på 30 timer/uge. Udgifterne til psykologen vil være kr. 155.000 for 10 timer/uge. Dvs. en samlet flytning på kr. 885.000. Budget til lønninger til familierådgivere skal normalt afholdes på konto 6 (administration). Det undersøges aktuelt, om man økonomiteknisk kan betragte indsatsen som en foranstaltning under konto 5 (sociale ydelser), således at det ikke belaster kommunens administrationsudgifter.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der overflyttes kr. 885.000 fra budgettet for anbringelsesområdet til lønmidler i Center for Børn og Forebyggelse til ansættelse af 1,6 stilling familierådgivere og 0,3 stilling psykolog.
Tiltrådt.
På KL's Børn og Unge Topmøde i februar blev KL's strategiske indsatser på børne- og ungeområdet præsenteret for udvalgsformænd med ansvar for børne- og ungeområdet. På mødet blev KL's bud på kommunale kerneværdier ligeledes præsenteret.
Børne- og Undervisningsudvalget drøftede KL's forslag til kommunale værdier på børne- og ungeområdet på udvalgsmødet den 10. april 2019 og sendte efterfølgende vedhæftede bemærkninger til KL.
KL ønsker med de kommunale kerneværdier at danne et fælles afsæt på børne- og ungeområdet og tydeliggøre det kommunale ejerskab. Det er hensigten, at KL og kommunerne kan henvise til værdierne og bruge dem fremadrettet i varetagelsen af kommunernes interesse samtidig med, at kerneværdierne kan bruges i den lokale fortælling om det kommunale selvstyre.
På baggrund af de indkomne bemærkninger fra de kommunale børne- og undervisningsudvalg er kerneværdierne justeret. De justerede kerneværdier er vedhæftet dagsordenen.
KL vil løbende opfordre forvaltninger og politiske udvalg til at drøfte værdierne og deres betydning lokalt og beder om, at Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til følgende spørgsmål:
Brevet fra KL er vedhæftet dagsordenen.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de to spørgsmål med henblik på at sende et svar til KL.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at der sendes et svar til KL, hvoraf det fremgår, at der er en virkelig god sammenhæng mellem de kommunale kerneværdier og Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik.
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik medsendes svaret til KL
KKR Hovedstaden vedtog i 2017 et mål for "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge". Dette er nu blevet konkretiseret i vedhæftede udkast til en fælles kommunal strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Ønsket er, at strategien også kan være med til at fremme og styrke de lokale samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, da disse spiller en væsentlig rolle i forhold til at strategien får den største effekt.
Baggrunden for udkastet til en fælles kommunal strategi er, at mange vaner og adfærd, som påvirker vores sundhed skabes i ungdomsårene, hvor mange unge eksperimenterer med alkohol, tobak og stoffer. Hver fjerde ung drikker for meget. 250.000 unge i Region Hovedstaden har prøvet at ryge hash og 27.000 unge vil gerne stoppe med at ryge. Dertil kommer, at hver femte ung angiver at have dårlig mental sundhed, svarende til ca. 41.000 af Hovedstadens unge. De unge har deres hverdag i ungemiljøer på ungdomsuddannelser (Fx gymnasier, erhvervsskoler og FGU), som ofte går på tværs af kommunegrænser. Derfor skal løsninger på mange af udfordringerne være tværkommunale og udvikles i dialog med skolerne.
KKR Hovedstaden har i 2016 afholdt en række dialogmøder for politikere fra sundheds- og psykiatriudvalgene samt kommunernes administrationer, hvor de drøftede fælleskommunale udfordringer og ønsker til fælles handling på sundhedsområdet. Dette arbejde resulterede i tre fælleskommunale KKR-mål for sundhed. Det ene af disse mål er "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge". Heraf fremgår, at KKR skal:
Embedsmandsudvalget for Sundhed har nu udarbejdet et udkast til strategi og inspirationskatalog, hvor den røde tråd er at fremme lokalt samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser med henblik på at skabe bedre fysisk og mental trivsel og videreformidle inspiration fra lokale eller tværgående projekter på området til både større og mindre kommuner.
Strategien har fokus på mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak. For at kunne gennemføre strategien er der også fokus på kommunernes rolle, som er at:
Inspirationskataloget indeholder eksempler på konkrete indsatser inden for mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak, hvor kommunerne kan hente inspiration til at få strategiens vision og principper omsat til virkelighed.
Den videre proces
Efter høringsperiodens udløb den 21. oktober vil Embedsmandsudvalget for Sundhed behandle de indkomne input med henblik på at KKR Hovedstaden kan godkende strategi og inspirationskatalog primo 2020.
Herefter bliver den endeligt vedtagne strategi udsendt til kommunerne med henblik på at styrke samarbejdet lokalt og til gensidig inspiration.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Intet indhold til denne sag.
Intet indhold til denne sag.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 17. september 2019