Deltagere: Merete Amdisen, Birte Søbye, Annelise Madsen, Ole Wedel-Brandt, Helle Nees, Jan Diemer
Afbud: Charlotte Jørgensen, Asger Hansen
Oplæg v/ Leif Kronblad om fysisk tilgængelighed i Ishøj Kommune ved anlægsprojekter.
Leif Kronblad fortalte om anlægsprojekter i 2014, som har haft indvirkning på den fysiske tilgængelighed i Ishøj Kommune.
Oplæg v/ Flemming Bøchmann Andersen og Helle Madsen om samarbejdet mellem Familiecenteret og Borger- og Socialservice i forbindelse med overgangen fra ung til voksen.
Pjece uddeles på mødet
Flemming Bøchmann Andersen og Helle Madsen gennemgik tidslinje, som beskriver indsatsen og samarbejdet mellem Familiecenteret og Borger- og Socialservice i henhold til, når en ung overgår fra børne- til voksenområdet.
Pjecen "Fra ung til voksen" findes på Ishøj Kommunes hjemmeside i revideret udgave.
Tidslinje vedhæftes referat
Orientering v/ økonomikonsulent Thomas Paulsen om styringsaftale 2015
Thomas Paulsen fortalte om styringsaftale 2015.
Liste over højtspecialiserede tilbud er sendt til medlemmerne af Handicaprådet d. 12. 12. 2014
Slides er vedhæftet referat.
Meddelelser fra formand Merete Amdisen
1. Økonomi for Handicaprådet
2. Handicappris 2014 blev uddelt d. 3. december
3. Optimering af Borgerservice - der findes ikke yderligere midler til optimering af Borgerserivce. Pulje til Handicaptiltag kan med fordel søges - eventuelt ved ønske om teleslynge til Borgerservice http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/ny-pulje-sikre-tilgaengeligt-byggeri
4. H'apps dit liv - kort præsentation af hvilke apps, som anvendes af vejlederteamet i Psykiatri og Handicap
1. Handicaprådet har 27.880 kr. tilbage i indeværende år.
2. Handicapprisen gik til Helle Nees og blev uddelt på FN's internationale handicapdag
3. Der søges som penge til teleslynge via tilgængelighedspuljen.
4. Udskydes til møde i 2015
Socialtilsyn Hovedstaden var i februar 2014 på anmeldt tilsyn hos bofællesskabet Spindehuset for at regodkende tilbuddet, som har været drevet efter SEL § 107 (midlertidigt botilbud). Da boligerne er opført som lejeboliger med lejekontrakter, kan tilsynet ikke regodkende tilbuddet efter SEL § 107. I stedet betragtes Spindehuset som et bofællesskab med § 85 støtte. Tilsynet har derfor besluttet at give en betinget regodkendelse af Spindehuset som et tilbud efter SEL § 85 under forudsætning af, at Ishøj Kommune nedsætter huslejen til et niveau, der svarer bedre til markedslejen. Dette skal være opfyldt inden 1. maj 2015.
Tilsynet er herudover tilfreds med det faglige indhold i tilbuddet.
Tilsynet har følgende bemærkninger i forbindelse med regodkendelsen som § 85 tilbud:
Tilsynet har desuden følgende opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten:
Tilsynet har ingen påbud.
Afgørelse om regodkendelse samt tilsynsrapport er vedhæftet sagen.
Ishøj Kommune arbejder på at finde en løsning, hvormed huslejen kan falde til et rimeligt niveau senest maj 2015
På baggrund af anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget oversendes sag om opgangsnetværk som orienteringssag for Handicaprådet.
Opgangsnetværket vil bestå af spredte lejligheder i Ågården og tilknyttes den fælleslejlighed, som allerede findes i opgangsfællesskabet Ågården 29. Der samarbejdes med boligforeningen AAB om etableringen.
Ud fra et princip om at borgeren altid skal visiteres til det mindst indgribende tilbud, skal opgangsnetværket tilbydes borgere, som i dag bor på et § 107 tilbud, så de oplever større selvstændighed i deres hverdag.
Med etableringen af et opgangsnetværk sikres borgeren en samlet og helhedsorienteret socialpædagogisk indsats.
Målgruppe
Målgruppen for opgangsnetværket er borgere over 18 år, som er lettere udviklingshæmmede fx. med en medfødt eller erhvervet hjerneskade, Downs syndrom, Turners syndrom, lettere autisme m.m. Disse borgere har i varierende grad behov for socialpædagogisk støtte i dagligdagen, men er så selvhjulpne, at de kan klare sig selv i egen bolig uden behov for støtte i aftentimerne eller i weekender. Borgeren har dog mulighed for at kontakte medarbejdere i Spindehuset.
Organisering
Opgangsnetværket etableres som et tilbud efter SEL § 85. Derfor oprettes boligerne efter almenboliglovens almindelige regler.
Forudsætningen for oprettelse og drift af opgangsnetværket er godkendelse af anvisning af relevante boliger samt accept af, at to borgere kan bo sammen i en lejlighed både for at støtte hinanden i selvstændiggørelse men også af økonomiske årsager. Der er etableret et velfungerende samarbejde med boligforeningen AAB
Projektbeskrivelse samt budget er vedhæftet som bilag.
§ 85
Årlige driftsomkostninger:
1.240.000 kr som finansieres indenfor eksisterende budget
Handicaprådet er positive omkring etablering af opgangsnetværk og tager sagen til efterretning
På baggrund af anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget oversendes sag om klubtilbud som orienteringssag for Handicaprådet.
Borger- og Socialservice ønsker at oprette et klubtilbud i aftentimerne for udviklingshæmmede borgere over 18 år. Formålet er at skabe en øget sammenhæng i den indsats, som borgeren modtager i lokalområdet samtidigt med, at udgifter på det specialiserede socialområde forventes reduceret.
Målgruppe
Målgruppen er borgere over 18 år, som er lettere udviklingshæmmede, fx. med en medfødt eller erhvervet hjerneskade, Downs syndrom, Turners syndrom, lettere autisme m.m. Det er således naturligt, at borgere fra Ishøj og Vallensbæk, som i dag bor i Spindehuset, Løkkekrogen, i eget hjem med § 85 støtte og i det kommende opgangsnetværk, vil blive tilbudt pladser i klubben. Der åbnes ligeledes op for, at eksterne kommuner kan købe plads i tilbuddet.
Formål
Formålet med oprettelse af et klubtilbud i aftentimerne til udviklingshæmmede borgere er:
Organisering
Klubtilbuddet organiseres efter SEL § 104 som et takstfinansieret tilbud med plads til 30-40 borgere.
Tilbuddet skal holde åbent tirsdag, torsdag og hver anden fredag i tidsrummet 16.30-22.00
Projektbeskrivelse er vedhæftet som bilag.
§ 104
Tilbuddet oprettes indenfor eksisterende økonomiske rammer.
Sag om klubtilbud tages til efterretning.
Der blev udtrykt bekymring omkring, at der på nuværende tidspunkt ikke findes et handicaptoilet i lokalerne. Dette undersøges med Center for Kommunale Ejendomme
Den 1. januar 2013 får kommunerne som følge af lovændring mulighed for at gå i udbud med det samlede fritvalgsområde for hjemmepleje. Det betyder, at kommunerne kan beslutte, hvor mange leverandører, de ønsker, skal levere hjemmepleje udover den kommunale hjemmepleje.
På baggrund af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning, vinder firmaerne Tryghedspleje samt Den Fleksible Service udbud.
Notat om processen er vedhæftet som bilag.
Punktet genoptages på møde i februar 2015.
Drøftelse af forslag til Årshjul 2015
Flextrafik tilføjes årshjulet, hvormed det sættes på dagsordenen på møde i februar 2015
Forslag til møderække 2015
Følgende datoer foreslås for 2015
Bemærk, møderne flyttes til kl. 16.30.
10.02.2015 kl. 16.30-18.00
21.04.2015 kl. 16.30-18.00
16.06.2015 kl. 16.30-18.00
08.09.2015 kl. 16.30-18.00
20.10.2015 kl. 16.30-18.00
08.12.2015 kl. 16.30-18.00
Møderækken godkendes.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 6. september 2019