Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Ishøj Byråds møde tirsdag 6. oktober 2020 kl. 17.00

Lokation: Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj


 


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

242. Ebbe Rosenberg (A) ønsker at udtræde af Klima- og Miljøudvalget

Resume

Ebbe Rosenberg (A) anmoder om at blive fritaget fra sit hverv som medlem af Klima- og Miljøudvalget af helbredsmæssige årsager.

Sagsfremstilling

Ebbe Rosenberg blevet raskmeldt pr. 1. oktober 2020, og han er derfor genindtrådt i Ishøj Byråd og har genoptaget sine øvrige hverv og poster. Af helbredsmæssige årsager har Ebbe Rosenberg dog anmodet om at bliver fritaget fra sit hverv som medlem af Klima- og Miljøudvalget.

Som udgangspunkt har valg til de stående udvalg mv. virkning for hele kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Det fremgår dog af styrelsesloven med kommentarer, at kommunalbestyrelsen efter begæring kan fritage en person for et hverv for resten af funktionsperioden, når kommunalbestyrelsen skønner, at der er rimelig grund hertil.

Hvis et udvalgsmedlem fritages for sit hverv, kan valggruppen herefter udpege et nyt medlem for resten af funktionsperioden.

Lovgrundlag

Styrelseslovens §§ 17, stk. 3 og 28, stk. 2.

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Det indstilles, at Ebbe Rosenberg fritages fra sit hverv som medlem af Klima- og Miljøudvalget.

Såfremt Ishøj Byråd beslutter at fritage Ebbe Rosenberg fra Klima- og Miljøudvalget, peger valggruppen på Johnna Stark (A).

Beslutning

Tiltrådt.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 9. oktober 2020