Tilstede:
Sengül Deniz (A)
Charlotte Majbritt Jørgensen (O)
Ebbe Rosenberg (A)
Kalbiye Yüksel (F)
Pia Beckmann Skourup (V)
Kulturskoleleder Anna Daub Svanholt deltog i behandlingen af sag nr. 29.
Fraværende:
ingen
Mødet sluttede kl. 18:00
Til efterretning
Kulturskolelederen har udarbejdet forslag til indsatsområder for Ishøj kulturskole for undervisningsåret 2018/2019.
I sæsonen 2018/2019 planlægger ledelsen følgende indsatsområder for Kulturskolen:
Kulturskolebestyrelsen tog på sit møde den 4. april 2018 sagen taget til efterretning.
Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.
Tiltrådt.
Torslunde Festivalen fremsender ansøgning om fremtidig udvikling og støtte til festivalen. Ansøgningen af 23. marts 2018 og tidligere fremsendte ansøgning af 18. septembr 2017 vedhæftes dagsordenen.
Torslund Festivalen ønsker at skabe bedre rammer og muligheder for at endnu flere musik glade mennesker - i og omkring Ishøj Kommune kan være en del af Torslunde Festivalen, som har eksisteret i 18. år. Torslunde Festivalen ønsker at øge besøgstallet fra ca. 900 deltagere til ca. 1.400 deltagere i år 2020. Det er primært musikken - med bedre og større topnavne - sammen med en forbedret teltplads og bedre logistik - som skal tiltrække de øgede deltagere i festivalen.
Torslunde Festivalen har opfyldt de krav, som Kultur og Fritidsudvalget meddelte i forbindelse med tilskuddet for 2017. Det er fremsendt forslag til datoer for de kommende 5 år.
Mail med datoer og budgettet for 2018 - 2020 er vedhæftet dagsordenen.
Der er i budgettet for 2018 afsat 92.000 kr. til formålet. Der er i forbindelse med tidligere beslutning om ikke at etablere Art Run fremover en rest beviling på 122.000 kr.
Kultur og Fritidscentret foreslår, at bevillingen fra 2018 forhøjes med 75.000 kr., da der skal foretages nye investeringer for at opgradere materiellet, som beskrevet i oplægget og at bevillingen omplaceres.
Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at ansøgningen imødekommes med virkning fra 2018 og merbevillingen på 75.000 kr. omplaceres.
Tiltrådt.
Bestyrelsen for Vestegnens Kulturinvesteringsråd har den 13. april 2018 afholdt konstituerende møde. Hvidovre Kommune vil i denne valgperiode have formandsskabet og sekretariatet i forbindelse hermed. Vællensbæk Kommune har næstformandsskabet.
Referat af bestyrelsesmødet vedhæftes dagsordenen.
Vestegnens Kulturuge i uge 37 hvert år afholdes i regi af Vestegnens Kulturinvesteringsråd. Kontingente er fortsat 4 kr. pr. indbygger årligt.
Medlemskommunerne besluttede på mødet den 13. april 2018, at Vestegnens Kulturuge i uge 37vil blive afholdt i hele valgperioden frem til 2021. Dette for at skabe ro og kontinuitet i planlægningen og gennemførelse af konceptet.
Bestyrelsen besluttede endvidere, at samarbejdet forsat udvikles i Vestegnens Kulturinvesteringsråd med 1- 2 aktiviteter om året. Der arbejdes på at gennemføre et samarbejde med Copenhagen Phil. med musikskolerne.
Det fælles kunstprojekt for 2018 er med kunstneren Veronica Hodges. I Ishøj vil kustværket blive placeret i Ishøj Byhave og have klyden som tema.
Nyhedsbrev, der beskriver kunstprojektet vedhæftes dagsordenen.
Der i budgettet ikke afsat midler til gennemførelse af aktiviteter i forbindelse med Vestegnens Kulturuge. Der er i forbindelse med tidligere beslutning om ikke at genetablere Art Run fremover en restbevilling på 122.000 kr.
Kultur og Fritidscentret foreslår, at der afsættes en årlig pulje på 47.000 kr. til aktiviteter i kulturugen og til de årlige aktiviteter i henhold til bestyrelsesbeslutningen. Bevillingen omplaceres.
Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at tage bestyrelsesreferatet til efterretning, samt at der afsættes en årlig pulje til aktiviteter på 47.000 kr. og at den budgetomplaceres fra Art Run bevillingen.
Tiltrådt.
Thorsbro Vandværks Museumsforening søger om støtte til at afvikle Vandværkets Dag den 27. maj 2018
Thorsbro Vandværks Museumsforening afholdte sidste år arrangementet Vandværkets Dag med ca. 300 besøgene med tilskud fra Ishøj Kommune. På baggrund af sidste års vellidte arrangment, vil Thorsbro Vandværks Museumsforening gerne gentage arrangementet og søger derfor om 10.000 kr. til aktiviteter på dagen.
Thorsbro Vandværks Museumsforening søger om 10.000 kr. Der er budgetmæssig dækning for udgiften på Kultur og Fritidsuvalgets pulje.
Oversigt over Kultur og Fritidsudvalgetspulje for 2018 vedhæftes dagsordenen.
Kultur og Fritidsudvalget vedtager at yde et tilskud på 10.000 kr. til afvikling af Vandværkets Dag.
Tiltrådt.
Som et resultat af den struktur, der ligger i Ishøjblomsten har Ishøj Byråd den 7. marts 2017 truffet beslutning om, at kommunens politiske styredokumenter revideres og samles i seks hovedpolitikker. Kulturpolitikken vil udgøre en af de seks politikker, og fremlægges i denne sag.
Forslaget til Ishøj Kommunes Kulturpolitik er udarbejdet med baggrund i tre workshops, med deltagelse af hhv. politikere og bestyrelser, foreninger og borgere samt medarbejdere, til arrangementerne var der ca. ialt 150 deltagere.
På mødet i Kultur og Fritidsudvalget den 19. marts 2018 fik udvalget forelagt Høringsversion af den reviderede Kulturpolitik. Udvalget havde enkelte justeringer til forslaget, som er indskrevet i den endelige høringsversionen.
Høringsversionen har herefter været sendt i høring hos alle deltagere på de afholdte workshops, foreninger, bestyrelser, råd, organisationer, rådhusets centre og MED-udvalg mf.l.
Alle indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen.
Der er indkommet 36 høringssvar, som er samlet i vedhæftede skema. Høringssvarene er overvejende positive. Der er enkelte, der har konkrete bemærkninger eller forslag til justeringer. Se specifikt pkt. 13, 17, 31, 33, 34.
Kulturpolitikken bliver behandlet i alle stående udvalg sammen med de fem øvrige hovedpolitikker i juni 2018. Kommunens seks nye hovedpolitikker bliver behandlet samlet på byrådets møde den 26. juni 2018.
Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget godkendes med de på mødet foretagne rettelser.
Tiltrådt.
Som et resultat af den struktur, der ligger i Ishøjblomsten har Ishøj Byråd den 7. marts 2017 truffet beslutning om, at kommunens politiske styredokumenter revideres og samles i seks hovedpolitikker. Kulturpolitikken vil udgøre en af de seks politikker, og fremlægges i denne sag.
Forslaget til Ishøj Kommunes Medborgerpolitik er udarbejdet med baggrund i to arrangementer: et borgermøde og en workshop for medarbejdere. Til arrangementerne var der ca. 50 og 80 deltagere.
På mødet i Kultur og Fritidsudvalget den 19. marts 2018 fik udvalget forelagt Høringsversion af den reviderede Medborgerpolitik. Udvalget havde enkelte justeringer til forslaget, som er indskrevet i den endelige høringsversionen.
Høringsversionen har herefter været sendt i høring hos alle deltagere på de afholdte workshops, foreninger, bestyrelser, organisationer, rådhusets centre og MED-udvalg.
Alle indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen.
Der er indkommet 28 høringssvar, som er samlet i vedhæftede skema. Høringssvarene er overvejende positive. Der er enkelte, der har konkrete bemærkninger eller forslag til justeringer.
Medborgerpolitikken bliver behandlet i alle stående udvalg sammen med de fem øvrige hovedpolitikker i juni 2018. Kommunens seks nye hovedpolitikker bliver behandlet samlet på byrådets møde den 26. juni 2018.
Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget godkendes med de på mødet foretagne rettelser.
Tiltrådt.
På baggrund af beslutning i Ishøj Byråd den 6. februar 2018, sag. nr. 32 er der udarbejdet forslag til vedtægter, forretningsorden og kommissorium for Medborgerforum.
Udkast til kommissorium, vedtægter og forretningsorden er udarbejdet på baggrund af beslutning i Ishøj Byråd den 6. februar 2018, sag. nr. 32, hvor det blev vedtaget, at der udarbejdes et kommissorium for det kommende Medborgerforum for perioden 2018-2021.
Udkast til kommissorium, vedtægter og forretningsorden er vedhæftet dagsordnen.
Kultur og Fritidsudvalget indstiller, at
Tiltrådt.
Ishøj Svømmehal fremsender forslag til rammer for tildeling af karantæner til gæster, der ikke overholder ordensreglementet.
Der er i henhold til ordensreglerne mulighed for Ishøj Svømmehals personale at tildele gæster, der ikke overholder de af byrådet vedtagne ordensregler for svømmehallen. Rammerne har tidligere været fastsat administrativt.
Da der jævnligt forekommer uønsket adfærd fra gæster i svømmehallen vil det være hensigtsmæssigt at der fastsættes godkendte retningslinier for personalets ageren i disse vanskelige situationer.
Forslaget vedhæftes dagsordenen.
Der ikke forbundet økonomi med sagen.
Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at forslaget godkendes. Ordningen evalueres på mødet i januar 2019
Tiltrådt.
Kultur- og Fritidsudvalget drøfter budgetsituationen for 2019 inden for udvalgets områder.
Som det fremgår af den politiske tids- og handleplan og ”drejebogen” for budget 2019, drøfter fagudvalgene budgetsituationen på møderne i maj og juni.
På Byrådsseminaret i april blev der givet en orientering om den aktuelle og kendte ubalance i budgettet, med forbehold for, at der er en række ukendte forhold, ikke mindst i relation til indtægtssiden. Endvidere blev byrådet præsenteret for den demografiske udvikling frem til 2025.
På mødet vil administrationen give en orientering om de kendte udfordringer og muligheder, der tegner sig inden for udvalgets budget. Udvalget kan herefter drøfte mulige tiltag – fx omprioriteringer, råderumsbeløb mv. – til den videre budgetproces.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde i juni kan behandlingen af disse mulige tiltag fortsætte.
Kultur- og Fritidsudvalget tager administrationens orientering til efterretning og drøfter eventuelle tiltag til den videre budgetproces.
Tiltrådt.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 7. september 2019