Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Folkeoplysningsudvalgets møde tirsdag 25. august 2020 kl. 19.00

Lokation: Ishøj Idræts- & Fritidscenter - bevægelseshallen Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270


 


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

26. Dagens sang

Sagsfremstilling

 Berit Olsen vælger dagens sang.

På næste møde vælger Henrik Olsen dagens sang.

Beslutning

Berit Olsen valgte sang nr. 234.
"Der er noget galt i Danmark"

27. Meddelelser fra formand og administration

Sagsfremstilling

  1. Ny fritids- og idrætsinspektør Flemming Bech Harning er ansat for driftsstedet Ishøj Idræts & Fritidscenter, Ishøj Svømmehal og Bredekærgård pr. 17. august 2020.
  2. Børne- og Undervisningsministeriet har bevilget midler til sommeraktiviteter som et led i at sikre, at børn og unge har en god sommerferie på trods af coronakrisen. Ishøj Kommune har derfor udbudt aktiviteter i gennem skolernes sommerferie for en bred målgruppe. Der er også indgået samarbejder med flere foreninger, som har tilbudt aktiviteter til målgruppen.
    Flyer er vedhæftet dagsordenen. Der udarbejdes en evaluering.

Beslutning

Tilføjelse af punkt nr. 3. Hæftet Specialsport Guiden uddeles på mødet.

Pkt. 1-3 til efterretning.

Bilag

28. Voksenundervisningsområdet - Regnskab 2019

Resume

I efteråret 2018 fik aftenskolerne bevilget et rammebeløb til at etablere folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune i 2019.

I henhold til retningslinjer for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning skal regnskab for foregående år fremsendes senest den 1. april året efter.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt af 7. juni 2020 over regnskab for den folkeoplysende voksenundervisning for 2019.

Oversigten er lavet på baggrund af aftenskolernes fremsendte regnskaber. Regnskaberne er alle revisionspåtegnede.
Center for Kultur og Fritid har gennemgået regnskaberne og har ingen bemærkninger hertil.

Af oversigten fremgår, at der skal ske en tilbagebetaling, som foreslås tillagt voksenundervisningens restpulje.

Økonomi

Ifølge oversigten skal der ske en samlet tilbagebetaling af tilskud på 7.699 kr. som foreslås tillagt voksenundervisningens restpulje.
FOF Køge Bugt ansøger om at få merforbruget på rammen for undervisning på 5.476 kr. tilskrevet i 2020. 

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende regnskaberne og at anmodningen fra FOF efterkommes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

29. Ishøj Kulturhus ansøger om ekstraordinært tilskud til udførelse af kloakarbejde

Resume

Ishøj Kulturhus søger om et ekstraordinært tilskud på 41.980 kr. inklusiv moms til kloakarbejde.

Sagsfremstilling

Ishøj Kulturhus har indhentet tilbud på nedgravning af skelbrønd samt tilslutning til offentlig kloakledning i vej.

Forud for dette kloakarbejde har Ishøj Kulturhus fået udført kloakarbejde, som knytter sig til samme sag. Ishøj Kulturhus har selv afholdt udgiften til den del af arbejdet, som ligger inde på Industriskellet 4, og ansøger om et ekstraordinært tilskud til at dække udgiften for det resterende arbejde.
Vedhæftet er tegning som illustrerer, hvor arbejdet skal udføres.

Der er indhentet tilbud fra Bakkely Kloak.
Tilbuddet er vedhæftet ansøgningen.

Økonomi

Der ansøges om et tilskud på i alt 41.980 kr. inklusiv moms.

Pr. 31.12.2019 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 888.602 kr. og der kræves dispensation i forhold til formuegrænsen. Ishøj Kulturhus hensætter midler til en renovering af tag.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget besluttede sagen ved afstemning. 7 stemmer for og 6 stemmer imod et tilskud på 20.000 kr.
Ole Beckmann ønsker sagen videresendt til Ishøj Byråd.

Tiltrådt.

Bilag

30. Forslag til budget 2021 samt overslagsårene 2022 - 2024

Sagsfremstilling

Ledelsen af Ishøj Kommune og økonomiafdelingen har udarbejdet budgetmateriale til budget 2021 og overslagsårene 2022 - 2024.

Ishøj Byråd 1. behandler forslag til budget 2021 samt overslagsår den 24. august 2020.
2. behandlingen af budgetforslaget forventes at ske på Byrådets møde den 6. oktober 2020.

Det er besluttet i forbindelse med behandling af budget 2021, at der ikke udarbejdes et sparekatalog.

Budgetmateriale er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022 - 2024 godkendes med følgende bemærkninger:

Beslutning

At følgende medtages i behandlingen:
1. Frømandsklubben Nikon, udvidelse af klubhus 1.500.000 kr.

2. Etablering af publikumsafskærmning/reklamepladser på bagliner på stadionbanen i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

3. Ønske om basketfaciliteter ved opførelse af idrætshal på Vibeholmskolen.

4. Ønske om mulighed for tilskud til pensionister og efterlønnere ved deltagelse i aftenskolehold udenfor kommunegrænsen.

5. Udvidelse eller udskiftning af rampe og dør ved den lille biografsal (nr. 2) i Kulturium.

Tiltrådt.

Bilag

31. Eventuelt

Sagsfremstilling

1. Spørgsmål om adgang til styring af pointtalve i hallen på Strandgårdskolen.

2. Spørgsmål om parkering og bøder ved Strangårdskolens parkeringsplads, når der er foreningsaktivitet på skolen.

3. Spørgsmål om hvornår foreninger kan benytte lokalerne i Brohuset. Der vil blive fremlagt en tidsplan på brugermøde den 2. september 2020. Det forventes, at lokalerne kan tages i brug i april/maj 2021.

4. Folkeoplysningsudvalgets mødetidspunkter fremvises ikke korrekt på TV Ishøj tv-program.

5. Spørgsmål om andre muligheder for benyttelse af lokaler for foreninger som har udfordringer med tilstrækkelig plads grundet covid-19 retningslinjer.

6. Spørgsmål om "Børn i Haven" afholdes. Der følges op på dette.

Beslutning

Pkt. 1-6 til efterretning.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 27. august 2020