På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. marts 2018 blev planen for driftsstedsbesøg og studiedage for indeværende valgperiode vedtaget. Udvalget har besluttet, at hvert driftssted besøger udvalget på et ordinært møde, og at udvalget har studiedage, hvor der aflægges besøg på driftsstederne.
På dette møde er det skolebestyrelsen på Gildbroskolen, der kommer til en drøftelse med udvalget.
På mødet deltager skolebestyrelsesformand Ronnie Efland og konstitueret skoleleder Lykke Dyrlund Sørensen.
Temaet for drøftelsen er:
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Intet indhold til denne sag.
I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2020 besluttede Byrådet at reducere de administrative udgifter i forbindelse med visitation til Læseløft. Besparelsen er udelukkende baseret på de administrative ressourcer og ikke på selve læseløftindsatsen. Det fremgår af beskrivelsen i sparekataloget, at besparelsen fordrer, at læseløft-tilbuddet nedlægges, og at ressourcerne omlægges til en indsats, der ikke kræver de aktuelle administrative procedurer.
Som en del af budgetforliget for 2020 er det besluttet, at reduceringen af administrationsudgifterne ikke må gå ud over kvaliteten af arbejdet, og at centercheferne for Børn og Forebyggelse og Dagtilbud og Uddannelse fremlægger et forslag til organisering og kvalificering af læseløft for Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på implementering i skoleåret 2020/2021.
Centercheferne for Børn og Forebyggelse og Dagtilbud og Uddannelse fremlægger hermed forslag til anvendelse af de frigjorte ressourcer til iværksættelse af en indsats målrettet elever med svære læse- og skrivevanskeligheder lokalt på skolerne i Ishøj.
Læseløft drives i dag i et samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner, hvor Ishøj betaler 2/3 af udgifterne svarende til 520.000 kr. årligt. Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset er på 12 uger og foregår på Vallensbæk Skole.
Læseløft giver de deltagende elever et boost i deres læse- og skrivekompetencer, hvilket har hjulpet en del af eleverne. Der er dog også udfordringer ved konstruktionen. Én af udfordringerne er, at eleverne i 12 uger tages ud af deres vante skolerammer, og det har været svært for en del af eleverne at komme retur til klassen. En anden udfordring er, at der er fag, som de deltagende elever ikke undervises i de 12 uger, hvor de deltager i Læseløft. En tredje udfordring er, at tilbuddet er ”begrænset” til 3., 4. og 5. klassetrin.
Med fokus på ovenstående, og inspireret af modellen for ordblinderessourcelærere på skolerne i Ishøj, foreslås det, at de frigjorte ressourcer anvendes til at ansætte en ressourcelærer, som i sammenhæng med ordblindeindsatsen og skolernes øvrige indsats for elever med svære læse- og skrivevanskeligheder, får til opgave at iværksætte målrettede og håndholdte indsatser for ordblinde elever og elever med svære læse- og skrive vanskeligheder lokalt på skolerne i Ishøj. Indsatserne, som skal tilrettelægges i samarbejde med elevens lærer, skolens læsevejleder og skolens ordblinderessourcelærer, skal såvel pædagogisk som tidsmæssigt være håndholdte og målrettet elevernes behov. Indsatsen skal være for elever på alle klassetrin og kan være tilrettelagt for såvel enkelte elever som for grupper af elever lokalt på elevernes skole.
Det anbefales, at ressourcelæreren, ligesom de to øvrige ordblinderessourcelærere, ansættes i Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU) og indgår i team med ordblinderessourcelærerne og konsulenten for sprog, læsning og skrivning i CDU samt i læsevejledernetværket.
Forslaget er udgiftsneutralt.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der fra skoleåret 2020/2021 ansættes en ressourcelærer finansieret af midler frigjort ved nedlæggelse af Læseløft.
Tiltrådt.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 18. juni 2018, at administrationen kunne fortsætte med udvikling og etablering af en ny håndholdt skolestyrkende indsats. Beskrivelsen af indsatsen, som blev vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget den 18. juni, er vedlagt sagen.
Den skolestyrkende indsats blev etableret den 1. februar 2019 og har optaget elever fra 1. april 2019. Administrationen fremlægger hermed status på Den Skolestyrkende indsats. Status er vedlagt som bilag.
I Ishøj Kommune er der en gruppe udskolingselever (7. – 9. klasse), der både har problemer og skaber problemer. Mange af disse elever håndteres af folkeskolerne i dag, men der er en mindre gruppe, som folkeskolerne har store udfordringer med at håndtere. Den skolestyrkende indsats er etableret med henblik på at støtte skolerne i at håndtere denne gruppe af elever. Indsatsen er organiseret under Center for Dagtilbud og Uddannelse og koblet til Ishøj Uddannelse og Job samt Ungdomsskolen, som forestår undervisningen i indsatsen.
Eleverne, der indgår i indsatsen, er som udgangspunkt stadig indskrevet på deres folkeskole, og skolelederen har derfor stadig det overordnede ansvar. Det er et mål, at eleven vender tilbage til sin hjemskole, om ikke før, så når eleven skal til 9. klasses prøven.
Den skolestyrkende indsats indeholder en vifte af indsatser bestående af bl.a. skoleaktiviteter, praktikforløb samt udvikling og træning af personlige og sociale færdigheder. Indsatserne tilrettelægges således, at de kan differentieres og tilpasses elevens behov.
Det er skolelederne, der i fællesskab og i samarbejde med en repræsentant fra Center for Børn og Forebyggelse samt en repræsentant fra Ungdomsskolen, har ansvaret for at visitere elever til indsatsen.
Der er plads til ca. 16 elever i Den skolestyrkende indsats (DSI) alt efter problemstillinger og sammensætning. På nuværende tidspunkt er der tilknyttet 12 elever, og en elev der afventer endelig visitation. Eleverne (10 drenge og 2 piger) i DSI kommer pt. fra fire af Ishøj Kommunes folkeskoler: Strandgårdskolen, Vibeholmskolen, Vejlebroskolen og Gildbroskolen. Der er pt. ingen elever fra Ishøj Skole.
Et fælles kendetegn for eleverne er, at de har haft og stadig har et højt fravær. For nogle elever er der en markant fremgang og for andre en mindre, men kendetegnet for alle eleverne er, at fremmødet er blevet mere stabilt i den periode, de har været tilknyttet Den skolestyrkende indsats.
Den håndholdte skolestyrkende indsats er finansieret af midler, der tidligere finansierede Udskolingsklassen på Møllen.
Børne- og Undervisningsudvalget tager status for Den skolestyrkende indsats til efterretning.
Taget til efterretning.
Intet indhold til denne sag.
KL inviterer alle kommuner til at deltage i udviklingspartnerskaber med fokus på kvalificering af det kommunale tilsyn med dagtilbud. Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune deltager i partnerskabet med henblik på at opnå og bidrage til inspiration og kvalificering af tilsyn på dagtilbudsområdet.
Invitation til og beskrivelse af partnerskabet er vedhæftet dagsordenen.
Ifølge dagtilbudsloven skal Byrådet føre tilsyn med, at mål og rammer, og eventuelle prioriterede indsatser i kommunens dagtilbud, efterleves. Herudover er det Byrådets opgave at offentliggøre rammerne for det kommunale tilsyn.
Med afsæt i dagtilbudslovens § 5, den nye styrkede læreplan og Ishøj Kommunes strategi for dagtilbudsområdet, skal der udarbejdes et nyt tilsynskoncept for dagtilbudsområdet i Ishøj Kommune, som afspejler målene og rammerne i lovgivningen. Med en øget opmærksomhed på kvaliteten af den kommunale tilsynspraksis på dagtilbudsområdet har administrationen fokus på at udarbejde en tilsynspraksis, der understøtter kvaliteten i kommunens dagtilbud, og måden hvorpå opgaverne udføres.
Som led i fastsættelse af rammerne og med henblik på at skabe et kvalificeret kommunalt tilsyn, der understøtter kvaliteten i det daglige pædagogiske arbejde, inviterer KL alle kommuner til at deltage i udviklingspartnerskaber, hvor kommuner kan udvikle egen tilsynspraksis i tæt samarbejde med andre kommuner med udgangspunkt i lokale og fælles indsigter.
Partnerskabets formål er at bidrage til at udvikle en tilsynspraksis, der er baseret på relevante videns- og forskningsperspektiver samt praksiseksempler med henblik på omsætning i lokale og nationale initiativer, der kan anvendes landsdækkende.
Med henblik på at opnå og bidrage til inspiration og kvalificering af tilsyn på dagtilbudsområdet foreslår administrationen, at Ishøj Kommune deltager i KL partnerskabet kommunal tilsynspraksis i 2020.
Partnerskabet er målrettet dagtilbudschefer, pædagogiske konsulenter og dagtilbudsledere, og består af tre heldags netværksmøder samt to seminariedage i forbindelse med opstart og afslutning af partnerskabet. Som en del af partnerskabet vil der være en dialog og forventningsafstemning med deltagerkommunerne. Hver kommune kan tilmelde op til fem deltagere.
Partnerskabet starter den 27. februar 2020 og afsluttes den 3. december 2020.
Prisen for deltagelse i partnerskabet er 70.000 kr. pr. kommune. Administrationen foreslår, at udgiften dækkes inden for udvalgets budgetramme for Center for Dagtilbud og Uddannelse.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at Ishøj Kommune deltager i KL’s partnerskab om kvalificering af det kommunale tilsyn med dagtilbud, og at deltagelsen finansieres inden for udvalgets ramme for Center for Dagtilbud og Uddannelse.
Tiltrådt.
Der blev fremsat forslag om at reducere budgettet for Familieværkstedet i forbindelse med budgetprocessen for 2020. Det foreslås, at den nuværende kapacitet på Familieværkstedet fastholdes for at sikre kvaliteten i Familieværkstedets tilbud og dermed holde ventetiden på et minimum.
Der foretages årligt en evaluering af kapaciteten på Familieværkstedet for sikre, at der er den rette sammenhæng mellem behovet og økonomien. Dette er for at sikre, at kvaliteten er den bedst mulige samtidig med, at ventelisten til Familieværkstedet holdes på et minimum. Samtidig evalueres brugen af Familieværkstedet kontra eksterne leverandører.
Familieværkstedet har i de seneste år været udfordret af ventetider på familierådgivning, praktisk-pædagogisk støtte og familiebehandling. I nogle perioder har ventetiden været helt op til 6 - 7 måneder. Som følge heraf besluttede Børne- og Undervisningsudvalget i marts 2018 at udvide kapaciteten på Familieværkstedet svarende til én fuldtidsstilling. Kapacitetsudvidelsen skulle finansieres af budgettet til familiebehandling, som blev købt hos eksterne leverandører.
Kapacitetsudvidelsen, som blev effektueret 1. april 2018, betød, at ventetiden til Familieværkstedet faldt markant. I de første måneder efter ansættelse af én ekstra medarbejder blev ventetiden reduceret til 0 - 2 måneder, mens ventetiden igen blev øget i efteråret 2018 pga. flere indstillinger til indsatserne på Familieværkstedet. Både i 2018 og 2019 har der i gennemsnit været 15 - 16 familier på venteliste til en indsats på Familieværkstedet. Aktuelt (december 2019) er 11 familier på venteliste. Der har – særligt i 2019 – været en tendens til, at flere familier har behov for en akut indsats, når de henvises til Familieværkstedet. Det har den konsekvens, at ventetiden forlænges for de familier, som ikke har behov for en akut indsats.
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det er hensigtsmæssigt at fastholde den nuværende kapacitet på Familieværkstedet for at kunne imødekomme den aktuelle efterspørgsel og fortsat sikre høj grad af forebyggende indsatser i familier. Det forventes, at antallet af familier på venteliste kan fastholdes på det nuværende lave niveau. Derfor indstilles der til, at budgettet fastholdes uændret.
Center for Børn og Forebyggelse undersøger fortsat mulighederne for at hjemtage nogle af de opgaver, som aktuelt løses af eksterne aktører. Tendensen fra 2018 til 2019 har dog været, at der i mindre grad er anvendt eksterne aktører til at varetage akutte familiebehandlingsopgaver.
Familieværkstedets budget i 2020 er kr. 7.293.000.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at den budgetmæssige ramme for Familieværkstedet fastholdes uændret i 2020.
Tiltrådt.
Igennem de sidste to år er tidsfristerne for gennemførelse af børnefaglige undersøgelser i stigende grad blevet overskredet. Center for Børn og Forebyggelse har iværksat en række initiativer for at imødegå problemet. I løbet af den sidste 1½ måned er tidsfristen overholdt i alle de undersøgelser, der er afsluttet i perioden. Center for Børn og Forebyggelse forventer at kunne fastholde den positive udvikling fremadrettet.
Hvis det vurderes, at et barn eller en ung har behov for støtte efter § 52 i serviceloven, skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens §50. §50-undersøgelsen skal som hovedregel være afsluttet inden for en frist på fire måneder, efter kommunen har modtaget underretning om barnet/den unge.
Det kan konstateres, at der igennem de sidste to år er sket en stigning i antallet af § 50-undersøgelser, hvor tidsfristen er overskredet. Center for Børn og Forebyggelse har derfor, både i 2018 og igen i 2019, iværksat en række initiativer for at forebygge problemet.
Fremadrettet vil Center for Børn og Forebyggelse prioritere følgende tiltag for at forebygge tidsfristoverskridelser i 2020:
Børne- og undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Justitsministeriets Forskningskontor udgiver årligt en rapport over udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten i Danmark.
Vedhæftede bilag viser udviklingen i ungdomskriminaliteten i Ishøj, som bygger på data fra rapporten og giver et billede af kriminalitetsudviklingen blandt børn og unge i Ishøj til og med 2018
Ungdomskriminaliteten er fortsat faldende blandt børn og unge i Danmark
Ungdomskriminalitet er generelt faldet i hele Danmark og andelen af børn og unge, der mistænkes eller sigtes for kriminalitet, er halveret over en tiårig-periode fra 2006 - 2016. Den positive udvikling er fortsat, og i 2017 var det blot 1,0 % af alle børn og unge mellem 10 og 17 år i Danmark, der blev sigtet eller mistænkes for kriminalitet. (Tallet for 2018 er endnu ukendt, hvorfor 2017-tallet er fremhævet her.)
Den positive udvikling i andelen af børn og unge (10 - 17-årige). der sigtets eller mistænkes for en straffelovsovertrædelse, ses ligeledes blandt børn og unge i Ishøj Kommune. Til trods for at det går den rigtige vej, er andelen af de 10 – 17-årige, der blev sigtet for kriminalitet i Ishøj i 2017, over dobbelt så stor (2,5 %) sammenlignet med landsgennemsnittet.
I vedhæftede notat er der medtaget fire tabeller, hvori der ses nærmere på udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet i Ishøj Kommune over en 5-årig periode og sammenlignes med de øvrige kommuner i Københavns Vestegnspolitikreds.
Mulige forklaringer på faldet i ungdomskriminalitet
Der er formentlig flere forskellige forhold, der har bidraget til faldet i ungdomskriminaliteten – både i Ishøj og i Danmark. Især tre forhold udpeges som særligt væsentlige:
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
I to år har Ishøj Kommunes Center for Børn og Forebyggelse i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og tre andre kommuner afprøvet metoden De Utrolige År for forældre til førskolebørn med anden etnisk baggrund end dansk. Ishøj Kommune har gennemført to forløb med i alt 19 forældre. Metoden har været afprøvet i Vejleåparken og har i projektperioden haft deltagelse fra alle tre daginstitutioner og Strandgårdsskolen.
I slutningen af 2019 udkom konsulenthuset COWIs samlede slutevaluering for alle deltagende kommuner. Derfor er de effekter og resultater, der henvises til i denne sag, de samlede effekter for alle fire deltagerkommuner og ikke kun for Ishøj Kommune.
Formålet med projektet var at styrke forældrekompetencer og forældreansvar blandt udsatte, etniske minoritetsforældre til børn i alderen fra tre til otte år med henblik på, at børnene opnåede bedre trivsel og mulighed for større fysisk og social udfoldelse i kraft af styrket forældreskab.
Indsatsen har i afprøvningsperioden haft stor effekt på målgruppen af udsatte etniske minoritetsforældre og deres børn. Forældrenes deltagelse har resulteret i en bedre relation mellem forældre og børn og har styrket børnenes sociale kompetencer. Indsatsen har formået at styrke forældreskabet, og børnene har fået en langt bedre trivsel gennem øget fysisk aktivitet og social udfoldelse.
Effekten af deltagelse i forløbet har konkret vist sig på følgende områder:
Med udgangspunkt i de positive erfaringer fra projektet har Center for Børn og Forebyggelse søgt Ishøj Kommunes investeringspulje og fået tilsagn til at videreføre De Utrolige År til førskolebørn med anden etnisk baggrund end dansk. Center for Børn og Forebyggelse vil udbrede indsatsen og tilbyde den til forældre bosat i hele Ishøj og undersøge mulighederne for, at forældre med etnisk dansk oprindelse kan deltage.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
FN's verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. De udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter FN's 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Byrådet besluttede på mødet den 7. januar 2020, at bevillige 100.000 kr. fra Økonomi- og Planudvalgets pulje til afholdelse af ”Danmark for Målene” den 15. maj i byhaven.
Som forberedelse til arrangementet den 15. maj opfordres Børne- og Undervisningsudvalget til at drøfte, hvorledes udvalget og udvalgets område kan bidrage til arrangementet med aktiviteter, debatter og lign.
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter, hvorledes udvalget og udvalgets område kan bidrage til arrangementet “Ishøj for målene”.
Udvalget ønsker at fokusere på verdensmål nr. 4: Kvalitetsuddannelse.
Udvalget ønsker, at administrationen indsamler eksempler fra skolernes arbejde med verdensmålene.
På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Der var intet til punktet.
For at kunne foretage en endelig vurdering af, om Vejlebroskolen skal udtages til tilsyn har ministeriet bedt Ishøj Kommune om at redegøre for skolens prøveresultater, de bagvedliggende årsager hertil samt skolens arbejde med at løfte elevernes prøveresultater. Skolens ledelse er i gang med at udarbejde redegørelsen. Redegørelsen bliver fremlagt til orientering på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i februar.
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Taget til efterretning.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 21. januar 2020