Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Folkeoplysningsudvalgets møde tirsdag 22. januar 2019 kl. 19.00


Mødet sluttede kl. 21.00.

Med afbud: Wagn Jensen, Kim Herskov, Susanne B. Claudi
Uden afbud: Ole Becmann Skourup, Jeanett Dahl Pedersen


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

1. Dagens sang

Sagsfremstilling

Kalbiye Yüksel vælger dagens sang.

På næste møde vælger Asmat Ullah dagens sang.

Beslutning

Kalbiye Yüksel valgte sang nr. 179 'Solhvervssang'.

2. Meddelelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Da man i kommunale udvalg selv skal printe dagsordner og referater m.m., er det besluttet, at der kan udleveres 2 pakker printerpapir til alle i udvalget, dog ikke til Byrådsmedlemmerne (de får via byrådssekretariatet).
  2. Borgmester Ole Bjørstorp inviterer til konferencen 'En røgfri generation i 2030 – hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager?´. Invitation er via mail sendt til medlemmerne i Folkeoplysningsudvalget. Program er vedhæftet dagsordenen.
  3. Der er den 8. januar 2019 indkaldt til indstilling af kandidater til foreningspriser, som uddeles under Pokalfesten den 23. maj 2019. Brevet er vedhæftet dagsordenen.
  4. Statistik over antal besøgende i Video og datacaféen i 2018 er vedhæftet dagsordenen.
  5. IBUS' mødekalender for 2019 er vedhæftet dagsordenen.
  6. Tidsskrifterne Uddannelsesbladet 07, 2018 og Spektrum, nr. 19 fremlægges på mødet.

Indstilling

Pkt. 1 - 6 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

3. Folkeoplysningsudvalget: Høring vedrørende Ishøj Kommune - en røgfri kommune

Resume

Ishøj Byråd har den 4. september 2018 truffet en principbeslutning om, at Ishøj Kommune skal være en røgfri kommune. En nedsat arbejdsgruppe på tværs af organisationen har arbejdet med, hvordan der hensigtsmæssigt kan implementeres en røgfri arbejdstid for ansatte, røgfri skoletid for ellever og røgfri kommunale matrikler i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

På baggrund af arbejdsgruppens arbejde er der udarbejdet et baggrundsnotat samt en proces- og tidsplan, som er sendt i høring i Folkeoplysningsudvalget.

Af brev fra direktøren for Velfærd og Undervisning fremgår følgende spørgsmål som ønskes drøftet:
Hvordan vil I anbefale, at vi arbejder med røgfri kommune på jeres område, herunder fremmer røgfrie miljøer - og er der særlige forhold vi skal være opmærksomme på?

Brev fra direktøren, arbejdsgruppens baggrundsnotat samt proces- og tidsplan er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage høringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

4. Eventuelt

Sagsfremstilling

1. Spørgsmål om åbningstider og lukkeperioder for Ishøj Svømmehal til op jul og efter juleaften. Der følges op på spørgsmålet, og Ishøj Byråds beslutning om åbningstider for svømmehallen vedhæftes referatet.

2. Spørgsmål om mulighed for en foreningsportal til foreningsarrangementer, som blev drøftet på december mødet. Emnet tages op på februar mødet. Center for Kultur og Fritid anbefaler ikke oprettelse af en sådan foreningsportal. Der henvises til www.detskeriishoj.dk

Indstilling

Pkt. 1 - 2 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

5. Temaoplæg: Ungdomsskolen på folkeoplysningsområdet

Sagsfremstilling

Ungdomsskolens leder, Brian Larsen, er inviteret til at deltage i Folkeoplysningsudvalget møde for at præsentere den nye ungdomsskole - med afsæt i den Ungdomsskoleplan, som Byrådet netop har vedtaget. Ungdomsskoleplanen er vedhæftet dagsordenen.

I forlængelse af dette vil han præsentere Ungdomsskolens indsatser og bidrag til det kulturelle og folkeoplysende arbejde blandt unge i Ishøj Kommune.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage temaoplægget til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

6. Temaoplæg: Status på Get2Sport samarbejdet

Sagsfremstilling

DIF Get2Sport koordinator, Emil Ballisager, er inviteret til at deltage i Folkeoplysningsudvalgets møde for at give en status og et indblik i Get2Sport samarbejdet med de fire udvalgte idrætsforeninger; Ishøj IF, Ishøj Bokseklub, BK Ishøj Flamme og Ishøj Volley & Beachvolleyklub.

Oplægget vil blandt andet indeholde en indføring i de fire partnerskabsaftaler for 2019, som DIF Get2sport koordinatoren har indgået i samarbejde med Get2sport idrætsforeningerne, hvor konkrete målsætninger og indsatsområder beskrives for det forpligtende samarbejde med Get2sport idrætsforeningerne i Ishøj Kommune.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage temaoplægget til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 24. januar 2019