Fraværende: Ole Wedel-Brandt (Ø) - i stedet deltager Martin Haspang, Lennart H. Nielsen (V) - i stedet møder Tina M. Nielsen (til de lukkede punkter) og Peter Møller (til de åbne punkter). Jeannette Merklin (A) med afbud. Merete Amdisen (A) med afbud - i stedet møder Jørn Højmark.
Annelise Madsen (A) deltog via Teams (virtuelt).
Presse: TV-Ishøj
Tilhørere: 6
Møde slut: 21.45
Det åbne møde starter kl. 19.00
Tiltrådt, at børn og ungeydelsen stoppes fra 3. kvartal for en elev, og at underretning om fravær for en anden elev tages til efterretning.
Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at foretage de fornødne sagsskridt i forhold til retsag vedr. ophævelse af køb af håndsprit.
Kommunen har modtaget to tilbud på køb af Ishøj Fællesantenne. Købstilbud og evaluering fremlægges til beslutning om valg af køber.
Byrådet besluttede på byrådsmødet den 2. juni 2020 at sælge Ishøj Fællesantenne, fordi kommunens advokater har konkluderet, at det ikke er en lovlig kommunal opgave at levere internet til borgerne.
Siden da har der kørt en salgsproces, hvor interesserede købere først skulle prækvalificeres, før de fik lov til at byde. Potentielle købere skulle dokumentere, at de har økonomi og erfaring, der gør dem i stand til at drive anlægget videre, og en aftale der sikrer levering af tv. To købere blev godkendt til prækvalifikation og har efterfølgende afgivet bud på at købe Ishøj Fællesantenne. Det er drejer sig om Stofa A/S og Ishøj Ny Antenneforening.
Byrådet har besluttet, at købstilbuddene skal vurderes ud fra fire forskellige kriterier, som er brugerinddragelse, sikring af tv-forsyning i fremtiden, service og købesum. De tre kriterier der knytter sig til brugernes oplevelser, vægter samlet 60 procent i vurderingen af det enkelte købstilbud, mens købesummen vægter 40 procent.
Fremtidige internetpriser og fremtidig sikring af internetforsyning indgår ikke som et vurderingskriterie, fordi vi som kommune ikke må stille krav herom, da det ikke er en lovlig kommunal opgave at levere internet til borgerne.
Ishøj Kommune har bedt Horten om at udarbejde en objektiv vurdering af de indkomne tilbud i henhold til de opstillede kriterier med assistance fra kommunens tekniske rådgiver Brix og Kamp.
Hortens vurdering af købstilbuddene konkluderer, at tilbuddet fra Stofa A/S samlet set vurderes til at være det bedste tilbud.
Horten vurderer i øvrigt, at Ishøj Ny Antenneforenings købstilbud ikke umiddelbart er konditionsmæssigt, da tilbuddet er baseret på en forudsætning om, at de eksisterende medlemmer i Ishøj Fællesantenne overdrages til Ishøj Ny Antenneforening. Det fremgår klart af salgsmaterialet, herunder udkast til overdragelsesaftale, at Ishøj Kommune alene overdrager det fysiske antennenet, mens der ikke sker en overdragelse af medlemmerne af Ishøj Fællesantenne.
Jævnfør tidsplan for salget offentliggøres køber af Ishøj Fællesantenne umiddelbart efter byrådets møde den 1. december, og Ishøj Fællesantenne overgår til en ny ejer den 1. juni 2021.
Så hurtigt som muligt efter offentliggørelse indledes en dialog med køber om, hvordan overgangen kan foregå mest hensigtsmæssigt og med mindst mulig gene for brugerne.
Salget betyder, at borgere som i dag modtager tv- og/eller internet via Ishøj Fællesantenne, skal skifte leverandør fra den 1. juni 2021.
Forvaltningsretlige regler og principper, herunder aftaleindgåelse på markedsmæssige vilkår.
I de indkomne købstilbud er der angivet en købspris, som der lægges til grund for den endelige købsaftale. Stofa A/S har givet en købspris på 6.000.000 kr., Ishøj Ny Antenneforening på 5.000.000 kr.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der indgås aftale med Stofa A/S om køb af Ishøj Fællesantenne.
Tiltrådt.
SF kan ikke tiltræde indstillingen.
Det tiltrædes, at kommunen i dialog med Kabelplus forsøger at finde en mindelig løsning vedr. Ishøj Fællesantenne.
Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at indgå aftale om salg af delområde i Winthersminde Erhvervsområde.
Det tiltrædes, at igangsætte salg af dele af Industriskellet 10.
Taget af dagsordenen til nærmere undersøgelser.
Det tiltrædes at igangsætte udbud med salg af del af Gl. Ishøjgård.
Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at underskrive en 5-årig midlertidig aftale om levering af spids- og reservelast.
Der var indsendt skriftlige spørgsmål fra Grundejerforeningen Ørnekærs Vænge. Borgmesteren læste spørgsmålene op og besvarede dem.
Årlig evaluering af kodeks for byrådet.
I 2017 vedtog byrådet kodeks for byrådet for byrådets interne samarbejde og forholdet til administration, borgere og omverden. Det blev besluttet, at kodekset skal evalueres én gang årligt på et lukket møde. Kodekset blev senest evalueret i august 2019, og det er derfor tid til at evaluere det igen.
Samtidig er det i kølvandet på den seneste tids debat om sexisme og seksuelle krænkelser blevet foreslået, at byrådet går foran med det gode eksempel og signalerer, at sexisme er uacceptabelt ved at indarbejde dette i kodekset. Forslag til punkter omkring sexisme og krænkende hændelser er tilføjet med blåt i det vedhæftede udkast til revideret kodeks (bilag 1).
KL har for nylig gennemført en undersøgelse omkring sexisme i kommunalpolitik (materiale fra KL er vedlagt som bilag 2 og 3). Det fremgår af KL's rundspørge, at det oftest er andre politikere, der udsætter kommunalpolitikere for seksuelt grænseoverskridende adfærd. 79 pct. af de kvindelige respondenter, der har oplevet grænseoverskridende adfærd, har svaret, at det er andre politikere, der har udsat dem for det. Tilsvarende har 40 pct. af kvinderne oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd fra borgere, mens 13 pct. har oplevet det fra embedsmænd. Af denne grund italesættes sexisme og krænkende adfærd på alle 3 niveauer i dette kodeks.
I forbindelse med den årlige evaluering af kodekset i 2019, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om der er hjemmel til at behandle evalueringen af kodekset som et lukket punkt. Det er vurderingen, at det er der umiddelbart ikke hjemmel til. Det foreslås derfor, at ordene i pkt. 7 "på et lukket møde" udgår (det er markeret med rødt i udkastet).
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Det indstilles,
at tilføjelserne til kodekset omkring sexisme og seksuelle krænkelser vedtages, og
at ordene "på et lukket møde" udgår af pkt. 7.
Tiltrådt, idet punkt 15 ændres til: Vi accepterer ikke, at medlemmer af byrådet udsætter ansatte i administrationen for sexisme eller magtmisbrug, diskrimination grundet deres køn, religion, politiske overbevisning, seksuelle orientering, alder eller race - og vi accepterer heller ikke, at byrådsmedlemmer udsættes for dette af kommunens ansatte.
Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året, som fremlægges til politisk behandling. Den første budgetopfølgning blev godkendt af Byrådet på mødet den 24. juni 2020. Den anden opfølgning fremlægges hermed.
Administrationen har foretaget 2. budgetopfølgning for 2020 med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august 2020.
Det samlede bevillingsmæssige resultat af budgetopfølgningen er mindreudgifter og merindtægter på i alt 61,6 mio. kr., jf. vedlagte budgetopfølgningsskema (Bilag B). Resultatet af budgetopfølgningen er primært afledt af indtægter fra tilskud og midtvejsreguleringen, og er fordelt som følgende:
De økonomiske konsekvenser af Coronakrisen (udover overførselsområdet under Jobcentret) - er ifm. budgetopfølgningen opgjort særskilt til 12,1 mio. kr. i merudgifter. Administrationen søger ikke tillægsbevilling til Coronarelaterede afvigelser på driften, men foreslår, at de forventede udgifter på 12,1 mio. kr. indgår i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og finansieres over kassebeholdningen.
Under Økonomi- og Planudvalgets områder forventes merindtægter på 41 mio. kr.
Der er udarbejdet notat af 2. november 2020 (bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet under Økonomi- og Planudvalgets områder.
Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser den beløbsmæssige specifikation af den samlede budgetopfølgning.
Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, som varetages der.
Bilag D udgør beslutningsreferater fra stående udvalg.
Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.
Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.
Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling i henhold til budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).
Tiltrådt.
Østsjællands Beredskabs regnskab 2019 og tilhørende årsrapport fremlægges til godkendelse. Regnskab 2019 viser et underskud på 1,864 mio.kr. (før overførsler og forskydninger). Østsjællands Beredskab likvideres på baggrund af det godkendte årsregnskab. Likvidationsopgørelse og endelig bodeling forventes forelagt ejerkommunerne i 2021.
Regnskab 2019 viser, at Østsjællands Beredskab går ud af 2019 med et underskud på 1,864 mio. kr.
Note | t.kr. (+=udgifter, -=indtægter) | Budget 2019 | Regnskab 2019 | Afvigelse |
Driftsindtægter i alt | -115.685 | -118.814 | -3.129 | |
1.1 | Kerneopgave | -87.681 | -89.629 | -1.948 |
1.2 | Serviceopgaver | -28.005 | -29.186 | -1.181 |
Driftsudgifter i alt | 109.553 | 120.678 | 11.125 | |
1.3 | Kerneopgave | 91.371 | 101.934 | 10.563 |
1.4 | Serviceopgaver | 18.182 | 18.744 | 562 |
Nettodrift | -6.132 | 1.864 | 7.996 | |
1.5 | Anlæg | 5.000 | 0 | -5.000 |
Investeringer kerneopgave | 5.000 | 0 | -5.000 | |
Investeringer serviceopgaver | 0 | 0 | 0 | |
1.6 | Resultat af drift og anlæg | -1.132 | 1.864 | 2.996 |
Driftsresultatet medfører et merforbrug på 8,0 mio. kr., der delvist modsvares af, at der i 2019 ikke er investeret de budgetterede 5,0 mio. kr. Der var budgetteret med at anskaffe nyt materiel og udstyr, men da ØSB lukkede med udgangen af 2019 blev disse anskaffelser ikke foretaget.
Det samlede resultat er således et merforbrug på drift og anlæg på 3,0 mio. kr. Merforbruget uddybes i årsrapporten.
Selskabets egenkapital er ved udgangen af 2019 negativ med 2.772.000 kr., hvilket er en forværring på 2,6 mio. kr.
Regnskabet er revideret og påtegnet af Østsjællands Beredskabs revisionsselskab EY uden bemærkninger.
Selskabet er likvideret og likvidationsopgørelsen og dermed bodelingen vil blive foretaget på baggrund af det godkendte regnskab efter principper godkendt i beredskabskommissionen den 3. september 2019.
Lov om kommunernes styrelse.
Den endelige udgift for Ishøj Kommune, som følge af likvidation og bodeling af Østsjællands Beredskab, forventes forelagt i 2021.
Økonomi - og Planudvalget indstiller, at Regnskab 2019 for Østsjællands Beredskab godkendes.
Tiltrådt.
Beredskabskommissionen er den 18. november 2020 blevet enige om en ny risikobaseret dimensionering for Beredskab 4K. Beredskabskommissionens forslag til plan for ny risikobaseret dimensionering skal ifølge selskabets vedtægter godkendes i ejerkommunernes byråd. Forslaget har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Udtalelsen er vedlagt sagen som bilag.
Plan for risikobaseret dimensionering er et teknisk dokument, der angiver det, der er nødvendigt for at yde en forsvarlig beredskabsfaglig indsats under hensyn til den risikoprofil, der karakteriserer de fire kommuner. Se bilag 0.
Denne plan for risikobaseret dimensionering er Beredskab 4Ks første, da den dimensionering, som er godkendt i regi af Østsjællands Beredskab, har været videreført i en overgangsperiode i 2020.
Den nye plan baserer sig på den hidtidige risikobaserede dimensionering samt beslutning om at konvertere to deltidsansatte brandfolk til to fuldtidsansatte brandfolk oktober 2020 (sag nr. 225 på byrådets møde den 6. oktober). Planen er tilpasset det nye beredskabsområde, men ændrer ikke på det nuværende serviceniveau, hverken i forhold til antal brandfolk, stationer, biler eller responstid.
Planen er opdelt i to afsnit:
1. En beskrivelse af beredskabet som indeholder områdets risikoprofil, omfanget af udrykninger, beskrivelse af responstider samt en risikoanalyse af områdets risici.
2. En beskrivelse af beredskabets fremtidige dimensionering, og hvordan beredskabsopgaven tænkes håndteret fremadrettet. Forslaget viderefører det nuværende beredskabsniveau i området i forhold til antal brandstationer, brandfolk og køretøjer.
Udover varetagelse af akutte beredskabsopgaver har beredskabet identificeret en række kommunale planer, hvor et tæt samarbejde med ejerkommunerne er nødvendigt. Udover plan for risikobaseret dimensionering drejer det sig primært om kommunernes håndtering af klimatilpasninger, kystnære risikostyringsplaner, strandrensning og kommunernes generelle beredskabsplan.
Serviceniveau
I planen beskrives beredskabets bemanding som 1 indsatsleder, 3 holdledere og 13 brandfolk på vagt, fordelt på to brandstationer. Dette antal er uændret i forhold til det nuværende serviceniveau.
Der opstilles i planen en række mål, for beredskabets responstid. Responstiden er den tid, det tager fra alarmen modtages på vagtcentralen, og indtil beredskabet ankommer på et skadested. Planen opstiller målene således:
I zoner betegnet som byområde gælder det, at:
Nærmeste relevante enhed ankommer på skadestedet indenfor 10 minutter efter alarmering i 95% af de udkald, hvor der ikke er andre aktive hændelser i området.
Nærmeste relevante enhed ankommer på skadestedet indenfor 15 minutter efter alarmering i 95% af de udkald, hvor der er én eller flere samtidige hændelser i området.
Hele Ishøj Kommune betegnes i forslaget som byzone. Se bilag 8 s.6.
Responstidsmålene er uændrede i forhold til det nuværende serviceniveau.
Vurdering af planen
Den nye plan for risikobaseret dimensionering er blevet udarbejdet med størst mulig inddragelse af alle beredskabets medarbejdere, herunder også ansatte hos beredskabets leverandør Falck. Inddragelsen er sket både gennem konkrete øvelser og gennem analyser udført i samarbejde med relevante personalegrupper.
Med de bagvedliggende analyser konkluderes det samlet set, at beredskabet med den foreslåede dimensioneringsplan er i stand til at varetage de hændelser, der opstår på daglig basis. Både enkeltstående og samtidige hændelser.
Ved større, længerevarende og komplekse hændelser vil beredskabets løsning af opgaven basere sig på et tæt samarbejde med både naboberedskaber og det statslige assistanceberedskab fra Beredskabsstyrelsen. Samarbejder med naboberedskaber indgås med baggrund i samarbejdsaftaler, jf. Beredskabslovens §12 og 13.
Disse aftaler er under udarbejdelse og behandles i beredskabskommissionen.
Forslaget er fagligt vurderet af Beredskabsstyrelsen, som har afgivet en række bemærkninger. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af indholdsmæssig karakter.
Beredskabsloven.
Ishøj Kommune bidrager til Beredskab 4K med cirka 5,0 mio kroner i 2021 og godkendelse af planen medfører ikke ændringer af dette beløb.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beredskabskommissionens forslag til risikobaseret dimensionering for Beredskab 4K godkendes.
Tiltrådt.
Grundet covid-19 situationen kom ansøgningsprocessen til investeringspuljen ikke i gang som planlagt i foråret 2020. Investeringspuljen for 2020 og 2021 er derfor slået sammen, og der har været en ansøgningsproces i efteråret. Der er indkommet 2 ansøgninger til puljen fra henholdsvis Center for Voksne og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Forebyggelse (CBF). Samlet set søges der om 2.700.000 kr. fra investeringspuljen til de to projekter.
Bring ressourcerne i spil
Projektet fra CVV er en helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats, som skal være med til at forebygge, at målgruppen på et senere tidspunkt ansøger om førtidspension. Midlerne skal primært dække lønudgifter til 2 jobcoaches. Målgruppe er kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed i aldersgruppen 40+år. Projektet forventer at hjælpe ca. 20 pct. af indsatsgruppen i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Hjemmebaseret indsats
Projektet fra CBF er en tidlig forebyggelse af mistrivsel hos småbørnsfamilier. Indsatsen skal varetages af støtteressourcekorpset. Midlerne dækker lønudgifter til ekstra støtteressourcepædagog. CBF dækker selv nogle af lønudgifterne ved omlægning i korpsets nuværende praksis. Indsatsen forventer at kunne tjene sig hjem på 2 år. Indsatsen skal gerne være med til at forebygge, at børn og familier på senere tidspunkt har behov for mere indgribende indsatser.
Investeringspuljens økonomi
Restpuljen 2020: 1.090.000 kr.
Investeringspuljen 2021: 1.657.000 kr.
Samlet pulje: 2.747.000 kr.
Ansøgning CBF: 500.000 kr.
Ansøgning CVV: 2.200.000 kr.
Samlet ansøgning: 2.700.000 kr.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Center for Voksne og Velfærd tildeles 2.2000.000 kr. til projekt Bring ressourcerne i spil og Center for Børn og Forebyggelse tildeles 500.000 kr. til projekt Hjemmebaseret indsats fra investeringspuljen 2020 og 2021.
Udvalget ønsker en status på projekterne om 1/2 år.
Tiltrådt.
Ishøj Forsynings bestyrelse har godkendt vand- og spildevandstaksterne for 2021. Kommunen anmodes om at legalitetsgodkende taksterne. For Ishøj Vand godkendes vandtakst og takstblad. For Ishøj Spildevand godkendes 3 spildevandstakster, selskabets optagelse af et anlægslån på 5,5 mio. kr., samt tilslutningsbidraget.
Der godkendes 3 spildevandstakster samt et anlægslån på 5,5 mio. kr. og et tilslutningsbidrag på kr. 53.587,02 ekskl. moms. Derudover godkendes Ishøj Vands vandtakst samt takstbladet.
Den samlede takst 1 i 2021 er 54,10 kr./m3. I 2020 var den 58,25 kr./m3.
Takst 1 | Takst 2 | Takst 3 | |||||
Vand-spildevand 2021 | Vand-spildevand 2021 | Vand-spildevand 2021 | |||||
Vand | 10,45 | Vand | 10,45 | Vand | 10,45 | ||
Statsafgift vand | 6,18 | Statsafgift vand | 6,18 | Statsafgift vand | 6,18 | ||
Drikkevandsbidrag | 0,00 | Drikkevandsbidrag | 0,00 | Drikkevandsbidrag | 0,00 | ||
Moms | 4,16 | Moms | 4,16 | Moms | 4,16 | ||
Vand i alt | 20,79 | Vand i alt | 20,79 | Vand i alt | 20,79 | ||
Trappe % = | 100% | Trappe % = | 80% | Trappe % = | 40% | ||
Spildevand | 26,65 | Spildevand | 21,32 | Spildevand | 10,66 | ||
Moms | 6,66 | Moms | 5,33 | Moms | 2,67 | ||
Spildevand i alt | 33,31 | Spildevand i alt | 26,65 | Spildevand i alt | 13,33 | ||
I alt | 54,10 | I alt | 47,44 | I alt | 34,11 |
Takst 1 gælder for alm. borgere og erhverv med lille forbrug. Takst 2 og 3 gælder for erhverv med større forbrug. Der henvises til uddybende bilag i sagen.
Vandsektorloven
ØR-bekendtgørelsen
Betalingsloven
Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget.
Ingen væsentlige økonomiske konsekvenser.
Økonomi– og Planudvalget indstiller, at vandtaksten for vand på 20,79 kr./m3 inkl. moms legaliseres, at gebyrer og bidrag for vand legaliseres, at spildevandstaksterne på henholdsvis 33,31 kr./m3 inkl. moms, 26,65 kr./m3 inkl. moms og 13,33 kr./m3 inkl. moms legaliseres, samt at standardtilslutningsbidraget på 66.983,78 inkl. moms legaliseres.
Derudover godkendes en kommunal garantistillelse til Ishøj Spildevands anlægsinvesteringer. Garantistillelsen på 5,5 mio. kr. dækker over et byggelån, der efterfølgende ændres til et anlægslån. Godkendelsen betinger en samtidig indbetaling af provision til Ishøj Kommune på 1 % af garantisummen.
Ebbe Rosenberg (A) forlod mødet under behandling af punktet pga. inhabilitet.
Tiltrådt.
Bestyrelsen for Ressourceindsamling A/S holdt den 27. oktober 2020 et ekstraordinært bestyrelsesmøde om valg af selskabsform og markedsundersøgelse til brug for kommunalbestyrelsernes behandling i de fem ejer-kommuner i december 2020.
På kommunalbestyrelsesmøderne i de fem ejer-kommuner i juni 2020, blev det besluttet, at kommunerne skulle:
Administrationen har kvalificeret de to scenarier samt udarbejdet et tredje scenarie, hvor der stilles forslag om at udskyde beslutning om valg af selskabsform til Ressourceindsamling A/S til den nye ledelse i Vestforbrænding I/S har haft tid og mulighed for at konsolidere og udvikle sig. De tre scenarier er:
Ved scenarie 1 og 3 vil det fortsat være de fem ejerkommuner, der i regi affaldsindsamling på Tværs I/S ejer Ressourceindsamling A/S. Ved scenarie 2 vil det være de 19 ejer-kommuner i Vestforbrænding, som qua deres medlemskab af Vestforbrænding ejer Ressourceindsamling A/S, der vil indgå som et datterselskab under Vestforbrænding.
Alle tre scenarier giver mulighed for sikker drift og relevant udvikling. Forskellen er primært i ejer-strukturen og deraf styringen af Ressourceindsamling A/S samt den organisatoriske kontekst selskabet indgår i.
Desuden har administrationen afdækket muligheder, fordele og ulemper ved hhv. udbud og markedsundersøgelse. Ressourceindsamlings bestyrelse anbefaler at undersøge pris og serviceniveau ved henvendelse til kommunale selskaber om kommunale kontrakter med private firmaer.
Ressourceindsamlings samlede bestyrelses indstilling er, at byrådene godkender scenarie 3.
Affaldsbekendtgørelsen
Selskabsloven.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at scenarie 3 godkendes, og at der gennemføres en administrativ markedsundersøgelse hurtigst muligt efter IPT-kontrakternes udløb i maj 2021.
Pia Skourup (V) afventer stillingtagen.
Tiltrådt.
Særindstilling fra Venstre:
Venstre tilslutter sig Økonomi- og Planudvalgets indstilling; at scenarie 3 godkendes, og at der gennemføres en administrativ markedsundersøgelse hurtigst muligt efter IPT-kontrakternes udløb i maj 2021.
Venstre finder i den forbindelse, at der er god fornuft i at vente med at træffe beslutning om valg af selskabsmodel til 4. kvartal 2022, hvor både Ressourceindsamling A/S og Vestforbrænding I/S har haft tid og mulighed for at konsolidere og udvikle sig, idet Ressourceindsamling A/S og Indsamling på tværs I/S på nuværende tidspunkt kun har været i drift i ca. 7 mdr.
Venstre henviser til tidligere særindstilling på byrådets dagorden 5. november 2019, hvor Venstre bl.a. anførte, at der i f.m. udløb af IPT kontrakterne for de deltagende kommuner, bør foretages en konkurrenceudsættelse af området.
Venstre finder i tilslutning dertil, at området bør markedsafprøves gennem et udbud/kontrolbud, når resultatet af Ressourceindsamling A/S’ administrative markedsundersøgelsen foreligger, da det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføre et egentligt udbud, før der er truffet en endelig beslutning om selskabets forretningsområder og ydelser.
Der skal tages stilling til prækvalifikationsansøgningen til Landsbyggefonden om midler til en ny boligsocial helhedsplan i Vejleåparken 2021 - 2025.
Landsbyggefondens midler til den nuværende boligsociale helhedsplan i Vejleåparken udløber ultimo oktober 2021. For at kunne starte en ny helhedsplan i november 2021, er boligselskaberne i Vejleåparken, den nuværende helhedsplan, og Ishøj Kommune gået i gang med at udarbejde en samlet ansøgning til Landsbyggefonden. I dette arbejde er første led at indsende en prækvalifikationsansøgning til Landsbyggefonden senest ultimo december 2020. Når Landsbyggefonden har godkendt denne ansøgning, udarbejdes de enkelte indsatser i den kommende helhedsplan 2021 - 2025.
Ansøgning om prækvalifikation til ny helhedsplan er vedhæftet.
Den endelige ansøgning med konkrete aktiviteter til Landsbyggefonden vil blive forelagt byrådet i 2021. Herunder evt. tillægsbevilling.
Ved lov nr. 1561 af 18. december 2018 blev almenboliglovens § 91a ændret, således at Landsbyggefonden i årene 2019–2026 inden for en årlig ramme på 380 mio. kr. kan give tilsagn til en boligsocial indsats i udsatte almene boligområder i form af huslejestøtte og boligsociale aktiviteter, lokal organisering mv.
De boligsociale helhedsplaner finansieres af Ishøj Kommune, de lokale boligorganisationer og Landsbyggefonden. I den nuværende helhedsplan, der udløber pr. 31/10-2021, bidrager Ishøj Kommune for hele perioden med i alt 912.000 kr. Ishøj Kommune har for den nye helhedsplan afsat 0.8 mio. kr. over fire år. Samlet ansøges Landsbyggefonden om 10 mio. kr., men det er erfaringen, at det tildelte beløb bliver noget lavere. Kommunens medfinansiering justeres efter dette.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Kommune støtter og er partner i ansøgningen om prækvalifikation for Helhedsplanen i Vejleåparken, AAB's afd. 55 samt Ishøj Boligselskab, afd. Stenbjerggård.
Tiltrådt, idet det tages til efterretning, at Ishøj Boligselskab har meddelt, at de ikke ønsker at deltage.
I øvrigt ønskes det, at forældrekompetencen og - samarbejdet styrkes.
Arbejdet i etape 1 af ombygningen af Brohuset er under udførelse. Næste skridt i projektet er opstart af etape 2, som omhandler genoptræning- og rehabiliteringsområdet.
På nuværende tidspunkt er der indgået kontrakt på etape 1 med teamet (hovedentreprenøren Casa, JJW Arkitekter og EKJ Rådgivende Ingeniører). Arbejdet er i gang og forventes færdigt i foråret og sommeren 2021, afsluttende med nedrivning af 45B og den nordlige del af Brohuset.
Næste skridt i projektet er aktivering af optionen for etape 2. Etape 2 er inddelt i to faser - rådgivning og udførelse - og omfatter nedrivning af dele af den eksisterende bygning og nyopførelse af lokaler til genoptræning- og rehabilitering. I den forbindelse skal etape 2, fase 1 (rådgivning) aktiveres senest den 30. november 2020, så planlægningen af etapen kan igangsættes sammen med teamet ud fra den gældende tidsplan.
Etape 2 indledes med en politisk bekræftelse på indholdet og omfanget af ombygningen i etapen (behandlingen af denne sag). Efterfølgende igangsættes brugerdialogen med repræsentanter fra Center for Voksne og Velfærd (CVV), Center for Børn og Forebyggelse (CBF) samt fra Handicaprådet og Seniorrådet vedrørende behov og ønsker til indretning. Parallelt hermed inddrages kommunens tilgængelighedspanel. Herefter udarbejdes projektforslaget, som bliver til den endelige indretning. Projektforslaget skal godkendes politisk. Det godkendte projektforslag danner herefter grundlag for den færdige projektering og udførelse. Der er vedlagt en procesplan for etape 2, som indeholder milepæle for kontraktindgåelse, politisk behandling, brugerdialog, projektering og udførelse.
Center for Ejendomme har afdækket behovet i samarbejde med CVV og CBF. Samlet vurderer administrationen på nuværende tidspunkt, at rammen for disponeringsplanen er passende for det videre arbejde. Det vil sige, at der etableres otte rehabiliteringsboliger og et genoptræningsområde med træningssale, behandlingsrum og kontorarbejdspladser.
Der er desuden et behov for at etablere en rampe fra Banestien og ned til Brohuset. Dette skyldes særligt spørgsmålet om tilgængelighed og tryghed samt ønsket om at sikre flere indgange til Brohuset og ikke mindst, at "gøre bagsiden af huset til forside".
Der søges anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etape 2, fase 1 med finansiering over det afsatte rådighedsbeløb i 2021. Beløbet skal frigives i 2021.
Etape 2, fase 2 udgør 50,6 mio. kr. og søges frigivet senere i forbindelse med politisk godkendelse af projektforslaget og indgåelse af kontrakt med teamet om udførelse af etape 2.
Rampen er ikke en del af den afsatte projektøkonomi, men administrationen skønner, at den vil koste mellem 4 og 6 mio. kr. Der søges først om bevilling til rampen, når projektet er nærmere afklaret i forbindelse med planlægningen og projekteringen af etape 2.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at
Tiltrådt.
Eksisterende belysning på skolerne i Ishøj udskiftes til energibesparende LED-belysning. Projektet Energirigtig Skolebelysning implementeres i 2021 og har fokus på energibesparelser og forbedret indeklima. Projektet indgår i budgetforlig 2021.
Belysningen på skolerne i Ishøj Kommune består overvejende af ældre belysning. Med moderne LED-belysning vil energiregningen og CO2-udledningen reduceres. Ydermere reduceres vedligeholdelsesbyrden på belysningsinstallationer, og belysningskvaliteten styrkes til glæde for lærere og elever.
Projektet involverer Vejlebroskolen, Ishøj Skole, Vibeholmskolen samt udvalgte dele af Gildbroskolen. På sidstnævnte skole foretages ikke en total udskiftning af belysningen, idet skolen indeholder en nyere belysning, og udskiftningen foregår ud fra en vurdering af, hvor det giver bedst mening. Opgaven udbydes som fagentreprise til primært lokale rammeaftale elektrikere
Projektet indgår i budgetforlig 2021 af 24.09.20.
Der søges bevilling til projektet nu mhp., at der kan indgås aftale med ekstern rådgiver, at projektet kan igangsættes hurtigst muligt, at arbejdet kan planlægges og tilpasses skolernes hverdag, og arbejdet kan udføres i løbet af 2021.
Det oprindelige projekt er beregnet til 3,2 mio. kr. Der er indlagt 15 % af entreprisesummen til rådgivning. Jf. budgetforliget finansieres projektet af kassebeholdningen (tillægsbevilling). Projektet har en forventet tilbagebetaling på højest 10 år. Se bilag.
Klima og Miljøudvalget indstiller, at der i 2021 gives anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til gennemførelse af Energirigtig Skolebelysning med finansiering over kassebeholdningen.
Klima og Miljøudvalget vedtager, at opgaven udbydes som fagentreprise.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges, idet det tilføjes, at bevillingen frigives.
Tiltrådt.
Vestforbrændings bestyrelse har den 6. oktober 2020 anmodet om kommunens godkendelse af en låneramme på 180 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2021.
Lånet skal finansiere strategiske investeringer på 77 mio. kr. i:
Lånet skal finansiere driftsmæssige investeringer på 103 mio. kr. i:
Affaldsbekendtgørelsen
Vestforbrændings vedtægter.
Godkendelse af lånerammen har ikke konsekvens for kommunens likviditet, men kommunen hæfter for optaget lån til investeringen i regi af Vestforbrænding.
Ultimo 2019 udgjorde Ishøj Kommunes andel 40,6 mio. kr. af Vestforbrændings fremmedkapital, i form af kort- og langfristet gæld til eksempelvis banklån, på ca. 1.683 mio. kr. svarende til 2,41%.
Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at Vestforbrænding får godkendt en låneramme på 180 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2021 på 180 mio. kr.
at lån optages med hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Ishøj Varmeværk søger anlægsbevilling til opgradering af vekslerstationer i Ishøj.
Vekslerne ude i centralerne i Ishøj er gamle og trænger til udskiftning grundet utidssvarende teknik. Varmeværket ønsker derfor at opgradere til nyere teknologi for at skabe ensartethed på samtlige stationer og for at være mere driftssikker. De loddede vekslere vil endvidere rationalisere og effektivisere værkets arbejdsgange.
Der er i alt 34 vekslerstationer, som er af meget forskellig størrelse. Den største vekslerstation er Vejleåparken, og den mindste er Trækronernes Børnehave.
I dag er alle vekslerstationer bygget på stedet. De fylder meget og er meget forskellige. De nye er en Unit, der er lavet på en fabrik, og de er tilpasset Ishøj Varmeværks behov.
Planen var at udskifte centralerne i 4 etaper i perioden 2018 - 2021 og søge om en anlægsbevilling for hvert år. Varmeværket søgte første anlægsbevilling i 2018 og kører stadigvæk på denne. I alt er 7 centraler opgraderet ud af 34. Der er nu behov for at søge om 2. anlægsbevilling til opgraderingerne.
Vekslerstationerne afskrives i henhold til varmeforsyningsloven.
Anlægssummen på kr. 1. mio. kr. foreslås lånefinansieret over 15 år.
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at der gives anlægsbevilling på 1. mio. kr. til opgradering af vekslere til Ishøj Varmeværks forsyningsanlæg med finansiering via låneoptagelse.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Center for Park, Vej og Miljø har set på muligheden for at etablere en ny stiforbindelse til Det lille erhvervsområde. Som forudsat i kommuneplanen placeres den langs S-banen og foreslås tilsluttet erhvervsområdet via kommunens nuværende genbrugsplads. Etableringsomkostningerne er estimeret til ca. 2 mio. kr.
I takt med at det lille erhvervsområde bliver omdannet fra primært erhverv til også at rumme boliger, vil der på længere sigt opstå et behov for at sikre de lette trafikanter bedre i området.
I kommuneplanen og i forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan for området er der skitseret en linjeføring for en ny sti langs S-banen på bagsiden af erhvervsområdet i forlængelse af Banestien. I dette løsningsforslag er det forudsat, at stien forbindes med området via kommunens nuværende genbrugsplads. En vigtig forudsætning er, at adgangsvejen og containerne langs skellet til Industrivangen 26 og 30 kan flyttes.
Af hensyn til drift, er det forudsat, at stien anlægges i asfalt som en 3,0 m bred dobbeltrettet fællessti med belysningsmaster pr. ca. 30 m. Ved denne løsning skal belysningen prioriteres meget højt, da placeringen af stien sandsynligvis vil forbindes med en vis utryghed, som vi i dag kender det fra Banestien. Derudover betyder det en indskrænkning af genbrugspladsen, som der i forvejen er konkrete overvejelser om at nedlægge med henblik på at indgå aftale med en nabokommune.
Der er udarbejdet et bygherreoverslag på anlæg af ny sti langs S-banen med tilslutning til området via kommunens genbrugsplads. En realisering af projektet forudsætter, at der søges anlægsmidler frigivet, eller at der afsættes anlægsmidler i de kommende års budget.
I den videre planlægning af området vil det også være hensigtsmæssigt, at der reserveres et areal til at skabe en stiforbindelse til den ny klimapark - Industriskellet 10.
Lov om offentlige veje.
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller at igangsætte projektet snarest muligt, og foreslår at finansieringen tages af kassebeholdningen 2020.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Der skal træffes beslutning om at vedtage lokalplan 1.91 Winthersminde Erhvervsområde.
Lokalplanens formål er at samle Winthersminde Erhvervsområde, inklusiv den nordligste spids i én lokalplan, sikre en ensartet anvendelse af områdets muligheder og sammenskrive bestemmelserne fra de to tidligere lokalplaner 1.74. Winthersminde Syd og 1.77. Winthersminde Nord. Lokalplanen sikrer, at området forsat kan anvendes til transport- og distributionserhverv samt produktionserhverv med stort transportbehov og tilhørende administration og servicefunktioner. Lokalplanen sikrer også, at Winthersminde Erhvervsområde fortsat fremstår med et sammenhængende udtryk, hvor arkitektur, skiltning, belysning, beplantning og veje udgør en helhed for erhvervsområdet.
Den nordligste del af Winthersminde Erhvervsområde, som ikke tidligere har været lokalplanlagt, ligger primært i transportkorridor, men kan anvendes som ekstra areal til midlertidig parkering.
Der er i lokalplanforslaget justeret på bestemmelserne om beplantning, skiltning og oplag, ligesom parkering og beplantningszone adskilles. Beplantningszonen langs motorvejen reduceres og kan anvendes som ekstra areal til midlertidig parkering. Der bibeholdes en beplantningszone på 15 meter langs motorvejen, som friholdes for parkering. Der gives mulighed for yderligere skiltning, og oplag på den enkelte ejendom specificeres.
Lokalplanen har været i høring 2 uger, og der er modtaget 7 indsigelser og bemærkninger, som primært omhandler skiltning. Der ønskes blandt andet mulighed for digital skiltning og mulighed for at vurdere skiltning ud fra individuelle ansøgninger.
Der er efter høringsperioden indkommet et høringssvar fra HOFOR Vand København A/S om et servitutbelagt areal i den nordligste spids. Der er i høringsnotatet allerede forslag om, at præcisere bestemmelsen om servitutter, hvilket imødekommer HOFORs bemærkning.
Indsigelser og bemærkninger samt høringsnotat fremgår af bilag. (Bemærkning fra HOFOR fremgår af separat bilag).
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplan 1.91 Winthersminde Erhvervsområde vedtages med de forslåede ændringer.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Taget af dagsordenen på byrådsmødet den 3. november 2020.
Supplerende sagsfremstilling:
Der er derudover behov for en mindre justering i § 9.1 Beplantning - Beplantning langs motorvejen og Ishøj Stationsvej:
"Beplantning skal etableres i beplantningszonen, som vist på kortbilag 4, med grupper af vintereg langs motorvej og Ishøj Stationsvej.
Hvor der ikke er befæstet i beplantningszonen, skal arealet etableres med græsdække, som eksempelvis vildengbeplantning.
Det tilføjes at: Træerne skal suppleres med græsdække, som eksempelvis vildengbeplantning."
Tiltrådt.
Det nøglesystem, der i dag bruges til 250 modtagere af hjemmehjælp, er utidssvarende, og lever ikke op til de sikkerhedskrav, der stilles til opbevaring af borgernes nøgler. Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune overgår til en elektronisk løsning - Bekey låsesystem.
I dag afleverer borgerne, der modtager ydelser fra kommunens hjemmepleje, to nøgler, som opbevares i nøglebokse ved borgernes døre. Når medarbejderen ankommer til en dør, bruges en nøgle, som skal afleveres tilbage i nøgleboksen, når boligen forlades.
Det er en tvungen arbejdsgang, ligesom nøglebokse er utidssvarende.
Denne løsning med nøglebokse er utidssvarende, ressourcekrævende og lever ikke op til de sikkerhedskrav, der er til korrekt opbevaring af borgernes nøgler. Flere borgere har endvidere udtrykt, at de er utrygge ved, at hjemmeplejens medarbejdere kører rundt med borgernes nøgler i deres tasker.
Den nuværende løsning opleves som en ufleksibel løsning, når flere forskellige medarbejdere i løbet af en dag skal ind i samme opgang. Det samme gælder, når en læge, terapeut, demenskoordinator og lignende skal på hjemmebesøg, da det kræver, at en af hjemmeplejens medarbejdere skal tage hen til borgerens hjem for at låse besøgende ind. Hjemmeplejens medarbejdere skal således bruge ressourcer på at køre frem og tilbage til borgernes hjem, når de skal låse op for hjemmebesøgende.
Administrationen anbefaler derfor, at kommunen i stedet overgår til låsesystemet ”Bekey”. Bekey låsesystem er et system, hvor dørene kan åbnes digitalt via en mobiltelefon eller Ipad.
Systemet styres centralt, og der kan åbnes og lukkes for adgange i både kortere og længere perioder. Dermed kan f.eks. borgerens læge på sikker vis få en midlertidig adgang til borgerens hjem uden, at der skal komme en medarbejder og lukke lægen ind. Dette sparer både tid for læge og medarbejder.
Administrationen søger finansiering af etableringsomkostninger til opsætning af systemet.
Den løbende drift afholdes af budget i Hjemmeplejen.
Fremgår af lukket bilag.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller,
Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der udarbejdes en kommunikationsplan til borgerne. Seniorrådet orienteres efter, at sagen har været i Økonomi- og Planudvalget.
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges. Udgiften finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 0 i 2020 og kr. 4.536.000 i 2021.
Efter byrådsmødet er sagsfremstilling og indstillingen ændret efter et ønske fra leverandøren om, at visse oplysninger ikke offentliggøres.
Tiltrådt.
Venstre (V), Dansk Folkeparti (DF), Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten (Ø) anmoder om, at tilsynsudtalelsen om Ishøj Kommunens ordning med tjenestebil til borgmesteren, jf. Ankestyrelsens brev af 28. oktober 2020, forelægges byrådet.
Partierne finder, at sagen bør afsluttes ved en forelæggelse for Ishøj Byråd og ikke kun ved udsendelse af en pressemeddelelse (29. oktober 2020) og en artikel i Sydkysten Vestegnen derom (4. november 2020).
Endvidere finder partierne, at sagen har haft et sådant omfang, bl.a. med inddragelse af alle byrådets partier, at byrådets medlemmer bør gives mulighed for evt. at kommentere afgørelsen efter, at Ankestyrelsen har afsluttet sagen om borgmesterkørsel i tjenestebil. Der er også en forventning blandt Ishøjs borgere, at sagen endeligt afsluttes i byrådet.
Det indstilles, at tilsynsudtalelsen fra Ankestyrelsen tages til efterretning.
Ændringsforslag fra A + V + DF + SF + Ø:
Det indstilles, at Ishøj Byråd tildeler borgmesteren en næse for den uretmæssige anvendelse af den ham tildelte tjenestebil til privatkørsel mellem hans hjem og arbejde m.v., hvor borgmesteren selv har været fører af bilen.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Økonomi- og Planudvalget orienteres om, at boligforeningen Solkysten alligevel ikke ønsker at blive udmeldt af Ishøj Fællesantenne pr. 1. januar 2021.
Boligforeningen Solkysten havde meldt sig ud af Ishøj Fællesantenne pr. 1. januar 2021. Nu har Solkysten meddelt, at foreningen alligevel ikke ønsker at blive meldt ud af Ishøj Fællesantenne i denne omgang. Solkysten er hovednetstilsluttet, og Kabelplus har oplyst, at foreningen består af 107 husstande.
Dermed er det kun AAB 55, der har meldt sig ud af Ishøj Fællesantenne pr. 1. januar 2021.
Ishøj Fællesantennes vedtægter.
Ingen direkte økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.
Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.
Der er efterfølgende vedhæftet mailkorrespondance med Kabelplus om udmeldelse af Solkysten.
Til efterretning.
Et medlem har meldt sig ud af brugerrådet, og to andre træder ud ifm. AAB 55’s udmeldelse af Ishøj Fællesantenne. Brugerrådet ønsker, at de ledige pladser ikke genbesættes.
Kasper de la Cour har valgt at melde sig ud af brugerrådet. Kasper var valgt i valggruppen ”rækkehuse”. Brugerrådet indstiller til Økonomi- og Planudvalget, at den ledige plads i brugerrådet ikke genbesættes.
Desuden medfører AAB 55’s udmelding af Ishøj Fællesantenne, at foreningens to repræsentanter i brugerrådet træder ud af brugerrådet. AAB 55’s medlemmer repræsenterer valggruppen ”almene boligselskaber AAB 55”. Da det endnu ikke har været muligt at behandle AAB 55’s udmeldelse på et brugerrådsmøde, foreslår brugerrådets forretningsudvalg til Økonomi- og Planudvalget, at den ledige plads i brugerrådet ikke genbesættes. Forretningsudvalget foreslår endvidere, at de to medlemmer der repræsenterer AAB 55 træder ud af brugerrådet umiddelbart efter Økonomi- og Planudvalgets møde den 23. november. AAB 55’s udmelding træder formelt først i kraft fra 1. januar 2021.
Brugerrådet ønsker derved at fortsætte med 8 medlemmer frem til d. 1. juni 2021, hvor Ishøj Fællesantenne forventes at være solgt. 8 medlemmer vil medføre, at der fremover kun er én repræsentant for valggruppen rækkehuse i brugerrådet. Brugerrådet vil være beslutningsdygtigt ved fire tilstedeværende medlemmer til ordinære møder.
Brugerrådet har indtil nu bestået af 11 medlemmer, der er søgt valgt blandt repræsentanter fra de fem typer af boliger, der er medlem af Ishøj Fællesantenne. Pladserne i brugerrådet har været fordelt, så rådets medlemmer har repræsenteret størrelsen på den medlemsgruppe, de har repræsenteret. Brugerrådets sammensætning har indtil nu været:
Kommissorium for brugerrådet.
Ingen økonomiske konsekvenser.
Økonomi- og Planudvalget beslutter, at brugerrådet frem til 1. juni 2021 kan bestå af 8 medlemmer, og at AAB 55’s medlemmer træder ud af brugerrådet senest 1. januar 2021.
Til efterretning.
Ishøj Fællesantennes tv-priser for 2021 fremlægges til orientering.
Byrådet besluttede den 6. oktober 2020 Ishøj Fællesantennes tv-priser for 2021. De endelige priser for 2021 var på daværende tidspunkt ikke kendt, fordi prisstigninger endnu ikke var blevet meldt ud af leverandørerne. Derfor blev byrådets beslutning truffet med forbehold for, at hvis den reelle prisstigning blev lavere end den varslede prisstigning, opkræves brugerne pr. 1. januar 2021 en lavere pris end varslet.
Leverandørernes endelige priser er nu blevet meldt ud, og prisstigningerne bliver en smule lavere end estimeret.
Priserne pr. 1. januar 2021 bliver:
Estimerede priser (fremlagt 6. oktober 2020) | Endelige priser pr. 1.1.2021 (fremlagt 23. november 2020) | |
Grundpakke | 129 kr. | 128 kr. |
Mellempakke | 409 kr. | 407 kr. |
Fuldpakke | 559 kr. | 557 kr. |
Kontrakter med Viasat og Canal Digital.
Ingen direkte økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune. Afregning er et anliggende mellem kunderne og Kabelplus.
Økonomi- og Planudvalget tager Ishøj Fællesantennes tv-priser for 2021 til efterretning.
Til efterretning.
Kabelplus har udsendt en mail til internetkunderne på Ishøj Fællesantenne, hvis indhold kan opfattes som både illoyalt og politiserende. Kommunen har meddelt Kabelplus, at denne form for kommunikation intet har at gøre med Kabelplus' rolle som koncessionshaver.
Kabelplus har den 13. november 2020 udsendt en e-mail til internetkunderne i Ishøj Fællesantenne, hvori Kabelplus omtaler den salgsproces, som Ishøj Kommune er i gang med at gennemføre.
I e-mailen sætter Kabelplus spørgsmålstegn ved salgsprocessen og hvad, der er bedst for fællesantennen. Samtidig promoverer Kabelplus den ene af de to tilbudsgivere.
Det er administrationens og Hortens vurdering, at denne form for kommunikation intet har at gøre med Kabelplus' rolle som koncessionshaver for Ishøj Fællesantenne. Kommunikationen sigter efter kommunens opfattelse alene til at skabe usikkerhed og påvirke interessenterne involveret i den igangværende salgsproces.
Kommunen havde mandag den 16. november sammen med Horten en kammeratlig samtale med Kabelplus. På mødet gjorde kommunen gældende, at den slags informationsbreve ikke må sendes ud til fællesantennes medlemmer uden kommunens medvirken, samt at denne form for kommunikation opfattes som både illoyalt og politiserende.
Som opfølgning på mødet har kommunen fremsendt vedlagte brev til Kabelplus.
Da Kabelplus overtog koncessionen af fællesantennen, var de selv ansvarlige for at indsamle kundernes mail-adresser. Den pågældende mail er udsendt til Kabelplus' internetkunder. Om dette er lovligt ift. håndtering af persondata afhænger af, om den enkelte bruger har givet samtykke hertil til Kabelplus. Der er tale om et anliggende mellem den enkelte kunde og Kabelplus, og den enkelte kunde kan således vælge, at få sagen prøvet hos Datatilsynet.
Forvaltningsretlige regler og principper, herunder aftaleindgåelse på markedsmæssige vilkår.
Ingen økonomiske konsekvenser.
Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning.
Til efterretning.
Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.
Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.
Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, som udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.
Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link. De nyeste rapporter fra STAR er vedlagt som bilag 4-6: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx
Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.
Til efterretning.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 9. december 2020