Hvad kan vi hjælpe med?

Dagsorden for Økonomi- og Planudvalgets møde mandag 17. december 2018 kl. 17.00

Lokation: Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj


Fraværende:

 

Møde slut:


Sagspunkter der skal behandles på mødet

246. Servicebesøg/Controlling 2018

Resume

Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.

Generelt kan det konkluderes, at økonomistyringen på de pågældende driftssteder håndteres på betryggende vis, jf. vedhæftede bilag.  

Sagsfremstilling

Der er gennemført servicebesøg/controlling på følgende driftssteder:

  • Vejlebroskolen og SFO (31. oktober 2018).
  • Tandplejen (5. november 2018).
  • Ishøj Svømmehal (7. november 2018).
  • Børnehuset Ørnebo (12. november 2018).

Formålet med servicebesøgene/controllingen er ikke kun opfølgning på, og kontrol med driftsstedets økonomiske forvaltning, men i høj grad også service og sparring. Der lægges vægt på god dialog mellem CBOI og driftsstederne om økonomistyringen, anvendelse af økonomi- og lønsystemet og andre værktøjer mv.

CBOI kan med sit organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv. bidrage til et bredere perspektiv på de økonomiske opgaver, som det decentrale niveau udfører. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne. På samme vis kan der være dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af KMD Opus (økonomisystemet) mv. Samtidig har driftsstederne mulighed for at få afklaret spørgsmål til f.eks. økonomistyringen og økonomisystemet.

Resultatet af servicebesøgene har været forlagt direktionen.

Lovgrundlag

Kommunens økonomiregulativ.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at afrapporteringen om servicebesøg/controlling for 2018 tages til efterretning.

Bilag

247. Personalesag (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

248. Udtræden af Østsjællands Beredskab

Resume

Ishøj Kommune skal inden den 1. januar 2019 træffe beslutning om, at udtræde af Østsjællands Beredskab (ØSB) med det formål, at danne et nyt fælles beredskab med Høje-Taastrup, Greve og Vallensbæk kommuner.

Sagsfremstilling

 

Køge Kommune har besluttet at melde sig ud af ØSB og udtræder pr. 1. januar 2021. Med Køges udtræden vil ØSB ikke længere udgøre en samlet geografisk enhed, idet Stevns Kommune vil ligge geografisk adskilt fra de øvrige kommuner i ØSB. På denne baggrund har Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler skrevet til Ishøj, Vallensbæk og Greves borgmestre og foreslået et nyt beredskab bestående af de fire kommuner. Ifølge Michael Ziegler vil et sådan beredskab være logisk og sammenhængende, båret af ens kulturer og fagligt robust (Bilag 2). Administrationen er enig i denne vurdering og kan tilføje, at en sådan konstruktion formentlig vil være lettere at styre såvel politisk som administrativt.

Da en evt. udmeldelse skal ske inden den 1. januar har det af tidsmæssige årsager ikke været muligt, at danne et samlet grundlag for hvorledes et nyt fælles beredskab mellem de fire kommuner skal organiseres og finansieres. Beslutningen om udmeldelse og efterfølgende dannelse af et nyt beredskab mellem de fire kommuner vil derfor blive fulgt op af en række drøftelser om, hvorledes dette skal ske i praksis.

Lovgrundlag

Styrelseslovens § 60.

Ifølge vedtægterne for ØSB kan udtræden ske med to års varsel til en 1. januar, hvorfor Ishøj Kommunes udtræden af ØSB kan ske pr. 1. januar 2021. Skulle der opstå en situation, hvor alle otte kommuner i ØSB er enige om at opløse ØSB, kan der evt. aftales en kortere tidshorisont.

Økonomi

Greve og Høje-Taastrup kommuner har udarbejdet et notat om økonomien i et beredskab bestående af Greve, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Ishøj kommuner (Bilag 3). Ishøj og Vallensbæk kommuner har haft notatet til kommentering.

Af tabel 1 i notatet fremgår, hvad kommunerne skulle betale til ØSB i 2021 efter den nye bidragsmodel, som Beredskabskommissionen har vedtaget. Heraf fremgår et nettobidrag for de fire kommuner, til ØSB, på ca. 28,7 mio. kr. årligt. Heraf skal Ishøj betale ca. 4,8 mio kr. I tabel 2 er udarbejdet et tænkt budget for et fremtidigt beredskab bestående af de fire kommuner. Heraf fremgår, at det samlede budget forventes, at udgøre 28,7 mio. kr. årligt altså det samme beløb, som de fire kommuner stod til at betale til ØSB. I notatet er nævnt en række usikre og uafklarede forhold, som kan påvirke økonomien for et nyt beredskab. Det drejer sig primært om indholdet af en ny kontrakt med Falck og hvor store engangsudgifterne bliver ved udtræden af ØSB og ved oprettelsen af et nyt beredskab.

Administrationen har været i dialog med de tre andre kommuner om notatet med henblik på, at skabe et så validt grundlag, som muligt, over økonomien i de fire kommuners fælles beredskab (Bilag 4). Det er administrationens vurdering, at notatet under de givne arbejdsbetingelser udgør et rimeligt fundament for stillingtagen til udtrædelse af ØSB. Det kan dog ikke udelukkes, at driften af beredskabet bliver noget dyrere, end vi kender det i dag da vi mister nogle stordriftsfordele. Omvendt findes der i den nye konstruktion nogle effektiviseringspotentialer, som endnu ikke er nærmere beskrevet herunder én fælles brandstation og udvidet samarbejde om serviceopgaver (indtægtsdækket virksomhed).

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at borgmesteren bemyndiges til at underskrive et fælles udmeldelsesbrev til ØSB sammen med Vallensbæk, Greve og Høje-Taastrup.

 

Bilag

249. Ændringer i vedtægterne for Hovedstadens Letbane

Resume

Vedtægterne for Hovedstadens Letbane skal ændres, som følge af statens udtræden af Letbanen.

Sagsfremstilling

På baggrund af lovforslaget om statens udtræden, og drøftelser imellem kommunerne/regionen er ændringerne i vedtægterne primært begrænset til tre forhold:

  1. Som følge af statens udtræden af Hovedstadens Letbane forøges de resterende interessenters ejerandel i Letbanen. Således øges Ishøj Kommunes ejerandel fra 2,2 % til 3,62 %.
  2. Som led i lovændringerne vedrørende selskabets bestyrelse (hvor der nu alene fremgår, at selskabet skal have en bestyrelse, og ikke hvordan bestyrelsen skal sammensættes), har kommunerne og regionen drøftet den fremtidige bestyrelsessammensætning. Med henblik på at sikre en fortsat kompetent og bredt funderet bestyrelse sammensættes den fremtidige bestyrelse på følgende vis: 

3 medlemmer udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum (i dag udpeger Borgmesterforum 2 medlemmer).

3 medlemmer udpeges af Regionen (i dag udpeger regionen 2 medlemmer)

Op til 3 øvrige medlemmer (eksterne), herunder bestyrelsesformanden, udpeges af kommunerne gennem Borgmesterforum og Regionen i fællesskab.

De nuværende 5 statslige medlemmer af bestyrelsen udtræder, og det samlede antal bestyrelsesmedlemmer udgør derfor op til 9 medlemmer.

  1. Der er foretaget konsekvensrettelser i vedtægterne således, at de nu afspejler, at selskabet har to interessenter (kommunerne og regionen) i stedet for de oprindelige tre interessenter (kommunerne, regionen og staten), og der er sket en præcisering af tilkøb af administrative ydelser

Når Folketinget har vedtaget ændringsloven, forventeligt medio december 2018, træder loven i kraft den 1. januar 2019. Der skal snarest muligt herefter afholdes et ekstraordinært interessentskabsmøde (generalforsamling) således, at selskabets nye bestyrelse kan tiltræde. De foreslåede ændringer af vedtægterne skal vedtages af Region Hovedstaden og kommunerne inden 30. januar 2019 af hensyn til, at vedtægtsændringerne formelt skal godkendes på et ekstraordinært interessentskabsmøde, som forventes afholdt medio februar 2019. 

Lovgrundlag

Styrelseslovens § 20.

Indstilling

 

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at ændringerne af vedtægterne for Hovedstadens Letbane I/S godkendes.

Bilag

250. Ejendomskøb (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

251. Anvendelse af Vejlebrovej 45 (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

252. Forslag til lokalplan 1.87 Boliger, Industrivangen 2-8

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.87 Boliger, Industrivangen 2-8 i offentlig høring i minimum 8 uger. Lokalplanen vil muliggøre ca. 133 boliger med varieret etageantal fra to til otte etager. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen for området.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre boliger i en del af 'Det lille Erhvervsområde', hvor der i september 2015 blev vedtaget en helhedsplan. Boligerne opføres som ejerboliger. Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 11.000 m2.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca.133 boliger med forskellige boligstørrelser fra to- til fireværelses boliger.

Boligbebyggelsen placeres i fire bygningsstænger med gavle ud mod Industrivangen. Bebyggelsen opføres i skiftende bygningshøjder fra to til otte etager gradvist stigende fra Vejlebrovej.

Bygningsrækken, der er placeret i den nordlige del af lokalplanområdet mod Vejlebrovej, opføres som rækkehuse. Bebyggelsen i midten opføres i tre- og fem etager og længst mod syd op til banen, kan der opføres et punkthus i maksimalt otte etager. Hensigten om at skabe gode udsigts- og lysforhold understøttes af de varierende bygningshøjder.

Placeringen af bebyggelsen følger helhedsplanens principper om, at de enkelte boligbebyggelser skal indgå i en større sammenhæng, der inkluderer resten af omdannelsesområdet. Stiforbindelser og klimaløsninger i lokalplanområdet bidrager også til, at bebyggelsen åbner sig op og forbinder sig til det omkringliggende område.

Rækkehusene og stueplan i etageejendommene får egne haver, og alle andre boliger får en åben altan. Imellem etagebebyggelserne etableres der grønne fælles friarealer med plads til ophold og regnvandsgrøfter (wadi), som er en del af klimatilpasningen i området.

Byggeriet opføres overvejende med facader i tegl, og tagene fremstår flade og kan udføres som grønne tage.

Der er i lokalplanen sat krav om én parkeringsplads pr. bolig, da lokalplanområdet ligger indenfor det stationsnære område med ca. 800 meter til Ishøj Station.

Link til den digitale lokalplan: http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=114

Der er udarbejdet en miljøscreening af lokalplanen, som kan findes i lokalplanens bilag. Afgørelsen af screeningen behandles i Klima- og Miljøudvalget.

Lovgrundlag

Planloven.

Indstilling

Teknik og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.87 Boliger, Industrivangen 2-8 vedtages og sendes i offentlig høring i en periode på 8 uger, og at bygningerne ud mod Industrivangen kan opføres i op til to etager i de to første rækker ud imod Vejlebrovej og op til tre etager i de næste. Til gengæld kan der bygges højere i de næste rækker mod banen, således at det samlede areal er det samme.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Der er den 14. december modtaget vedhæftede reviderede kortbilag 5 (ændringsforslag) i henhold til beslutning på Teknik- og Bygningsudvalgets møde.

Bilag

253. Ishøj Varmeværk (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

254. Konvertering af boliger (lukket punkt)

Intet indhold til denne sag.

255. Opfølgning på besøget i Aabenraa

Resume

Aabenraa Kommune har investeret 68 mio. kr. i beskæftigelsesprojektet KIK1 for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvilket har halveret andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og der er opnået en betydelig økonomisk gevinst i besparede forsørgelsesudgifter mv. Projektet er udvidet med KIK2 i 2018 for alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Ishøjs Beskæftigelsesudvalg har hørt Aabenraas erfaringer med investeringsstrategien og bedes drøfte, om et lignende investeringsprojekt kunne være relevant i beskæftigelsesindsatsen for Ishøjs ledige borgere.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommunes beskæftigelsesudvalg besøgte den 12. september 2018 Aabenraa Kommune med det formål at høre nærmere om investeringsprojektet KIK, hvormed Aabenraa har halveret andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og opnået en betydelig økonomisk gevinst.

Hovedpointen bag investeringstilgangen i Aabenraa og kommuner med lignende projekter er, at kommunen igennem en investering i at højne kvaliteten i indsatsen for borgerne, kan flytte dem fra offentlig forsørgelse til ordinær beskæftigelse, fleksjob, uddannelse eller førtidspension. Dermed forbedres borgerens livssituation, og kommunen sparer udgifter til offentlig forsørgelse og beskæftigelsesindsats.

Følgende elementer går igen som tendenser for investeringsprojekter i Aabenraa og øvrige kommuner:

  • Investering i flere sagsbehandlere for at sænke sagsantallet og lave håndholdt indsats for borgerne
  • Screening og tidlig indsats
  • Helhedsorienteret og tværfaglig afklaring
  • Målrettede tilbud og indsatser efter borgernes behov
  • Virksomhedsrettet indsats og flere virksomhedskonsulenter
  • Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere
  • Produktionsstyringsværktøjer til at følge sagsbehandlingen og borgernes forløb

Vedlagte bilag beskriver investeringsprojektet KIK1 og KIK2 i Aabenraa.

Beskæftigelsesudvalget bedes drøfte, hvorvidt de finder Aabenraas og andre kommuners investeringstiltag på beskæftigelsesområdet inspirerende og relevant som del af indsatsen i Ishøj Kommune. Udvalget kan overveje at sende en anbefaling til Økonomi- og Planudvalget om at undersøge potentialet nærmere for et lignende investeringsprojekt på beskæftigelsesområdet.

Vallensbæk Kommune har igennem det forpligtende kommunale samarbejde kompetencerne til at drive jobcenteret, og skal i så fald opfordres til i samarbejde med Ishøj at arbejde med principperne bag investeringstilgangen, tilpasset Ishøjs særlige situation.

 

Lovgrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Se vedlagte projektbeskrivelser af Aabenraas investeringsprojekt KIK1 og KIK2.

Indstilling

Beskæftigelsesudvalget indstiller, at det træffer en principbeslutning om at igangsætte investeringsstrategi for kontanthjælpsmodtagere i Ishøj Kommune. Det foreslås, at der udarbejdes en projektbeskrivelse og rettes henvendelse til Vallensbæk Jobcenter.

Beskæftigelsesudvalget følger forslag til indstilling og sender sagen til Økonomi- og Planudvalget.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget godkender, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.

Bilag

256. Brev fra KL til Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedr. benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats

Resume

Kommunernes Landsforening (KL) sendte d. 29. november 2018 brev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg vedr. benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats. KL pointerer udfordringer og begrænsninger ved beskæftigelsesministerens rangliste (offentliggjort på ministeriets hjemmeside primo november 2018) samt Rigsrevisionens beretning om jobcentrenes effektivitet (offentliggjort på statsrevisormøde medio november 2018).

Sagsfremstilling

KL finder det positivt, at kommunerne måles på deres resultater, men har en række kritikpunkter:

1. Ministerens rangliste giver et ufuldstændigt og skævt billede, når førtidspension er udeladt. Ministeren medtager således kun a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge

2. Det findes uhensigtsmæssigt, at kommunerne ikke kan følge egne resultater fx på Jobindsats.dk. Ministerens beregninger er så komplicerede, at kommunerne ikke kan genskabe disse.

3. Rigsrevisionens rapport betegnes af KL som en skrivebordsøvelse, der ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag.

4. Det er problematisk, at kommunernes beskæftigelsesrettede indsats måles på forskellige måder af forskellige aktører. Dette gør det i sig selv uigennemskueligt, hvilken måling kommunerne skal forholde sig til, og hvad der kan anvendes som styringsgrundlag.

Brev er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager brevet fra KL til efterretning.

Bilag

257. Beskæftigelsespolitiske mål 2019

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren har udmeldt nye beskæftigelsespolitiske mål for 2019, da regeringen ønsker et særligt fokus på, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse. Målsætningen er, at frem til 2025 skal ca. 15 % af midlertidigt ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap i ordinær beskæftigelse eller i fleksjob. Det svarer til ca. 13.000 personer. Dette mål erstatter det tidligere udmeldte mål om bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger.

 

I overensstemmelse med det nye beskæftigelsespolitiske mål, har Ishøj Kommune i samarbejde med Jobcenter Vallensbæk og Danske Handicaporganisationer indsendt satspuljeansøgning til projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap". Der forventes svar på ansøgningen i december 2018. Borgmesteren har godkendt ansøgningen under forudsætning af Byrådets endelige godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Ikke relevant.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager Beskæftigelsespolitiske mål for 2019 til efterretning.

Bilag

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 5. september 2019