Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Byråds møde tirsdag 5. marts 2019 kl. 16.00

Lokation: Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj


 

Fraværende: Sami Deniz (SF) og Sengül Deniz (A) deltog fra det åbne byrådsmøde.

Presse: TV-Ishøj

Tilhører: 2

Møde slut: 21.00


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

45. Evaluering af opgradering af Ishøj Fællesantenne

Resume

Kabelplus havde den 30. januar 2019 frist på opgraderingen af Ishøj Fællesantennes anlæg til docsis 3.1.  Efter fristens udløb har kommunens tekniske rådgiver foretaget en evaluering af de udførte arbejder. På baggrund af den tekniske evaluering har kommunens advokat foretaget en juridisk vurdering af Kabelplus’ efterlevelse af indgående aftaler med kommunen.

Sagsfremstilling

Den 4. december 2018 besluttede Ishøj byråd at give Kabelplus 8 uger til at fuldføre opgraderingen af Ishøj Fællesantenne ved at sikre, at dokumentation, modems og internethastigheder lever op til aftalerne (koncessionsaftale og præciseringsaftale).

Der er foretaget en teknisk evaluering af de udførte arbejder af kommunens tekniske rådgiver Brix & Kamp. På baggrund af den tekniske evaluering har Horten udarbejdet et juridisk notat (vedhæftet). Det juridiske notat er fortroligt, da de juridiske vurderinger heri kan blive brugt i en evt. kommende retssag, hvis kommunen vælger at hæve aftalen med Kabelplus.

Den samlede evaluering peger på, at Kabelplus lever op til aftalerne på 2 ud af 3 punkter, men kun delvist på det 3. punkt:

  • Dokumentation er retvisende og fyldestgørende (lever op til aftalerne)
  • Modems til docsis 3.1 tilbydes kunderne og spiller teknisk sammen med anlægget (lever op til aftalerne)
  • Internethastighed – Kabelplus tilbyder en internethastighed på 1000/100 mbit – ikke 1000/1000 mbit som aftalt (dvs. at download-hastighed lever op til det aftalte, men ikke upload-hastighed).

Det er Hortens vurdering, at der er usikkerhed omkring, hvornår Kabelplus er forpligtiget til at levere en internethastighed på 1000/1000 mbit.

Derfor vurderer Horten, at den konstaterede mangel formentlig ikke er nok til, at kommunen kan påberåbe sig væsentlig misligholdelse overfor Kabelplus. Hvis kommunen påberåber sig misligholdelse, kan det ikke afvises, at domstolene vil finde kommunens ophævelse af aftalen uretmæssig. 

Brix & Kamp beskriver i vedlagte notat, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen leverandører i Danmark, der kan levere internethastigheder på 1000/1000 mbit internet på et coax-net. Det vil sandsynligvis ikke være muligt på nuværende tidspunkt at finde en anden leverandør, som kan levere internethastighed på 1000/1000 mbit på IFA's net.

Kabelplus foreslår, at de i stedet for internethastigheder på 1000/1000 mbit, tilbyder brugerne lavere priser på de tilgængelige internetprodukter. Kabelplus’ tilbud fremgår af vedlagte bilag, hvor de foreslåede priser sammenlignes med internetleverandører lokalt og på landsplan.   

 Det er i øvrigt Hortens vurdering, at hvis Kabelplus ikke tilbyder 1000/1000 mbit internet nogenlunde samtidig med de øvrige aktører på markedet, kan den mangelfulde levering karakteriseres som en væsentlig misligholdelse af kontrakten.

 

Økonomi

Indstillingen vil ikke medføre nogen omkostninger for IFA. Indstillingen vil medføre billigere internet på ét internetprodukt (produktet der hedder 1000/100 mbit).

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at den nuværende koncessionsaftale med Kabelplus fortsættes. Og at Horten i samarbejde med Kabelplus' advokat udarbejder en tillægsaftale til koncessionsaftalen, der præciserer at:

1. Kabelplus' tilbud om lavere priser på internet implementeres

2. Kabelplus leverer højere internethastigheder til IFA's brugere i takt med, at andre aktører på markedet bliver i stand til at levere hhv. 1000/300, 1000/500 og 1000/1000 på et coax-net.

Det konstateres, at IFA ikke lever op til den politiske vision om valgmuligheder, konkurrence og hurtig internet som oprindeligt var intentionen. Der igangsættes derfor et arbejde med at formulere en strategi for udrulning af fibernet i Ishøj Kommune parallelt med IFA´s tilbud. Første skridt bliver at invitere oplægsholdere til at give inspiration til en sådan strategi på byrådsmødet i maj 2019.

Det skal afklares, om Kabelplus´ håndtering af Fællesantennens It-sikkerhed skal undersøges nærmere.

Særindstilling:

Lennart Nielsen (V) kan ikke tilsluttet sig indstillingen, Lennart Nielsen (V) mener, det er rigtigt at finde en mulighed for at kommunen dækkes af fibernet. Men at Kabel Plus skal med ind over den proces kan jeg ikke acceptere. Lennart Nielsen (V) ønsker derfor på baggrund af brugerrådets evaluering, at kommunen opsiger sin aftale med Kabel Plus. At Kabel Plus heller ikke har sikkerhedsprofil, sikkerhed på server bekymrer ligeledes meget.

Beslutning

Lennart Nielsen (V) frafalder særindstilling.

Tiltrådt, med den  tilføjelse at det skal undersøges, hvad det koster at skifte alle fællesantennens modems til nye modems, der kan døre docsis 3.1.

Bilag

46. Ejendomssag (lukket punkt)

Beslutning

Taget af dagsordenen.

47. Ejendomssag (lukket punkt)

Beslutning

Tiltrådt.

 

48. Spørgetid

Beslutning

Ingen spørgsmål.

49. Organisering af Folketingsvalg og EU-valg

Resume

Afviklingen af Folketingsvalg og Europaparlamentsvalg skal organiseres.

Sagsfremstilling

Til gennemførelse af de forestående valg skal der udpeges en række personer til varetagelse af forskellige poster og opgaver.

Valget foreslås organiseret, som beskrevet i vedlagte bilag.

Når dato for Folketingsvalget kendes, vil datoer og tidspunkter for brevafstemning på plejehjem og i hjemmet og evt. andre småjusteringer mv. blive fastlagt.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget og Bekendtgørelse af lov om valg af danske medlemmer til Europaparlamentet.

Økonomi

Der er i budget 2019 afsat 1,5 mio. kr. til afholdelse af Folketingsvalg og Europa-parlamentsvalg.

De faktiske omkostninger til afholdelse af valget afhænger af, om de to valg afholdes samlet eller hver for sig.

Indstilling

 Det indstilles, at valgene organiseres som beskrevet i bilagene, med de nævnte forbehold for at valgdato på Folketingsvalg er ukendt på nuværende tidspunkt.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

50. Budgetprocedure 2020-2023

Resume

Der fremlægges forslag til tids- og procesplan for arbejdet med budget 2020-2023. I vedlagte notat er der redegjort for status på økonomien i budget 2020 og overslagsårene.

Sagsfremstilling

Administrationen påbegynder nu arbejdet med budget 2020 og overslagsårene 2021-2023, og fremlægger her sag om tids- og procesplan. Det er lidt tidligere end sædvanligt, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der pt. er en større ubalance i 2020 på knap 25 mio. kr., som er stigende i overslagsårene.

På samme vis forventes likviditeten at være under stigende pres i de kommende år, og der tegner sig en række øvrige økonomiske udfordringer, som er beskrevet i vedlagte notat.

Der gøres opmærksom på, at de overordnede budgetforudsætninger, herunder konsekvenserne af den kommende økonomiaftale mellem KL og Regeringen - og dermed hele indtægtssiden, pris- og lønfremskrivning mv. - ikke kendes endnu. Der vil derfor givet ske ændringer, som påvirker bundlinjen. Status på budget 2020, som beskrives i notatet, bygger på budgetoverslagsårene, som de tager sig ud i det vedtagne budget for 2019.

Administrationen foreslår, at der alligevel drøftes eventuelle tiltag – som fx ønsker til budgetanalyser, tilvejebringelse af økonomisk råderum, sparerammer og -forslag eller lignende – til imødegåelse af den øjeblikkelige ubalance i budget 2020 og overslagsårene. Budgetsituationen drøftes igen på byrådsseminaret til april.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse, bekendtgørelse om budget og regnskabssystem for kommunerne.

Økonomi

Budgetproceduren har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men er et forsøg på at udvise rettidig omhu.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at der drøftes eventuelle tiltag til imødegåelse af den øjeblikkelige ubalance i budget 2020 og overslagsårene.

at budgetlægningen for 2020 og overslagsårene sker efter rammerne beskrevet i bilag 1, og i tids- og procesplanen beskrevet i bilag 2.

at ændringsforslag til budgettet fra byrådets medlemmer skal fremsendes senest den 20. september 2019.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

51. Administrativ budgetopfølgning, januar 2019

Resume

Administrationen har efter sædvanlig praksis foretaget opfølgning på driftsbudgettet for 2019. Der er i den forbindelse konstateret pres på især det sociale område, som vil blive fulgt tæt frem mod budgetopfølgningen til april. Der søges konkret om tillægsbevilling til merudgifter til førtidspension, finansieret af mindreudgifter på Jobcentrets område. Desuden søges om tillægsbevilling til udgiftsneutral budgetomplacering af Ungeenhedens budget, og til en række konti under Jobcentret.

Sagsfremstilling

Det er fast praksis, at der i januar foretages en administrativ opfølgning på driftsbudgettet, som kun forelægges politisk, hvis der vurderes at være behov for tillægsbevilling til mer-/eller mindreudgifter, eller behov for at korrigere budgetterne af styringsmæssige hensyn. Formålet med opfølgningen er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen i oktober fortsat holder, eller om der fx er sket ændringer i aktiviteten, om der er lovændringer, som ikke er indregnet i budgettet. Det kan også være, at forbruget i regnskab 2018 giver anledning til revurdering af budget 2019.

Centrenes indmeldinger peger især på et udgiftspres på det sociale område; børneområdet, den specialiserede rehabilitering, hjælpemiddelområdet og Borgerstyret personlig assistance ordninger. Udgifterne hertil er inden for serviceudgiftsrammen. Det er endnu tidligt på året, og derfor et lidt usikkert grundlag at vurdere forventede afvigelser på, ikke mindst fordi der er tale om dyre enkeltsager. Administrationen vil derfor frem mod den første ordinære budgetopfølgning i april analysere områderne, og nærmere vurdere et eventuelt tillægsbevillingsbehov.   

Der forventes merudgifter til førtidspension på 3 mio. kr. (netto), som skyldes, at nytilkendelser har en lavere refusionsprocent som følge af ændringer i refusionsordningen. Dette skal til dels ses i lyset af, at Jobcentret vurderer, at der er mindreudgifter inden for de øvrige overførselsudgifter på i alt 5,8 mio. kr. (netto), jf. vedlagte notat fra Jobcentret. Overførselsudgifter er uden for serviceudgiftsrammen.

Det indstilles, at der gives tillægsbevilling på 3 mio. kr. til merudgifter til førtidspension, og tillægsbevilling på mindreudgifter på Jobcentrets områder på i alt 5,8 mio. kr. De resterende 2,8 mio. kr. tilføres kassebeholdningen, med henblik på at kunne finansiere en eventuel negativ midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet til efteråret.

I forbindelse med organisationsændringen i 2018 er det besluttet, at Ungeenheden – inklusiv Ung på Vej - skal høre under Center for Dagtilbud og Uddannelse. Der søges derfor om udgiftsneutral tillægsbevilling/omplacering af budgettet for Ung på Vej fra Center for Voksen og Velfærd, til Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om budget- og regnskabssystem for kommuner.

Økonomi

Som beskrevet i sagsfremstillingen.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til merudgifter på 3 mio. kr. netto til førtidspension, og tillægsbevilling til mindreudgifter på 5,8 mio. kr. inden for Jobcentrets områder, jf. vedlagte notat. De resterende 2,8 mio. kr. tilføres kassebeholdningen. Der gives desuden udgiftsneutral tillægsbevilling til omplacering af Ungeenhedens budget fra Center for Voksen og Velfærd til Center for Undervisning og Dagtilbud.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

52. Låneoptagelse for 2018

Resume

Det fremgår af lånebekendtgørelsen, at beslutning om optagelse af lån skal være truffet af byrådet senest den 31. marts efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Eventuelle lån skal tillige være optaget senest den 30. april året efter det regnskabsår, hvori de låneberettigede udgifter er afholdt. Der fremlægges forslag til låneoptagelse vedr. lånerammen for 2018.

Sagsfremstilling

Kommunernes adgang til at optage lån - også kaldet lånerammen - fremgår af Lånebekendtgørelsen. Det er begrænset hvilke udgifter, der giver adgang til automatisk låneadgang. Det gælder anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger eller anlæg, og udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter samt indefrysning af ejendomsskatter.

Hvert år opgøres lånerammen med udgangspunkt i de faktiske afholdte udgifter til de relevante områder. Ishøj Kommune har ikke optaget lån i de senere år, primært som følge af en relativ stor kassebeholdning. Investeringerne i Vejlebrovej 45 sætter imidlertid likviditeten under pres, hvorfor administrationen foreslår, at der optages lån i år.

For 2018 er der mulighed for låneoptagelse til ejendomsskatter på 3,45 mio. kr. Til energibesparende foranstaltninger i kommunens bygninger er der mulighed for låneoptagelse på 1,65 mio. kr. Der er desuden mulighed for at låne 3,5 mio. kr. vedrørende Ishøj Varmeværk. Samlet giver det ordinær låneadgang på i alt 8,60 mio. kr., jf. vedlagte opgørelse.

I forbindelse med budget 2018 fik Ishøj Kommune lånedispensation fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder (daginstitution, genoptræningscenter mv.). Lånedispensationen er på 30 mio. kr., og er givet under forudsætning af, at kommunen afholder anlægsudgifter for 84 mio. kr.

Administrationen har bedt Økonomi- og Indenrigsministeriet bekræfte, at lånedispensationen kan anvendes i forbindelse med købet af Vejlebrovej 45, idet der foretages en forholdsmæssig beregning af bygningens kvadratmetre, som skal anvendes til de borgernære områder. Ligeledes er ministeriet blevet bedt om at bekræfte, at den resterende del af lånedispensationen op til de 30 mio. kr., som ikke anvendes i 2018, kan overføres til 2019. Henvendelse til ministeriet er vedlagt som bilag.

Der er endnu ikke svar fra ministeriet, men under forudsætning af positivt svar, vil det være muligt at låne 17,544 mio. kr. vedrørende køb af Vejlebrovej 45.

Det vil i så fald være muligt at låne i alt 26,147 mio. kr. vedrørende lånerammen for 2018.

Det skal oplyses, at der ikke er budgettet med låneoptagelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019. Der er derfor ikke budgetlagt med renter og afdrag til nyt lån i 2019 og fremover. Administrationen foreslår, at det nye lån optages med fast rente (pt. 1,19 %) og en løbetid på 25 år. Fast rente vil give budgetsikkerhed i de kommende år. Låneforslag fra KommuneKredit er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1.580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Økonomi

Låneoptagelsen vil styrke kassebeholdningen. Udgifter til renter og afdrag indregnes i budget 2020 og fremefter som en teknisk korrektion, og medtages i næste budgetopfølgning for så vidt angår 2019.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der optages størst muligt lån vedrørende lånerammen for 2018. Lånet optages med fast rente (pt. 1,19 %) med en løbetid på 25 år.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

53. Videreførsler af uforbrugte anlægsbevillinger fra 2018 til 2019

Resume

Anlægsprojekter løber ofte over flere år, og det er derfor nødvendigt at videreføre uforbrugte anlægsbevillinger til det efterfølgende regnskabsår. Nogle projekter er ikke færdiggjorte i 2018, men fortsætter i 2019. Der søges om videreførsler af uforbrugte anlægsmidler fra 2018 til 2019 på i alt 20,0 mio. kr. netto.

Sagsfremstilling

Det korrigerede anlægsbudget i 2018 - inkl. videreførte projekter fra 2017 - har udgjort 149,6 mio. kr. i udgifter og 34,9 mio. kr. i indtægter. Der er afholdt udgifter til anlæg på i alt 111,6 mio. kr. En række anlægsprojekter. der er bevilget i 2018. er ikke færdiggjorte, men fortsætter i 2019. Efter sædvanlig praksis søges budgetmidlerne hertil derfor videreført til 2019. Dette sker i praksis i form af en tillægsbevilling i 2019. De enkelte anlægsprojekter er oplistet i vedlagte bilag. Samlet set søges der om videreførsel af udgifter på 38,5 mio. kr. og indtægter på 18,5 mio. kr. - i alt 20,0 mio. kr. netto.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om budget- og regnskabssystem for kommuner.

Økonomi

Der gives tillægsbevilling til udgifter på 38,5 mio. kr. og indtægter på 18,5 mio. kr., finansieret af kassebeholdningen.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling til videreførsel af anlægsbevillinger fra 2018 til 2019 for netto 20,0 mio.kr., svarende til udgifter for 38,5 mio. kr. og indtægter for 18,5 mio. kr.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

54. Placering af Værkstedet

Resume

Som en del af omdannelsen af Det lille industriområde skal bygningen på Industrivangen 8 sælges. I den forbindelse skal det besluttes om Værkstedet, som holder til i lokalerne, fortsat skal tilbydes egne kommunale lokaler og i givet fald, hvor aktiviteten mest hensigtsmæssigt kan placeres.

Sagsfremstilling

Værkstedet skal være ude af de eksisterende lokaler den 1. juni 2019. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2019 blev det vedtaget at reducere Værkstedets budget. Det betyder, at Værkstedet skal omdannes fra at være en klub med lønnet personale til at blive en forening med én tilknyttet kommunal konsulent. Denne omdannelse er planlagt til at træde i kraft den 1. juni 2019.

Brugerne af Værkstedet benytter primært deres lokaler i tidsrummet fra klokken 15.00 til 24.00. Den daglige brugergruppe er på 30-50 personer, og da mange brugere kommer i bil, er der behov for en del p-pladser.

Vedlagt er et skema, som indeholder ideer til mulige placeringer med angivelse af fordele og ulemper.

Økonomi

Den nøjere økonomi forbundet med en kommende placering er afhængig af, hvilken placering der vælges. Økonomien vil derfor blive fremlagt efterfølgende i forbindelse med endelig beslutning om den fremtidige placering.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at administrationen på baggrund af skemaet med fordele/ulemper for mulige placeringer af Værkstedet arbejder videre med at, finde egnede lokaler i det store erhvervsområde, herunder nærmere får belyst de økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

55. Ishøj Fællesantenne, medlemmer af brugerråd

Resume

2 medlemmer har meldt sig ud af brugerrådet for Ishøj Fællesantenne. Der skal findes erstatninger herfor.

Sagsfremstilling

Brugerrådet består af 11 medlemmer, der er valgt i fem ”valg-kategorier”: Rækkehuse, Almene boliger (som er underopdelt i "AAB 55" og "Almene boliger ud over AAB 55"), Etageejendomme (ejer og andel), Landsbylaug og fritstående bygninger (alt vest for motorvejen) samt Ældre- og plejeboliger. Pladserne i brugerrådet er fordelt, så rådets medlemmer som udgangspunkt repræsenterer størrelsen på den medlemsgruppe, de repræsenterer. Det betyder, at selvom det ikke er alle medlemmer af Ishøj Fællesantenne, der er organiseret i en boligbestyrelse el. lign, er alle medlemmer regnet med i fordelingen af pladserne i brugerrådet. Kategorien Almene boliger har i alt 3 repræsentanter i Brugerrådet, hvoraf AAB 55 har de to, og "Almene boliger udover AAB55" har det tredje medlem.

To medlemmer har meldt sig ud af brugerrådet:

-          Bo Hørbye som er valgt i kategorien ”Almene boliger ud over AAB 55”

-          John Christensen som er valgt i kategorien ”Ældre- og plejeboliger”

Proceduren for udpegelse af et erstatnings-medlem har hidtil været, at bestyrelserne fra ”valg-kategorien, som det udmeldte medlem har repræsenteret", udpeger et nyt medlem til brugerrådet.

I forhold til de to udmeldte brugerrådsmedlemmer betyder det, at det i kategorien ”Almene boliger ud over AAB 55” er Musvittens bestyrelse (Musvitten er den eneste boligforening i kategorien), der skal udpege en erstatning for Bo Hørbye. I kategorien ” Ældre- og plejeboliger” er det Kærbo og Torsbos pårørenderåd, der skal udpege en erstatning.

Musvittens bestyrelse har oplyst, at de ikke kan finde en erstatning for Bo Hørbye. Pårørende-rådene på Kærbo og Torsbo er fortsat ved at afklare, om de kan udpege en erstatning for John Christensen til brugerrådet.

Brugerrådet foreslår, at valgprocedure ved valg af erstatningsmedlemmer i tilfælde af fremtidige udmeldelser, er at en ny repræsentant vælges indenfor den valgkategori, som medlemmet repræsenterer (den hidtidige procedure fortsættes).

I den konkrete situation foreslår brugerrådet, at den ledige plads i brugerrådet i kategorien "almene boliger ud over AAB 55" vælges blandt medlemmer af IFA, der hverken bor i et boligselskab eller er medlem af en grundejerforening eller et bylaug. Der igangsættes valgprocedure hurtigst muligt. Der tages først stilling til erstatning af evt. andet medlem, hvis det viser sig, at pårørenderådene ikke kan udpege nyt medlem.

Forslag til procedure for valg fremgår af vedlagte bilag.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at den fremtidige procedure ved valg af erstatningsmedlemmer til brugerrådet er, at bestyrelserne i "valgkategorien" vælger et nyt medlem. Hvis der ikke er interesserede kandidater indenfor valgkategorien, indstiller brugerrådet et forslag til valgprocedure i den konkrete situation.

at følge brugerrådets forslag om, at den ledige plads i brugerrådet fra kategorien "almene boliger udover AAB 55" vælges blandt medlemmer af IFA, der hverken bor i et boligselskab eller er medlem af en grundejerforening eller et bylaug

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

56. Navn til den nye ungeenhed

Resume

Med vedtagelsen af den nye lov om Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den sammenhængende kommunale ungeindsat har kommunerne fået et entydigt myndighedsansvar for at gøre unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hidtil har ansvaret været delt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene bl.a. afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation.

På byrådsmødet i oktober 2018 blev det bl.a. besluttet at ophæve UU Center Syd pr. 31. juli 2019, og at Ishøj Kommunes uddannelsesvejledning fremadrettet organiseres i en nyoprettet ungeenhed i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Sagsfremstilling

Målgruppen for den nye ungeenhed er unge under 25 år, og det fremgår af L201, at der skal ske en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunerne på tværs af uddannelse, beskæftigelse og socialindsats.

Den nye ungeenhed placeres på Vejlebrovej 45, så de unge får en nem indgang til ungeenheden.

Administrationen foreslår, at den nye ungeenhed får navnet Ishøj Uddannelse og Job med inspiration fra det timeløse fag i folkeskolen Uddannelse og Job. 

Lovgrundlag

L 201: Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at navnet til den nye ungeenhed bliver Ishøj Uddannelse og Job.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

57. Retningslinjer for børns overgang fra hjem til dagtilbud via sundhedsplejen - efter høring

Resume

Som opfølgning på den nye dagtilbudslov, vedtaget den 24. maj 2018, har administrationen nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der har udarbejdet et forslag til retningslinjer for børns overgang fra hjem til dagtilbud via sundhedsplejen. Oplægget er drøftet med dagtilbudslederne og blev sendt i høring i forældrebestyrelserne på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 9. oktober 2018.

Sagsfremstilling

Den nye dagtilbudslov indebærer bl.a. fastsættelse og offentliggørelse af kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser, der medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde kravet i lov om social service om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

Som led i fastsættelse af rammerne, og med henblik på skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud, skal der fastsættes retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen samt videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange mellem tilbuddene, herunder fra sundhedsplejen til dagtilbud.

Forslag til retningslinjer for børns overgang fra hjem til dagtilbud via sundhedsplejen er vedhæftet dagsordenen. Forslaget beskriver en overgangsmodel for samarbejdet mellem sundhedsplejen, forældrene og dagtilbuddet i barnets overgang fra hjem til dagtilbud. Formålet med retningslinjerne er at have et grundlag for et tværfagligt samarbejde, der understøtter børns overgang fra hjem til dagtilbud.

De indkomne høringssvar fra forældrebestyrelserne er ligeledes vedhæftet dagsordenen.

Lovgrundlag

Lov 160 af 24. maj 2018, § 3a, stk. 2 og stk. 3, punkt 1, 2 og 3 (lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen).

Lov om social service § 19, stk. 2 (bestemmelsen om en sammenhængende børnepolitik).

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at retningslinjerne godkendes.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

58. Høring vedr. udkast til Sundhedsaftale 2019 - 2023

Resume

Inden den 1. juli 2019 skal der være indgået en ny sundhedsaftale for 2019 - 2023 mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Sundhedskoordinationsudvalget har sendt udkast til sundhedsaftale 2019-2023 i høring med høringsfrist den 28. februar 2019.

Sagsfremstilling

Sundhedskoordinationsudvalget har et ønske om at lave en enkel og fokuseret sundhedsaftale med fokus på de områder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle det tværsektorielle samarbejde om sundhed. I aftaleudkastet indgår der tre fokusområder og i alt fem mål. Sundhedsaftale 2019-2023 har en fælles vision om mere sammenhæng i borgernes forløb, mere lighed i sundhed, mere samspil med borgerne og mere sundhed for pengene.

Sundhedsaftalen har følgende tre fokusområder:

  • Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.
  • Sammen om borgere med psykisk sygdom.
  • Sammen om børn og unges sundhed.

Administrationen har udarbejdet et udkast til høringssvar, hvori der overordnet kvitteres for at sundhedsaftalen fremstår enklere end tidligere aftale, og at både vision, principper for samarbejde og de tre fokusområder findes relevante. Dog bemærkes der også ulemper ved den meget overordnede formulering i sundhedsaftalen, hvorfor der anbefales en højere grad af konkretisering for at styrke ejerskabet til aftalen og lette det fremadrettede implementeringsarbejde.

I forhold til fokusområdet med borgere med psykisk sygdom foreslås det, at der formuleres et ekstra mål med fokus på koordinerede udskrivningsforløb. Det anbefales i udkastet til høringssvar fra Ishøj Kommune, at Region Hovedstaden og kommunerne samarbejder om at udarbejde konkrete arbejdsgange og metoder, som kan sikre et koordineret udskrivningsforløb.

I forhold til organiseringen omkring samarbejdsudvalget så bemærkes det i udkastet til høringssvar, at det vil være ønskeligt, at samarbejdsudvalgene får en bunden opgave med at sikre dialog omkring implementering af de kommende aftaler. Endvidere bemærkes det uhensigtsmæssige i, at børne- og voksenområdet er blandet sammen i forhold til arbejdet i samarbejdsudvalget, idet der opleves meget lidt tid til børne- og ungeområdet.

Høringsudkast til Sundhedsaftale 2019-2023, høringsbrev, høringsparter samt udkast til høringssvar er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkastet til høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023 og beslutter det endelige høringssvar.

Udvalgene besluttede, at vedhæftede høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023 sendes til Sundhedskoordinationsudvalget.
Byrådet godkender høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

59. Jordregulativ for Letbanen

Resume

På baggrund af drøftelser med Hovedstadens Letbane er der udarbejdet et forslag til regulativ for jord fra letbanen, som omfatter rabatjord. Det vil sige den jord, der ligger i rabatten ved siden af vejbanen, og områdeklassificeret jord, som er lettere forurenet jord fra byområder. Regulativet giver ikke anledning til ændringer af nuværende procedurer på jordområdet. Forslaget til regulativ har nu været i 4 ugers offentlig høring, og der er ikke modtaget kommentarer.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet den 6. november 2018, at sende Forslag til Regulativ for jord fra Letbanen i offentlig høring. Der er ikke modtaget kommentarer til forslaget.

Vedtagelsen af et regulativ vil være en forenkling af anmeldelser og prøvetagning af jordflytninger fra den del af anlægsområdet for letbanen, hvor alle kendte forureningskilder og usikkerhed er frasorteret. Ved at lade disse områder omfatte af et jordregulativ, forenkles administrationen af jordflytninger fra letbanen, og yderligere udgifter og gener for naboer og trafik ved jordprøvetagning og analyser undgås.  

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, BEK. nr. 1452 af 07/12/2015, § 14.

Økonomi

Hovedstadens Letbane skønner, at vedtagelsen af regulativer i alle kommuner langs strækningen vil indebære en samlet besparelse til prøvetagning og analyser på ca. 6 mio. kr. Hertil kommer administrative besparelser hos Hovedstadens Letbane.

Et regulativ vil også betyde en vis reduktion i den ekstra arbejdsbelastning af kommunens miljøafdeling, som Letbaneprojektet medfører.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at godkende Jordregulativet for Letbanen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

60. Ændring af ordning for haveaffald i udvalgte boligområder

Resume

Ishøj Kommunes regulativ for husholdningsaffald revideres med henblik på, at kommunen kan tilbyde centralt opstillede beholdere til haveaffald i udvalgte boligområder.

Sagsfremstilling

Haveaffald hentes enten ved den enkelte havebolig eller i fælles containere ved etageboliger og rækkehuse.

Ved afhentning hos den enkelte havebolig kan borgeren vælge at bundte haveaffaldet med sejlgarn eller benytte papirsække eller beholdere på hjul. Borgeren anskaffer selv sejlgarn, papirsække eller beholder afhængigt af, hvordan borgeren foretrækker at bruge ordningen.

Hos etageboliger og rækkehusbebyggelser med fælles opsamling benyttes mini-containere eller større vip-containere. I dag anskaffer og vedligeholder boligselskabet selv containere til opsamling af haveaffald i henhold til det gældende husholdningsregulativ.

Haveaffaldsordningen ændres således, at kommunen anskaffer og vedligeholder containere til fælles opsamling af haveaffald.

Der er i dag otte boligselskaber, som får afhentet haveaffald i fælles containere. Ved en gennemgang af materiel til haveaffald har Vestbrænding konstateret, at ca. halvdelen af containerne er ejet af kommunen. Vestforbrænding vil kontakte de øvrige boligselskaber, som i dag selv ejer containere til haveaffald med henblik på udskiftning til kommunens materiel.

De nye containere anskaffes på samme vis som indsamling af de øvrige affaldsfraktioner. Det betyder, at mini-containere indkøbes af Vestforbrænding. Vip-containere lejes af Remondis gennem kontrakten for Indsamling på tværs, som dækker indsamling af husholdningsaffald i kommunerne: Furesø, Ballerup, Albertslund, Vallensbæk og Ishøj.

Regulativ for husholdningsaffald ændres, så det fremgår, at kommunen stiller materiel til rådighed til opsamling af haveaffald i fælles containere.

I regulativ for husholdningsaffald § 22.4 ændres følgende:
• Enfamiliehus: Borgeren og grundejeren anskaffer selv papirsække. Borgere og grundejere anskaffer og vedligeholder selv beholdere godkendt af Byrådet.
• Etageboliger og tæt/lav bebyggelse med fælles opsamling: Beholdere leveres og vedligeholdes af Ishøj Kommune.

Forslag til regulativet er vedlagt som bilag og skal i høring i fire uger, hvorefter det bliver fremlagt til endelig vedtagelse.

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Økonomi

Vestforbrænding har vurderet, at ændringen vil medføre en øget driftsomkostning på ca. 20.000 kr. om året. Dette vil blive indarbejdet fra og med budget 2020.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i høring i fire uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

61. Ishøj Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 2019

Resume

Godkendelse af nye affaldsordninger for kommunale institutioner og kommunale virksomheder samt vedtagelse af konsekvensændring af regulativ for erhvervsaffald.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd besluttede den 2. juni 2015 serviceniveauet for de nye affaldsordninger i husholdningerne, som er en del af samarbejdet med Vestforbrænding om ”Fællesordning for indsamling af affald fra husstande og kommunale institutioner”. Serviceniveauet for kommunale institutioner og virksomheder blev ikke fastlagt på dette tidspunkt, da man ønskede at implementere kildesorteringen gradvist.

Ishøj Kommune skal derfor vedtage et serviceniveau for kommunale institutioner og virksomheder samt et ændret regulativ for erhvervsaffald, så kommunens 54 institutioner og virksomheder er omfattet af kildesortering. Vestforbrænding har udarbejdet et notat til belysning af sagen, som er vedlagt som bilag 1.

Udrulning af nye ordninger til de kommunale institutioner og virksomheder sker i et samarbejde mellem Vestforbrænding og Center for Ejendomme.

Der er i 2017-2018 gennemført forsøg på to institutioner (Ishøj Skole og Firkløveren, og desuden igangsat pilot på Kærbo). Med forsøgene er opnået:
- Erfaringer med valg af indendørssortering.
- Screening af standpladser til nye beholdere.
- Kortlægning af institutionernes affaldsbehov samt viden om hvordan affaldsordninger og gebyrer skal sammensættes.

På baggrund af forsøget er investeringsbehovet for samtlige 54 institutioner og virksomheder i Center for Ejendomme vurderet og er indarbejdet i budget 2019.
Implementering af de nye affaldsordninger til de kommunale institutioner og virksomheder vil blive gennemført i 2019-2020.

Regulativ for erhvervsaffald ændres, så det fremgår, at kommunale institutioner og virksomheder skal kildesortere i følgende fraktioner: rest- og madaffald, papir, plast, glas, metal, pap samt batterier og farligt affald i overensstemmelse med bestemmelserne i Regulativ for husholdningsaffald.

Forslag til Regulativet er vedlagt som bilag 2 og skal i høring i fire uger, hvorefter det bliver fremlagt til endelig vedtagelse. 

Lovgrundlag

Affaldsbekendtgørelsen.

Økonomi

Udgifter på renovationsområdet:
Der er afsat 250.000 kr. på renovationsbudgettet i både 2019 og 2020 til udrulning og indkøb af mini-containere. Vestforbrænding har vurderet, at omkostninger til udrulning af de nye ordninger udgør 1,1 mio. kr. Derfor vil der blive indarbejdet omkostninger for yderligere 600.000 kr. i budgetforslag 2020.

Renovationsområdets ovenstående udgifter til indsamling af affald fra kommunale institutioner dækkes af gebyrindtægter fra 2019. De nye renovationsgebyrer for kommunale institutioner og virksomheder er vedtaget i forbindelse med budget 2019.

Udgifter for Center for Ejendomme:
Udgifter til etablering af indendørssortering og etablering af standpladser og affaldsskure afholdes af Center for Ejendomme, idet der er afsat pulje hertil i budget 2019.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til Regulativ for erhvervsaffald sendes i høring i fire uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

62. Vedtagelse af Helhedsplan for Ishøj Landsby

Resume

Der skal træffes beslutning om at vedtage Helhedsplan for Ishøj Landsby.

Sagsfremstilling

Helhedsplanen har været i høring i 8 uger. Det er kommet 10 indsigelser, hvoraf den ene er fra grundejerforeninger og bylaug i fællesskab. Indsigelserne handler blandt andet om trafikforhold og de kommende ændringer af landsbyens zoneafgrænsning.

Helhedsplanen beskriver baggrunden for de kommende byudviklingsmuligheder, landsbyens potentialer og ønsker fra borgerne. Derudover indeholder den visioner for, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med nye boligområder, klimasikring, vej og trafik, landskab og kulturarv.

Høringsnotat samt indsigelser er vedlagt som bilag.

Link til forslag:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/media/92287/Forslag-til-helhedsplan-Ishoej-Landsby.pdf
 

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at vedtage Helhedsplan for Ishøj Landsby med de foreslåede ændringer.

Venstres særindstilling fra byrådet skal følge sagen.

"Helhedsplanen anfører bl.a. at denne ikke indeholder bestemmelser, men at Helhedsplanen kan bruges ved udarbejdelsen af fremtidige Lokalplaner. Venstre finder i relation dertil, at dette bør skærpes til, at Helhedsplanen skal bruges som grundlag for udarbejdelsen af fremtidige lokalplaner, således at landsbymiljøet bevares, og at intentionerne, som er anført i Helhedsplanen udmøntes.

Ishøj Kommune er unik med sine 3 landsbyer placeret mellem store grønne arealer, hvorfor fremtidige lokalplaner også skal værne om landsbyernes særpræg, og stille krav til nye boligområder, således at disse udlægges med respekt for det eksisterende og helheden.

Venstre finder, at der i forbindelse med udvikling af de nye boligområder i Ishøj Landsby, skal tages stilling til at bevare og styrke landsbymiljøet, samt de fritliggende grønne arealer omkring dem. Det er vores holdning, at naturen skal understøtte udelivet, og helst være en aktiv del af vores hverdag. Venstre finder endelig, at fremtidige lokalplaner skal sikre, at der ikke sker byfortætning, men samtidig ikke forhindre fornyelse."

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Venstres særindstilling følger sagen.

Beslutning

Tiltrådt.

Venstre fastholder særindstilling med den præcisering, at der alene er tale om at der ikke sker byfortætning "i landsbyerne".

Ole Wedel-Brandt (Ø) tilslutter sig Venstres særindstilling inkl. præcisering vedr. landsbyerne.

 

Bilag

63. Forslag til Fingerplan 2019 i høring. Muligheder og høringssvar

Resume

Forslag til Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning "Fingerplan 2019" er sendt i høring til den 21. marts. Kommunen er delvist blevet imødekommet byudviklingsmuligheder ved den nye letbanestation (Ishøj Strand - ARKEN) og har fået afslag på udviklingsmuligheder vest for Winthersminde erhvervsområde og nord for Torslunde Landsby. Det foreslås, at der indsendes et høringssvar, der opretholder kommunens sigte med de ønsker, der blev afgivet til Erhvervsstyrelsen i oktober 2017 forud for udarbejdelsen af Fingerplan 2019.

Sagsfremstilling

Der udarbejdes et høringssvar til Fingerplan 2019, der dels udtrykker glæde over, at nogle af vores ønsker er blevet imødekommet, men som også indeholder nogle opmærksomhedspunkter og forventninger til den fremtidige statslige planlægning, samt en mulighed for en dialog omkring placering af en evt. ny brandstation i Ishøj.

Emner i høringssvaret berører:

  • Tilfredshed med de nye muligheder i Strandparken
  • Afgrænsning af den grønne kile omkring ny letbanestation - arealet forslås udvidet lidt længere ned imod havnen, som det også var ønsket oprindeligt. På den måde vil det følge afgrænsningen på den modsatte side af Skovvej og være en naturlig grænse mellem byen og strandparken
  • Gøre opmærksom på, at Ishøj Kommune igennem tiden har "givet" flere arealer til de grønne kiler, end vi har fået igen, og at "regnskabet om de grønne kiler" således i vores optik stadig er i favør til Ishøj Kommune
  • Forventning om der i forbindelse med planlægning af Ring 5 sker en revision af transportkorridoren, og at der tages højde for eventuelle indeklemte arealer til byudvikling i forbindelse med næste revision af Fingerplanen  
  • Mulighed for areal til brandstation uden for de afgrænsede byområder.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at emnerne til et høringssvar til forslag til Fingerplan 2019 godkendes. Forslag til høringssvar fremlægges på Økonomi- og Planudvalgets møde.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling fra Venstre :

Vedr. høringssvar- bilag 2. Høringssvar til Erhvervsstyrelsen - punktet vedr. Ring 5 m.m. kan Venstres byrådsgruppe ikke tilslutte sig.

Særindstilling fra SF + Ø vedr. Strandparkstien:

SF og enhedslisten kan ikke tilslutte sig ønsket om, at der bygges boliger eller andet langs Strandparkstien.

 

Bilag

64. Parkeringsstrategi

Resume

Der ønskes igangsat en analyse af parkeringsforhold i Ishøj. Analysen vil være to-delt. Den skal dels indeholde en status på situationen i dag, men også give et bud på helhedsorienterede løsningsmodeller for parkering til fremtidige byudviklingsmuligheder. Analysen vil danne grundlag for en drøftelse ved næstkommende byrådsseminar, hvor byudvikling og arealanvendelse skal diskuteres.

Sagsfremstilling

Andelen af biler er stigende i Ishøj. Det mærkes i boligområderne, hvor parkering sker udenfor de afmærkede p-pladser og på de kommunale arealer, hvor ansatte og brugere ikke kan få en parkeringsplads, bl.a. pga. af parkering af biler fra boligområderne. Flere boligselskaber har iværksat privat parkeringskontrol på deres arealer, hvilket betyder, at personbiler, varebiler og kassevogne i stedet parkerer på kommunale arealer, eksempelvis ved Strandgårdsskolen, Gildbroskolen og Ishøj Svømmehal.

Det mærkes også i erhvervsområderne, hvor der er problemer med ulovlig lastbilparkering. Det hindrer adgangen til virksomheder og optager pladserne i lange perioder til gene for de lokale virksomheder, som ikke kan bruge pladserne og oplever problemer med udsyn.

Der er tale om en kompleks problemstilling, og der findes nok desværre ikke lette løsninger. En stigning i antallet af biler kan håndteres på flere måder i kommunen. En analyse vil give et kvalificeret grundlag at diskutere parkeringssituationen ud fra. Det vil kunne give os bedre muligheder for at belyse muligheder og konsekvenser og finde de bedst mulige løsninger. Det kunne fx være, at flere grupper anvender de samme parkeringspladser på forskellige tider af døgnet.

En analyse skal give en status på parkeringssituationen i forskellige typer af områder i Ishøj. Kommunen kan pt. trække tal på, hvor mange biler indbyggerne i et givet område har, men her figurerer firmabiler o.l. ikke. Derfor er der behov for en mere dybdegående undersøgelse, idet disse biler er en stor del af realiteten i borgernes hverdag.

Analysen vil derudover belyse forskellige løsningsmodeller, som kan bidrage til en fremtidssikret og helhedsorienteret parkeringsstrategi for Ishøj. En analyse vil således kunne bidrage til diskussionen om, hvilke krav til parkering vi fremover skal stille, når vi skal udvikle i byen. En byudvikling, der både skal håndtere byggeri, biler, grønne områder og bidrage til en bæredygtig udvikling, hvor vi kan øge incitamentet til, at flere anvender den kollektive transport.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje.

Økonomi

Det vurderes, at en parkeringsanalyse med forslag til løsningsmodeller vil kunne laves for cirka 200.000 kr. Der er konkret modtaget et tilbud på op imod 350.000 kr. for en grundig undersøgelse af problematikken. Det foreslås, at udgiften afholdes af ØPU's pulje.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der udføres en analyse, som danner baggrund for en drøftelse på byrådsseminaret og efterfølgende beslutning om en parkeringsstrategi for Ishøj Kommune. Udgiften til analysen afholdes af ØPU's pulje.

Teknik- og Bygningsudvalget ønsker at bidrage med op til 150.000 kr. ekstra fra asfaltkontoen til at lave den fyldestgørende undersøgelse, der er modtaget et tilbud på.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges. Udgiften på 200.000 kr. afholdes af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør 5.042.000 kr. Udgiften til analysen udover de 200.000 kr. afholdes af asfaltkontoen.

Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling: Ole Wedel-Brandt (Ø) kan ikke tiltræde indstillingen.

65. Åbne efterretningssager til sagsbehandling under nr. 66 - 69

Beslutning

Tiltrådt.

66. Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

De to bilag supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk (uddeles på mødet)

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

67. Vejlebrovej 45, Status februar 2019

Resume

Vejlebrovej 45 er overtaget af kommunen. Vi er i gang med at planlægge indflytningen af de første kommunale funktioner. Desuden er navngivningsprocessen igangsat. Status forelægges til efterretning.

Sagsfremstilling

Ungeenheden flytter ind på Vejlebrovej 45 den 1. april 2019. Hjemmeplejen flytter ind den 15. juni 2019.

Vedlagt er en plantegning for bygningen, hvor det fremgår, hvor i bygningen hhv. ungeenheden og Hjemmeplejen placeres.

Desuden forhandles der med forskellige sundhedsfaglige aktører om at flytte ind i sundhedshuset på Vejlebrovej 45. Der forhandles bl.a. med 3 læger, som kan flytte ind på første etage af bygningen ud mod Ishøj Stationsvej, dvs. ovenpå hjemmeplejen. Det vil være de første etaper i indflytningen i "Sundhedshuset" i Vejlebrovej 45, som også kan understøtte det tværfaglige fællesskab og skabe synergier med de to funktioner, der flytter ind først og efterfølgende med bl.a. genoptræning og rehabilitering samt hjælpemiddeldepotet, som også forventes at blive placeret i denne ende af bygningen.

Samarbejdet med lægerne omfatter også ansøgning til ministeriets pulje til Sundhedshuse om tilskud til såvel etablering som inventar.

Proces vedr. en navnekonkurrence er sat i gang. Der er udarbejdet en nyhed til kommunens hjemmeside, som ligeledes sendes ud som pressemeddelelse og på de sociale medier. Nyheden skal fortælle borgerne om planerne for Vejlebrovej 45. Nyheden sendes ud tirsdag den 26. februar, og der udskrives efterfølgende en navnekonkurrence, hvor borgerne har mulighed for at sende deres navneforslag ind. Konkurrencen vil forløbe over to uger. De bedste vil blive udvalgt af administrationen, hvorefter de fremlægges for byrådet, som beslutter, hvilket navn bygningen skal have. Der vil blive udloddet 3x2 biografbilletter.

Der vil snarest muligt blive gjort mødelokaler klar, således at administrationen har mulighed for at booke mødelokaler på Vejlebrovej 45, mens 2. sal på Rådhuset bliver renoveret.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager ovenstående til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

68. Vejlebrovej 45, Projektbeskrivelse

Resume

Der fremlægges en projektbeskrivelse for Vejlebrovej 45 til orientering.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune overtog den 31. december 2018 Vejlebrovej 45. For at komme videre med projektet, skal der tages hånd om en række ting, som er beskrevet i vedlagte projektbeskrivelse.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager projektbeskrivelse for Vejlebrovej 45 til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

69. Butiksstørrelser i aflastningsområde

Resume

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet trådte i kraft den 1. januar 2019. Landsplandirektivet betyder, at Ishøj Kommune skal udlægge et aflastningsområde, hvor det er muligt at placere udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Landsplandirektivet indeholder en minimum- og maksimumstørrelse pr. butik bruttoetageareal. Der ønskes en stillingtagen til de fremtidige butiksstørrelser i aflastningsområdet. Beslutningen vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2019.

Sagsfremstilling

Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet fastlægger detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.

På baggrund af at hovedstadsområdet er et sammenhængende by- og boligområde, er det erhvervsministeren, der fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelcentre og aflastningsområder i et landsplandirektiv for hovedstadsområdet.

Landsplandirektivet har ved denne seneste lovændring fastlagt fire nye aflastningsområder i Hillerød, Lyngby, Ballerup og i Ishøj. Med de tre eksisterende aflastningsområder i hovedstadsområdet udlægges der samlet set syv aflastningsområder.

Aflastningsområdet i Ishøj er afgrænset på bilag 1 og omfatter en del af det store erhvervsområde, hvor der i dag ligger en del større butikker til både udvalgsvarer og pladskrævende varer. I Ishøj fastlægges det maksimale bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker til 95.300 m2, og der er dermed muliggjort plads til nyudlæg på 33.900 bruttoetageareal. Vi blev ikke imødekommet i forhold til vores ønske om at udvide det maksimale bruttoetageareal til 120.000 m2.

Den enkelte butik skal være på minimum 1.000 m2 bruttoetageareal og må have et bruttoetageareal på maksimalt 40.000 m2. Der må ikke etableres dagligvarebutikker i aflastningsområdet.

Størrelser på butikkerne i et aflastningsområde
Byrådet kan selv fastsætte minimums- og maksimumsstørrelserne på butikkerne inden for ovennævnte ramme. Da Ishøj Kommune i oktober 2017 fremsendte sit ønske om aflastningsområde, var det med en fastsat minimumsgrænse på 1.500 m2 og en maksimal grænse på 5.000 m2. Administrationen vil dog anbefale, på baggrund af den redegørelse der følger landsplandirektivet, at Ishøj Kommune følger de størrelser, der er angivet i landsplandirektivet.

Se bilag med notat for uddybning. 

Den til landsplandirektivet tilhørende redegørelse, som ICP (Institut for Centerplanlægning) havde lavet til landsplandirektivet, viser at bymidten vil blive påvirket af, at der udlægges flere aflastningsområder i hovedstadsområdet, men at et aflastningscenter i Ishøj vil gavne handelsbalancen for hele Ishøj. Redegørelsen bygger på en forudsætning om en minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2.

På baggrund af en drøftelse med henholdsvis ICP og Daugaard Pedersen (der rådgiver virksomheder i forhold til bl.a. placering) er det vurderingen, at konsekvensen for Ishøj Bymidte ikke vil ændre sig til det bedre, hvis minimumsstørrelsen for en butik sættes op til 1.500 m2. Ifølge dem findes der ikke ret mange udvalgsvarebutikker, der ligger imellem 1.000 m2 og 1.500 m2, og dem, der findes vil typisk ikke placere sig i en bymidte, men placere sig i et aflastningsområde. Derfor er det vurderingen, at en minimumsstørrelse på 1.500 m2 i Ishøjs aflastningsområde blot vil betyde, at virksomhederne lokaliserer sig i et andet aflastningsområde, hvor minimumssgrænsen kun er 1.000 m2, hvilket vil have en negativ betydning for handelsbalancen Ishøj.

Lovgrundlag

Planloven § 5 m.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at følge landsplandirektivets minimumsstørrelse pr. butik på 1.000 m2 bruttoetageareal og den maksimale størrelse pr. butik på 40.000 m2 bruttoetageareal. Beslutningen indarbejdes i Kommuneplan 2019 og de efterfølgende lokalplaner for området.

Udvalget besluttede at sende sagen til byrådet som åben efterretningssag.

Økonomi- og Planudvalget tager Teknik- og Bygningsudvalgets beslutning til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

 

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 6. september 2019