Fraværende: Lennart H. Nielsen med afbud
Møde slut: 19.45
SKATs inddrivelsessystem EFI er suspenderet og inddrivelse af kommunale restancer hos SKAT er sat i bero indtil videre. Det forventes, at SKAT først ved udgangen af 2016 genoptager en form for automatiseret inddrivelse af kommunale restancer. Det foreslås at afsætte ressourcer til en særlig indsats med opkrævning af restancer til Ishøj Kommune.
SKAT er myndighed i forhold til inddrivelse af restancer, når kravene overdrages fra kommunerne. Situationen med den manglende inddrivelse af kommunale restancer i SKAT har fået flere kommuner til at allokere ressourcer til særlige indsatser på opkrævnings- og inddrivelsesområdet.
Stabscenter Økonomi har været i dialog med en række kommuner herom. Der gøres forskellige tiltag, men fællesnævneren er, at der tages (telefonisk) kontakt til borgere med restancer til kommunen med henblik på at indgår frivillige betalingsaftaler. Der er generelt gode erfaringer med disse tiltag.
Stabscenter Økonomi vil derfor foreslår, at Ishøj Kommune også gør en særlig indsats i forhold til opkrævningsopgaven. En intensivering af dette arbejde med de nuværende ressourcer i Betaling og Ejendomsskat vil dog kun kunne ske ved at nedprioritere andre daglige driftsopgaver. Dette vurderes imidlertid ikke at være hensigtsmæssigt, idet det i givet fald vil være tale om direkte borgerrelaterede opgaver.
Det foreslås derfor, at der gøres en ekstraordinær indsats i en periode for at indgå betalingsaftaler med borgere med restancer, og at der tilføres ressourcer hertil, finansieret af Økonomi- og Planudvalgets pulje. Målet er, at der er færre sager der bliver oversendt til inddrivelse hos SKAT. Dermed skal der være et klart sigte på ”god borgerbetjening”.
Der indgås aftale med opkrævningsfunktionens medarbejdere om, i en periode, at blive efter normal arbejdstid (overarbejde) for telefonisk at kontakte borgere med restancer til kommunen.
Der udarbejdes en nærmere plan for arbejdet, herunder et redskab til systematisk opfølgning på indsats og resultater samt evaluering, med henblik på læring. Betaling til medarbejderne kan enten være på ”timeafregning” eller som et indgangstillæg, hvilket aftales nærmere.
Vedlagte bilag beskriver den påtænkte indsats lidt nærmere.
Stabscenter Økonomi vil afrapportere erfaringer og resultater fra indsatsen til Økonomi- og Planudvalget i november/december 2016.
Der foreslås bevilget 250.000 kr. fra Økonomi- og Planudvalgets pulje til en særlig indsats med opkrævning og inddrivelse af kommunale restancer.
Forslag ti beslutning:
Økonomi- og Planudvalget godkender den foreslåede særlige indsats på opkrævningsområdet, og at der bevilges 250.000 kr. hertil fra Økonomi- og Planudvalgets pujle. Puljen udgør herefter 5.215.000 kr.
Tiltrådt.
På baggrund af de afholdte udgifter på de relevante områder i regnskab 2015, kan lånerammen opgøres til 5.546.000 kr., hvilket er et forholdsvis lille beløb.
Låneramme for 2015 blev ved budgetvedtagelsen opgjort til 0 kr., hvorfor der ikke er budgetlagt med renter og afdrag til nyt lån.
Kommunens langfristede gæld udgør pr. 31. december 2015 i alt 720,7 mio.kr., hvoraf andelen af ældreboliger udgør 269,8 mio.kr.
Administrationen foreslå, at der ikke optages lån, grundet beløbets størrelse.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der ikke optages lån, grundet lånerammens beskedne størrelse.
Tiltrådt.
Anlægsprojekterne løber ofte over flere år, og det er derfor nødvendigt at videreføre uforbrugte anlægsbevillinger til efterfølgende år.
Ultimo regnskabsår 2015 er der opgjort uforbrugte anlægsbevillinger netto på 38,3 mio.kr.
Der fremlægges oversigt over anlægsprojekterne.
Det forslås, at der netto videreføres anlægsbevillinger for 38,3 mio.kr. til regnskabsår 2016.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der videreføres anlægsbevillinger for netto 38,3 mio.kr.
Tiltrådt.
Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 121,6 mio. kr. i 4. kvartal 2015 mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 66,2 mio. kr. Der er tale om en lille forbedring i den gennemsnitlige likviditet i forhold til de to foregående kvartaler, ligesom 4. kvartals ultimo likviditet er den højeste i 2015.
Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit. Kassekreditreglen overholdes når saldoen er positiv.
Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.
Gennemsnitlig likviditet pr. dag pr. 31. december 2015 udgør 121,6 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2013 – 2015 ses i nedenstående tabel.
| 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
2013 | 114,5 | 127,1 | 137,0 | 137,4 |
2014 | 139,2 | 132,3 | 127,4 | 125,6 |
2015 | 123,9 | 119,0 | 116,6 | 121,6 |
Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2013 til 2015. Som det fremgår, er likviditeten steget lidt siden 2. kvartal 2015.
Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.
| 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
2013 | 62,6 | 82,8 | 78,3 | 50,1 |
2014 | 76,1 | 49,6 | 63,5 | 46,1 |
2015 | 36,8 | 17,0 | 48,4 | 66,2 |
I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det bemærkes, at kassebeholdningens størrelse pr. 31. december 2015 på 66,2 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Forbedringen i kassebeholdningen i forhold til 3. kvartal 2015 er 17,8 mio. kr.
Kassebeholdningen indeholder dog forudbetalt statstilskud til en institution på ca. 22,0 mio. kr., hvilket der ikke kan disponeres over.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. december 2015 tages til efterretning.
Til efterretning.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Sag 22 - Taget af dagsordnen til drøftelse i partigrupperne.
Ishøj Kommune er medlem af organisationen Educating Cities, som er en underorganisation til WHO. Medlemsskabet er knyttet til børne- og undervisningsområdet.
Organisationen holder en stor kongres hvert andet år. Fra 1. - 4. juni 2016 afholdes kongressen i Rosario i Argentina. Temaet for kongressen er 'Living together in our Cities'.
Det foreslås, at borgmester Ole Bjørstorp, formand for Børne- og Undervisningsudvalget Jeannette Merklin og direktør for Velfærd og Undervisning Lisbet Lentz deltager i kongressen.
På kongressen får Ishøj Kommune en stand, hvor medborgerpolitikken præsenteres.
Udgifter til rejseomkostninger herunder flybilletter, hotelophold, transport under opholdet, konferencegebyr og diæter bliver ca. 15.627 pr. person. Dette beløb afhænger af aktuelle fly- og hotelpriser.
Udkast til budget er vedhæftet.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget vedtager, at bevillige midler til Educating Cities kongres i Rosario, således at tre personer kan deltage i kongressen
Tiltrådt.
Borgmesterbesøg i Waalre mandag og tirsdag den 8. og 9. maj 2016
Ishøjs borgmester og en lille delegation (max 7 personer) inviteres til Waalre for at underskrive venskabsbykontrakten mellem vores to byer. Økonomi- og Planudvalget bedes tage stilling til, om nogle fra udvalget vil deltage. Den foreløbige deltagerliste består af, borgmester Ole Bjørstorp, borgmestersekretær Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard og en repræsentant fra Ishøj Turist og Erhvervskontor.
Tiltrådt.
Henrik Olsen og Poul Jørgensen deltager også.
Mødelokalet Egely kan bl.a. lejes af foreninger mod betaling. Udlejning er dalet siden Foreningshuset 45 B og hus C på Strandvangen åbnede.
På Folkeoplysningsudvalgets konference den 4.-5. september 2015 blev der under gruppearbejdet diskuteret, om mødelokalet fortsat skal opretholdes som udlånslokale.
Der blev yderligere diskuteret, om der i givet fald skal kræves betaling ved benyttelse af Egely.
På konferencen var alle grupper enige om, at Egely fortsat skal opretholdes som foreningslokale. Som ændring var der enighed om, at der ikke skal kræves betaling for benyttelse af Egely
Leje af foreningslokalet Egely:
Budget for indtægter i 2015: kr. 5.170
Regnskab indtægter i 2015: kr. 2.935
Mindreindtægt i 2015: kr. 2.235
Budget for indtægter i 2016: kr. 5.260
Folkeoplysningsudvalget indstiller, at mødelokalet Egely fortsat kan anvendes af foreninger, og at der fra pr. 1. januar 2016 ikke længere kræves betaling for benyttelse af foreningslokalet.
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets indstilling følges.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik udpeger og yder i henhold til Musikloven tilskud til regionale spillesteder. Målet med de regionale spillesteder er at formidle, præsentere, profilere og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.
Ishøj Kultur Café ønsker at ansøge om at blive Regionalt Spillested i årene 2017-2020.
Ishøj Kommune prioriterer kulturlivet højt og har en visionær tilgang til udvikling indenfor kulturområdet. Dette gælder også for Ishøj Kultur Café, hvor antallet af arrangementer for byens borgere er steget støt år for år.
Med den nye organisationsstruktur og ledelsesmæssige satsning er der sat fokus på kvalitet, kommunikation og samarbejde og ikke mindst skabelse at et dynamisk og kompetent kulturelt kraftcenter med fokus på rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet. Rollen som regionalt spillested passer godt til den nye profil, hvor visionen bl.a. er større synlighed og etablering af Ishøj Kultur Café som Vestegnens førende spillested – hvad live musik angår. Derudover hænger det godt sammen med visionerne i den nye kulturaftale, hvor der bl.a. satses på arbejdet med lokal musikalsk talent inden for og uden for kommunens grænser.
Den store anerkendelse og økonomiske støtte der følger med en eventuel udpegning til regionalt spillested vil kunne have stor betydning for Ishøj Kultur Café og betydeligt øge spillestedets mulighed for at skabe kulturelle oplevelser af høj kvalitet, støtte vækstlaget, satsning på outreach aktiviteter for at nå alle i Ishøjs mangfoldige befolkning og ikke mindst at profilere musiklivet gennem blåstemplingen.
Der er ansøgningsfrist 29. februar 2016.
Med udpegning til Regionalt Spillested følger en driftsstøtte fra staten. En eventuel udpegning af Ishøj Kultur Café vil ikke betyde øgede udgifter for Ishøj Kommune. Dog er en forudsætning for den statslige støtte at spillestedet også har tilsagn om kommunal medfinansiering. Kravet kan honoreres med den bevilling Ishøj Kultur Café modtager i dag.
Der er ikke en politisk udmelding på størrelsen af den samlede pulje der kan søges om at få del i fra 2017-2020. Men til sammenligning var der I perioden 2013-2016 udpeget 19 regionale spillesteder. I alt blev der i sidste periode uddelt 32,2 millioner kroner. Det enkelte spil modtog fra én million (Klaverfabrikken, Hillerød; Culturebox, København) og helt op til tre millioner kroner (Vega, København).
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Ishøj Kultur Café ansøger om at blive Regionalt Spillested, og kommunal medfinansiering af Ishøj Kultur Café, svarende til den hidtidige årlige støtte.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Der skal træffes beslutning om, at miljøscreeningen ikke medfører udarbejdelse af en miljøvurdering (miljørapport) af forslag til lokalplan 1.70 Campingpladsen på Ishøj Havn.
Udarbejdelsen af forslaget til lokalplan sker på baggrund af et ønske om at lovliggøre campingpladsen. Den blev etableret på Ishøj Havn i 1981, og i den forbindelse fik den en midlertidig tilladelse indtil 1. oktober 1991.
Campingpladsens kystnære placering betyder, at den ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Samtidig ligger den inden for Store Vejleås å-beskyttelseslinje med en afstand på mindre end 150 meter til åen for en del af campingpladsen. De to beskyttelseslinjer giver restriktioner til bebyggelse og ændringer af landskabet i områder, der ikke er udpeget til havneformål. Desuden er havnen en del af kystkilen udpeget i Fingerplan 2013, der betyder, at forpagterboligen ikke kan få helårsstatus.
Screeningen viser efter Plans vurdering, at de bebyggelsesmuligheder som planen anviser, ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger af området. Lokalplanen giver kun mulighed for opføring af en forpagterbolig på 175 m2 og et område til vinteroplag. Herudover fastholdes eksisterende bebyggelse og beplantning. Der udarbejdes derfor ikke en egentlig miljøvurdering.
Efter endt politisk behandling i Byrådet offentliggøres afgørelsen med en klagefrist på fire uger. Offentliggørelsen sker den 3. marts 2016 samtidig med offentliggørelsen af forslag til lokalplan Campingpladsen på Ishøj Havn.
Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det besluttes ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslag til lokalplan 1.70 Campingpladsen på Ishøj Havn og at dette offentliggøres 3. marts 2016 med en klagefrist på fire uger.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.70 Campingplads på Ishøj Havn i offentlig høring fra 3. marts til 28. april 2016 .
Plan har udarbejdet et forslag til lokalplan, der vil lovliggøre campingpladsen i Ishøj Havn og fastholde eksisterende bebyggelse og beplantning i lokalplanområdet. Den giver mulighed for at opføre en forpagterbolig på 175 m2 ved udpegning af byggefelt og fastsættelse af bestemmelser for omfang og udseende. Derudover åbner den op for muligheden for solceller og -fangere på campingpladsens bebyggelse. Lokalplanen udpeger desuden et område med mulighed for vinteroplag af op til 26 campingvogne.
Udarbejdelsen af forslaget til lokalplan sker på baggrund af et ønske om at lovliggøre den. Campingpladsen blev etableret på Ishøj Havn i 1981, og i den forbindelse fik den en midlertidig tilladelse indtil 1. oktober 1991.
Campingpladsens kystnære placering betyder, at den ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Samtidig ligger den inden for Store Vejleås åbeskyttelseslinje med en afstand på mindre end 150 meter til åen for en del af campingpladsen. De to beskyttelseslinjer betyder restriktioner til bebyggelse og ændringer af landskabet i områder, der ikke er udpeget til havneformål. Desuden er havnen en del af kystkilen udpeget i Fingerplan 2013, hvilket betyder, at boligen ikke kan få helårsstatus.
Efter endt politisk behandling i Byrådet sendes lokalplanforslaget i offentlig høring i minimum 8 uger fra 3. marts til 28. april 2016.
Planloven § 13 og 15
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.70 Campingplads på Ishøj Havn sendes i offentlig høring fra 3. marts til 28. april 2016.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Siden marts måned 2012 har beboerne på Merlegårdsvej været i dialog med Ishøj Kommune om betingelserne for at optage vejen som offentlig kommunal vej.
Beboerne på Merlegårdsvej kan ikke blive enige om istandsættelsesprojektet med henblik på overdragelse til kommunen og nu er Merlegårdsvej i så dårlig stand at der bør indkaldes til et vejsyn.
Ishøj Kommune, Park- Vej- og Miljøcenter vil indkalde til møde med beboerne på Merlegårdsvej for at præsentere dem for, hvilke udfordringer de står over for når de skal vedligeholde en privat fællesvej som følge af et vejsyn.
I samme omgang vil de blive præsenteret for hvad det betyder hvis de vælger at istandsætte vejen og lade den overgå til offentlig kommunal vej, på de betingelser som ligger til grund for en optagelse.
Af notat af 3. februar 2016 fremgår, at beboerne på Merlegårdsvej kan tilbydes, at Ishøj Kommune forestår istandsættelsen af vejen, og beboerne tilbydes en betalingsordning via ejendomsskattebilletten.
Enten forestår kommunen vedligeholdelsen som grusvej, ellers opgraderes vejen med asfalt, til offentlig vej. Udgifterne til vedligeholdelse som grusvej udgør årligt ca.. 30.000 kr., svarende til kr. 1.618 pr. husstand. Hvis vejen ændres til offentlig vej svinger anlægsudgifterne hertil fra ca. 0,9 mio.kr. - 1,5 mio. kr., svarende til kr. 3.538 - kr. 5.738 pr. husstand pr. år.
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at Merlegårdsvej optages som offentlig kommunal vej, såfremt vejen bliver istandsat på de betingelser som ligger til grund for en optagelse
at Ishøj Kommune giver de grundejere, der ikke har råd her og nu, mulighed for at låne til betaling af udgifterne til istandsættelse af vejen i op til 15 år.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Tiltrådt.
Tandplejen ønsker at rådighedsbeløb på 260.000 kr. i investeringsoversigten bliver frigivet.
Til budget 2016 ansøgte Tandreguleringen I/S i de seks ejerkommuner: Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk; om en bevilling til dækning af udskiftning af dentalt udstyr.
Der er samlet blevet søgt om 2.196.000 kr., der dækker omkostningerne ved nyanskaffelser i perioden 1.1. 2015 – 31.12.2017.
Ishøj Kommunes andel udgør ca. 260.000. kr.
I investeringsoversigten for 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 260.000 kr. til dentalt udstyr i Tandreguleringen.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at rådighedsbeløbet på 260.000 kr. frigives
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby samt Vallensbæk kommuner er i regi af VAKS (Vestegnens analyse og kortlægning af specialområdet) gået sammen om at oprette en akuttelefon til voksne i akut psykisk krise. Akuttelefonen oprettes ved Ishøj kommune, og placeres fysisk på Kløverengen, botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, beliggende i Vallensbæk Kommune. Akuttelefonen oprettes foreløbig for et år, fra d. 1. september 2016 og et år frem. Akuttelefonen evalueres efter 9 måneder.
Akuttelefonen er et tilbud, hvor voksne og deres pårørende kan få psykisk førstehjælp i de sene aften- og nattetimer. Borgerne kan ringe til akuttelefonen, hvis de ikke kan håndtere den akutte psykiske krise, de står i. Man kan henvende sig anonymt og uden aftale på forhånd.
Formålet med akuttelefonen er at afhjælpe en akut psykisk krise, således at borgeren ikke får behov for mere indgribende tilbud. Forventningen er dermed, at akuttelefonen kan bidrage til, at den socialpsykiatriske indsats over for kommunernes borgere styrkes, og at forebygge nyindlæggelser og genindlæggelser.
Målgruppe og åbningstider:
Den primære målgruppe er borgere over 18 år i de deltagende kommuner med sindslidelser, som bor i eget hjem, og som har et akut behov for telefonisk hjælp og støtte. Derudover er også pårørende eller andre, der har en tæt relation til en borger i akut psykisk krise, i målgruppen.
Akuttelefonen vil være tilgængelig uden for de traditionelle åbningstider, og vil derfor have åbent kl. 23.30-07.30 alle ugens 7 dage.
Succeskriterier:
Akuttelefonen etableres som nævnt i en etårig forsøgsperiode, med evaluering efter 9 måneder. Evalueringen skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt akuttelefonen skal forankres som et fast tilbud. I den forbindelse er der fastsat en række succeskriterier:
Finansiering:
Det anbefales, at der benyttes en objektiv finansiering i form af en abonnementsordning baseret på kommunernes indbyggerantal. Kløverengen tildeles en lønsumspulje på kr. 500.000 på årsbasis. Det første år er der imidlertid afsat yderligere kr. 50.000 af til etablering og kompetenceudvikling.
Beregning af objektiv finansiering af akuttelefon:
| Dragør | Tårnby | Albertslund | Brøndby | Glostrup | Ishøj | Vallensbæk | Hvidovre |
Indbyggere | 14028 | 42573 | 27806 | 35050 | 22357 | 22025 | 15204 | 52380 |
Pris | 33.339 | 101.179 | 66.084 | 83.300 | 53.134 | 52.345 | 36.134 | 124.486 |
Etablering af akuttelefon har været drøftet på møde i direktørkredsen for vestegnssamarbejdet d. 8. januar 2016. Direktørerne anbefaler samlet, at akuttelefonen oprettes for en etårig prøveperiode med evaluering og efterfølgende mulighed for forankring.
Vedhæftet er notat om etablering af akuttelefon på Vestegnen.
Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at akuttelefonen oprettes for en etårig prøveperiode med den anbefalede finansiering og at sagen sendes til Økonomi- og Planudvalget til endelig godkendelse.
Finansiering af akuttelefonen i projektperioden afholdes inden for rammen af budgetområde 60.10.20 (botilbud for voksne).
Dagsordenpunket sendes til Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.
Tiltrådt.
På møde i Beskæftigelsesudvalget februar 2015 blev mulighed for pilotprojekt vedr. forløb for langtidsledige hos Socialmedicinsk enhed drøftet. Det blev på mødet besluttet, at der skulle arbejdes videre med beskrivelse af projektet.
Pilotprojekt med Socialmedicinsk enhed vedr. forløb for langtidsledige borgere
Beskæftigelsesudvalget drøfter oplæg til pilotprojekt og sender sagen til Økonomi og Planudvalget.
Oplæg til projekt herunder budget fremlægges for Beskæftigelsesudvalget maj 2016.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der udarbejdes et projektforslag til behandling i Økonomi- og Planudvalget i maj 2016.
Tiltrådt.
Ifølge Aktiveringsstrategien 2015 og aftale om denne modtager Beskæftigelsesudvalget i alt to opfølgninger for de indsatsmål, som er opstillet i strategien.
Hermed fremlægges anden opfølgning for Aktiveringsstrategi 2015, hvormed der fremlægges tal for hele året.
Aktiveringsstrategien indeholder 5 fokusområder (Unge ledige, Langtidsledighed, Sygedagpengemodtagere, Ledighedsydelsesmodtagere og Virksomhedskontakt). Opfølgningen er sket pr. 31.12. 2015 og giver således et samlet billede af udviklingen i hele 2015:
Unge ledige
Langtidsledighed
Sygedagpengemodtagere
Ledighedsydelsesmodtagere
Virksomhedskontakt
Aktiveringsstrategi med opfølgning er vedhæftet som bilag.
Beskæftigelsesudvalget indstiller, at opfølgning på Aktiveringsstrategi 2015 tages til efterretning og sender sagen til Økonomi- og Planudvalg.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalgets beslutning følges.
Ændring i Økonomi- og Planudvalgets indstilling : Økonomi- og Planudvalget indstiller at opfølgningen på Aktiveringsstrategien for 2015 tages til efterretning.
Til efterretning.
Aktiveringsstrategi 2016 fokuserer på 4 overordnede områder: Ungeindsatsen, Forsikrede ledige, Langtidsledighed og Den Virksomhedsrettede indsats. Strategien er delt op , hvormed den både præsenterer de overordnede mål fra beskæftigelsesministeriet og Beskæftigelsesplanen samt de lokale mål for Ishøj Kommune.
Ungeindsatsen:
Forsikrede ledige:
Langtidsledighed:
Den virksomhedsrettede indsats:
Aktiveringsstrategi 2016 er vedhæftet som bilag.
Beskæftigelsesudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning, og sendes til Økonomi og Planudvalget.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Aktiveringsstrategi tages til efterretning.
Til efterretning.
Jobcenter Vallensbæk vil i 2016 opstarte tre nye projekter, som alle skal understøtte den nuværende indsats i jobcenteret i henhold til at få flere ledige i arbejde.
Projekt 1 - JobFirst
Projekt 2 - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed
Projekt 3 - Fokus på ordinær beskæftigelse via målrettet virksomhedsindsats
Formål: At få større viden om, hvilke indsatser der virker for langtidsledige, ledige i risiko for langtidsledighed og seniorer med henblik på ordinær beskæftigelse.
Målgruppe: Langtidsledige, ledige i risiko for langtidsledighed og seniorer.
Indsats: Målrettet virksomhedsindsats, hvor de ledige kommer i praktik. Derudover tilknyttes en Jobkontaktperson, der skal støtte den ledige i henhold til jobsøgning og personlig sparring.
Projektet finansieres eksternt via midler fra STAR (Tilskud: 928.000 kr.)
Projektperiode: januar-december 2016
Nærmere beskrivelser af de tre projekter er vedhæftet som bilag.
Beskæftigelsesudvalget indstiller, at de nye projekter i Jobcenter Vallensbæk tages til efterretning, og sender sagen til Økonomi- og Planudvalget.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Beskæftigelsesudvalgets indstilling følges.
Til efterretning.
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Tlf. 43577575
Senest opdateret 5. september 2019