Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Økonomi- og Planudvalgets møde mandag 28. maj 2018 kl. 17.00


Fraværende: Poul Jørgensen (O) med afbud.

 

Møde slut: 19.00


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

86. Fagudvalgsdrøftelser om budget 2019

Resume

Økonomi- og Planudvalget drøfter budgetsituationen for 2019 inden for udvalgets områder.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af den politiske tids- og handleplan og ”drejebogen” for budget 2019, drøfter fagudvalgene budgetsituationen på møderne i maj og juni.

På byrådsseminaret i april blev der givet en orientering om den aktuelle og kendte ubalance i budgettet, med forbehold for, at der er en række ukendte forhold, ikke mindst i relation til indtægtssiden.

Endvidere blev byrådet præsenteret for den demografiske udvikling frem til 2025.

På mødet vil administrationen give en orientering om de kendte udfordringer og muligheder, der tegner sig inden for udvalgets budget. Udvalget kan herefter drøfte mulige tiltag – fx omprioriteringer, råderumsbeløb mv. – til den videre budgetproces.

På Økonomi- og Planudvalgets møde i juni kan behandlingen af mulige tiltag fortsætte.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager administrationens orientering til efterretning og drøfter eventuelle tiltag til den videre budgetproces.

Beslutning

Tiltrådt

87. Strandparken Regnskab 2017 og budget 2019

Resume

Regnskab 2017 og budget 2019 for Strandparken I/S forelægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

Regnskab og årsrapport 2017.

  • Udgiftsbaseret regnskab.

Regnskabet udviser et resultat på (-882. tkr.) Til sammenligning var der et resultat på (201 tkr.) i 2016. I det omkostningsbaserede regnskab blev resultatet (-923. tkr.) efter afskrivninger.

  • Afvigelser mellem bevilling og regnskab.

Personaleomkostninger - Der er bevilget (2,9 mio.) - der er genereret et mindre forbrug på (-0,3 mio.), hvilket skyldes færre udgifter til administrativ medarbejder og driftsledelse, der her medregnes med kun et 1/2 årsværk.

Bygningsvedligeholdelse og øvrig drift - Der er bevilget (4,3 mio.) - der er brugt (1,1 mio.) mere end budgetteret. Årsagerne er øget forbrug til bl.a. renovering af sluser og bestyrelsens beslutning om delbetaling af forureningssag vedr. ARKEN (-594. tkr. excl. moms).

Masterplanen - Der er bevilget (1,6 mio.) - Der er brugt (0,1 mio.) mere end budgetteret. Årsagen til merforbruget er, at bestyrelsen valgte at flytte enkelte projekter under Masterplanen fra 2016 til 2017. I 2018 forventes ligeledes merforbrug til Masterplan-projekter, der flyttes fra 2017 til 2018 (0,2 mio.). Masterplanens projekter har omfattet Skovhuse renovering, oversigtskort og infoskilte, dyrefold i Hundige, skraldespande, borde-/bænkesæt, hundeskov, genplantning m.m.

  Administration og øvrige omkostninger - der er bevilliget (0,7 mio.) og brugt (0,7 mio.). Udgifter under administration dækker bl.a. hjemmeside, forsikring, revisor m.m.

  • Omkostningsbaseret regnskab og balance.

Det omkostningsbaserede regnskab udviser i 2017 et underskud på (-923 tkr.). I 2016 var der et overskud på (371 tkr.). Balancen udgør (13.708 tkr.) med en egenkapital på (12.596 tkr.). Den likvide beholdning ultimo 2017 er opgjort til (2,3 mio.) mod (4,5 mio.) i 2016. Årsagen til likviditetsændringen fra 2017 til 2018 på 2,2 mio. er periodisering af lønudbetalingen på 1,5 mio. for sidste halvdel af 2017, samt bestyrelsens beslutning om udbetaling af erstatning til ARKEN på 0,7 mio.

  • Vedr. periodisering af lønudbetalingen - Hvor lønudbetalingen ultimo 2016 blev betalt primo 2017, blev lønudbetalingen ultimo 2017 betalt ultimo 2017. Tilsvarende er kortfristet gæld i 2016 1,5 mio. større i 2016 end i 2017.
  • Budgetforslag 2019.

Bestyrelsen i Strandparken har besluttet budget 2019 ved en fremskrivning af budget 2018 med 1,52 %.  

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 60.

Økonomi

Ishøj Kommunes andel i budget 2019 - 2,2 mio. kr. (bilag 5.B). Beløbet indarbejdes i forslag til budget for 2019.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at regnskabet 2017 og budget 2019 for Strandparken I/S godkendes.

 

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

88. Godkendelse af Østsjællands Beredskabs årsregnskab for 2017

Resume

Årsregnskab for Østsjællands Beredskab (ØSB) fremlægges til godkendelse.

Sagsfremstilling

Regnskabet for 2017 viser et underskud på 0,6 mio. kr., som jævnfør beredskabets vedtægter skal afregnes med interessentkommunerne. Ishøj Kommune vil få en ekstra opkrævning på 34.655 kr., som vil blive indregnet i kommunens aconto betalinger til ØSB i 2018.

Beredskabskommssionen godkendte på møde den 17. maj 2018 regnskabet for 2017, og sendte regnskabet til endelig godkendelse hos interessentkommunerne.

Endvidere fremlægges årsberetningen for 2017, der giver et indblik i de mange aktiviteter, som ØSB var involveret i 2017.

Økonomi

Ishøj Kommunes medlemsbidrag til ØSB var i 2017 på 4.419.000 kr.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Østsjællands Beredskabs regnskab for 2017 godkendes.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

89. Resultater fra Ishøj Kommunes trivselsmåling og ledelsesevaluering

Resume

I perioden 12. marts til 6. april deltog alle ansatte i Ishøj Kommune i en samlet måling af de tre emner ledelse, trivsel og psykisk APV, også kaldet 3i1-måling. Resultaterne er efterfølgende opgjort samlet for hele kommunen og for de respektive ledere og arbejdspladser.

Sagsfremstilling

Det samlede resultat viser, at kommunen har et højt niveau for både ledelse og trivsel. 113 ledere er blevet evalueret af deres overordnede leder, deres medarbejdere og deres eventuelle underordnede ledere. Ledelsesevalueringen tager udgangspunkt i arbejdet med Grundlag for Lederskab og Følgeskab (forelagt byrådet den 4. oktober 2017).

1829 ansatte var inviteret til at svare på trivselsmålingen, og 1532 har besvaret. Det giver en svarprocent på 84 %. Hovedkonklusionen for trivselsmålingen er, at der er en høj grad af trivsel på kommunens arbejdspladser, og kommunen ligger over de nationale gennemsnit på alle de emner, hvor der findes et nationalt benchmark.

Resultaterne fra den psykiske APV viser en tendens til, at der er manglende opfølgning på episoder omkring krænkende adfærd. Ligeledes har 12 % svaret, at de indenfor de seneste 12 måneder har haft sygefravær, der skyldes fysiske eller psykiske forhold på arbejdspladsen.

Næste skridt i arbejdet med resultaterne er, at alle arbejdspladser arbejder lokalt med deres egne resultater, og udarbejder en handleplan for deres arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. HovedMED drøfter de samlede resultater på et ekstraordinært møde den 30. maj, og arbejder videre med udvælgelse af fælles temaer for trivsel på møderne i september.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager resultaterne fra kommunens 3i1-måling til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

90. Nøgletal på beskæftigelsesområdet

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 1: Nøgletal fra Jobcenter Vallensbæk eftersendes.

Bilag 2: Supplerende nøgletalsnotat

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

91. Rapport om den aktive beskæftigelsesindsats

Resume

Finansministeriet har udarbejdet en økonomisk analyse af den aktive beskæftigelsesindsats (maj 2018). Analysen viser, hvilke aktive indsatser der har en positiv samfundsøkonomisk virkning i forhold til at få ledige i arbejde.

Sagsfremstilling

Danmark er det land, der bruger flest ressourcer på den aktive beskæftigelsesindsats sammenlignet med øvrige OECD-lande (opgjort i forhold til BNP).

Hovedkonklusionerne er:

  • Effektstudier viser overvejende positiv effekt ved indsatserne privat løntilskud, samtaler i jobcenteret og jobrotation.
  • Der er samfundsøkonomiske fordele ved privat løntilskud og samtaler i jobcenteret.
  • Der kan ikke spores samme økonomiske fordele ved 6 ugers jobrettet uddannelse og jobrotation. Jobrotation er en forholdsvis dyr indsats (virksomheden modtager fx. 180 % af dagpengesatsen, når de har borgere i jobrotation), så selvom der er påvist positive effekter, opvejes de samfundsøkonomiske omkostninger til indsatsen ikke heraf.

Beskæftigelsesministeren udtaler i forbindelse med publicering af rapporten, at regeringen ønsker at målrette beskæftigelsesindsatsen i henhold til det, der virker.

Rapporten er vedhæftet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager rapporten til efterretning, og sender den til drøftelse i Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

92. Beskæftigelsespolitiske målsætninger 2019

Resume

Beskæftigelsesministeren udmelder beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren udmelder seks ud af i alt syv beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019:

  1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.
  2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende.
  4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.
  5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.
  6. Udsatte ledige skal have en indsats.

Den syvende målsætning vil omhandle, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Målsætningen meldes ud i forbindelse med regeringens handicappolitiske udspil, som præsenteres inden sommerferien.

Ministeriets status på mål for 2017:

  • Kommunerne har fastholdt resultater i forhold til at få flere unge i arbejde samt få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på arbejde.
  • Der er sket en mindre stigning i andelen af virksomheder, der samarbejder med jobcentret.
  • Flere flygtninge og familiesammenførte er blevet selvforsørgende. Andelen er fra 2015 til 2017 steget fra 16 % til 30 %.

Beskæftigelsespolitiske målsætninger samt følgebrev fra beskæftigelsesministeren er vedhæftet som bilag.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning, og sender den til drøftelse i Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

93. Evaluering af chaufførprojekt, Jobcenter Vallensbæk

Resume

Jobcenter Vallensbæk har afsluttet projekt om opkvalificering til chauffører og fremlægger endelig evaluering.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd godkendte d. 5. maj 2016 en bevilling på knap 1,5 mio. kr. til projekt hos Jobcenter Vallensbæk med det formål at opkvalificere ledige til at kunne varetage et job som chauffør. Business case for projektet viste, at såfremt 15-18 borgere (svarende til 30 %) kom i job, ville der kunne opnås en gevinst på ca. 2,4 mio. kr i sparede forsørgelsesydelser (brutto).

Projektforløb:

40 borgere blev visiteret til indledende screening i forhold til, om borgeren kunne indgå i projektet. Heraf var 27 borgere motiverede for job som chauffør inden for godstransport og bus.

Flere borgere end ventet havde allerede de basale kørekort og manglede derfor kun en mindre og billigere opkvalificering for at kunne varetage job som chauffør. Den samlede investering for Ishøj Kommune endte derfor på i alt 669.000 kr. i stedet for 1,5 mio. kr.

Resultater:

20 borgere opnåede beskæftigelse som chauffør.

Der er med indsatsen opnået en økonomisk gevinst på i alt 571.000 kr. Gevinsten skal ses som en engangsbesparelse og ud fra det rationale, at indsatsen har reduceret ledighedslængden med 6 måneder. Det er således ikke en årlig besparelse.

Vedhæftet er evaluering af indsats med opkvalificering til chauffør.

Økonomi

 

Afrundede beløb i kr.

Investering v/uddannelse af 20 borgere til chauffører inden for godstransport og bus

669.000

Besparelse i ydelser (note 1)

1.240.000

Opnået gevinst

571.000

Note 1: Besparelsen er baseret på, at 15 borgere modtog a-dagpenge, 5 borgere kontanthjælp, og at investeringen i gennemsnit har afkortet gruppens ledighed med seks måneder. Der er ikke taget højde for refusion.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager evalueringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

94. Ishøj Fællesantenne, valg til brugerråd

Resume

Der lægges op til, at Økonomi- og Planudvalget beslutter rammerne for valgproceduren i forbindelse med valget af de 11 medlemmer til brugerrådet for Ishøj Fællesantenne.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd har besluttet at etablere et brugerråd for Ishøj Fællesantenne. Der har været afholdt informationsmøde den 16. maj for bestyrelserne i boligselskaber, grundejerforeninger og bylaug.

Opstillings- og valgproceduren foreslås således:

Opstilling af kandidater sker på et opstillingsmøde d. 28. maj kl. 16-17, hvor interesserede kandidater kan melde sig. Opstilling og valg af kandidater sker indenfor 5 kategorier jf. bilag.

Den 12. juni afholdes valg af de 11 repræsentanter, som skal udgøre brugerrådet for Ishøj Fællesantenne. Brugerrådets medlemmer vælges af bestyrelserne i de boligselskaber, grundejerforeninger og bylaug, der er medlem af Ishøj Fællesantenne. Hvis der inden for en kategori kun stiller det antal kandidater op, som skal vælges til rådet, er disse kandidater valgt ind uden kampvalg.

Stemmeafgivelsen til brugerrådet foregår ved fremmøde på Rådhuset. Der kan ikke brevstemmes eller gives fuldmagt.

Der har været drøftet forskellige modeller for stemmeproceduren. For at gøre stemmeproceduren så enkel som muligt, foreslås følgende model:

  • I de tre stemmekategorier ”rækkehuse”, ”etageboliger” samt ”landsbylaug og fritstående bygninger” har alle bestyrelser 1 stemme.
  • I kategorien ”almene boligselskaber” er der meget stor forskel på antallet af medlemmer i de tre boligselskaber. Vejleåparken er markant større end de to små boligselskaber. Byrådet har allerede besluttet, at Vejleåparken max kan vælge 2 repræsentanter. Det foreslås, at Vejleåparken får 2 repræsentanter, og Musvitten og Baldershus sammen får 1 repræsentant i brugerrådet. De 3 bestyrelser får hver 2 stemmer på kandidater fra Vejleåparken og 1 stemme til kandidaterne for de små boligselskaber. Det betyder, at alle tre bestyrelser har stemmeret på alle kandidater, og at der sker en vægtning af store og små foreningers andel af repræsentanter. Modellen er umiddelbart enkel at administrere.
  • Det har ikke været muligt at finde en beboer på kommunens pleje- og ældreboliger, der ønsker at sidde i brugerrådet. Det foreslås derfor, at beboer- og pårørenderådene på Torsbo og Kærbo vælger en pårørende, der kan repræsentere beboerne i brugerrådet.

Stemmerne optælles straks på valgdagen, og ved stemmelighed mellem flere kandidater, afholdes en fornyet runde, hvor alle i ”stemmekategorien” igen stemmer på de kandidater, der har stemmelighed, og som er afgørende for valg til brugerrådet. Ved fortsat stemmelighed trækkes lod. Optælling af stemmer sker af Inge Sørensen og Cæcilie Færch, samt en anden administrativ medarbejder, der kontrollerer optællingen.  

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at brugerrådets medlemmer vælges via en model, hvor bestyrelserne i de fire stemmekategorier "rækkehuse”, ”etageboliger”, ”landsbylaug og fritstående bygninger” samt ”kommunale ældre- og plejeboliger” hver har 1 stemme.

I kategorien "almene boligseskaber" tildeles Vejleåparken 2 af de tre pladser. De tre bestyrelser har 2 stemmer på kandidater fra Vejleåparken og 1 stemme til kandidaterne for de små boligselskaber.

I kategorien "kommunens ældre- og plejeboliger" vælger beboer- og pårørenderådene på Torsbo og Kærbo en pårørende, der kan repræsentere beboerne i brugerrådet.

Beslutning

Tiltrådt, i det

  • Vejleåparken ikke kan stemme på den 3. kandidat fra de små boligselskaber
  • det fastholdes, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt

 

Særindstilling: Lennart Nielsen (V) ønsker, at de ikke- organiserede grundejere skal have en repræsentant i Brugerrådet.

Bilag

95. Ishøj Fællesantenne, Aftale med Kabelplus

Resume

Byrådet besluttede den 8. maj 2018 (pkt. 125) at indgå forlig med Kabelplus. Forliget er nu underskrevet af begge parter.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 8. maj besluttede byrådet at indgå et forlig med Kabelplus på 2 mio. kr., svarende til Kabelplus' fee i 2018. Kabelplus stillede i sommeren 2017 et krav overfor Ishøj Kommune på 12 mio. kr. pga. anlæggets stand, Kabelplus’ imagetab og ekstraudgifter ifm. overgangen. Dette krav blev i november nedsat til 7 mio. kr., og er forhandlet ned til 2 mio. kr., som indeholder en aftale om, at anlægget renoveres.

Med bistand fra Horten advokater og kommunens tekniske rådgiver Brix og Kamp er der indgået en aftale med Kabelplus. Aftalen indebærer, at Ishøj Kommune anerkender, at der var et renoveringsefterslæb på Ishøj Fællesantennes anlæg ved koncessionsaftalens indgåelse. Den stand på anlægget, som ved seneste udbud blev sat i udsigt i udbudsmaterialet, er ikke blevet indfriet. Aftalen forpligtiger samtidig Kabelplus til at bringe Ishøj Fællesantennes anlæg i en forsvarlig teknisk stand pr. 31.10.2018 (udover opgradering til Docsis 3.1 – Gigabit).

Aftalens bilag 1 beskriver den stand, som anlægget skal afleveres i senest den 31. oktober 2018. Kommunens rådgiver Brix og Kamp foretager efter afleveringen en teknisk gennemgang af anlægget med henblik på at sikre, at anlægget opfylder kravene i bilag 1.

Aftalen er vedlagt som bilag.

Økonomi

Kabelplus får henstand med første del af den årlige fee for 2018 svarende til et beløb på 1.006.000 kr. eksklusiv moms (første del forfalder til betaling ultimo maj). Hvis anlægget pr. 31. oktober 2018 lever op til kravene i aftalens tekniske bilag, bortfalder Kabelplus’ forpligtigelse til at betale den samlede årlige fee for 2018 på 2.012.000 kr. (anden del af fee forfalder til betaling ultimo november 2018).  

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager forligsaftalen mellem Ishøj Kommune og Kabelplus til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Særindstilling: Lennart Nielsen (V) fastholder Venstres særindstilling fra behandlingen af sagen i byrådet den 8. maj (pkt. 125)

Bilag

96. Forslag til lokalplan om Vandværk i Ishøj Landsby

Resume

Der skal træffes beslutning om at sende lokalplanforslag 1.78 Vandværk i Ishøj Landsby og kommuneplantillæg nr. 8 i offentlig høring i ti uger hen over sommeren.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere et vandværk i udkanten af Ishøj Landsby, der skal forsyne en del af Ishøjs borgere. Grunden er på ca. 3.700 m2, og den nye bygning bliver på 600 m2 og får en maks. højde på 8,5 meter med en ensidig taghældning, hvilket giver en bebyggelsesprocent på ca. 16. Bygningen får et moderne udtryk, der tager hensyn til landsbyens bebyggelse med hensyn til højde og materiale. Facader opføres i tegl med en reliefvirkning, så de vil have et lys/skyggespil.

Ud over vandværket giver lokalplanen mulighed for at anlægge en offentlig sti gennem området, der vil blive forbundet med stinettet i den nyplantede Ishøj Landsbyskov. Området vil forblive grønt.

Der kan derudover etableres op til to driftsbygninger. Oplag vil blive indhegnet og begrønnet.

Lokalplanområdet forbinder landsbyen med den nyplantede Ishøj Landsbyskov via en sti. Lokalplanområdet vil forblive grønt, og der vil langs Pilemøllevej blive plantet træer i samme arter, f.eks. tjørn, frugttræer og hassel som i Ishøj Landsbyskovs skovbryn.

Der er i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 8. I Fingerplan 2017 er arealet, som svarer til lokalplanområdet, taget ud af den grønne kile og overført til byområde, hvilket betyder, at det kan inddrages til byzone. Den nye ramme 4.D.5 Vandværk i Ishøj Landsby har samme fysiske afgrænsning som lokalplanområdet.

Lokalplanforslag med tilhørende kommuneplanforslag offentliggøres med en afgørelse om, at der ikke udarbejdes en miljørapport for hverken lokalplan eller kommuneplantillæg. Udfra screeningen er det vurderet, at projektets påvirkninger af miljøet ikke er væsentlige.

Lovgrundlag

Planloven §§ 13 og 15.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sende lokalplanforslag 1.78 Vandværk i Ishøj Landsby med kommuneplantillæg nr. 8 i offentlig høring i ti uger.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

97. Vejsag (lukket punkt)

Beslutning

Tiltrådt

98. Strandgårdskolen (lukket punkt)

Beslutning

Sagen tages af og undersøges nærmere.

99. Trafiksanering (lukket punkt)

Beslutning

Tiltrådt

100. Forståelse mellem KL og regeringen om styrket erhvervsfremmeindsats

Resume

Forståelse mellem KL og regeringen om styrket erhvervsfremmeindsats, hvor kommunerne bevarer central rolle.

Sagsfremstilling

KL og regeringen har nået en forståelse af, hvordan en styrket og mere enkel erhvervsfremmeindsats med stærk kommunal forankring skal tilrettelægges. Kommunerne bevarer en central rolle. Forståelsen bringes videre i de statslige politiske forhandlinger.

Baggrund og kritik af anbefalingerne

Forenklingsudvalget for erhvervsfremme kom i april 2018 med deres anbefalinger til et nyt erhvervsfremmesystem. Udvalget pegede bl.a. på, at det nuværende system er uoverskueligt og med for mange forskellige aktører. Anbefalingerne gik på at flytte ansvaret for erhvervsfremmeindsatserne til kun at være på to offentlige niveauer: et lokalt niveau hos en række erhvervshuse og et statsligt niveau. Kommunerne og regionerne var således skrevet ud. Den manglende kommunale rolle blev kraftigt kritiseret af KL.

Fælles forståelse

KL og regeringen er kommet til en fælles forståelse. Udgangspunktet i denne er, at der bør ske en reduktion af antallet af politisk ansvarlige niveauer: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og så staten. Sammen med staten tager kommunerne ansvar for, at virksomhederne kommer til at opleve større kvalitet og relevans i ydelserne.

Kommunerne skal fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne, så der kan udvikles en stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner.

Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil bringe forståelsen med i de videre politiske forhandlinger.

Betydning for Ishøj Kommune

Med den nye forståelse mellem regeringen og KL tyder det på, at vi uforandret kan bibeholde vores lokale 1:1 iværksættervejledning og øvrige lokale erhvervsserviceydelser, herunder sekretariatsfunktion for Ishøj Erhvervsforening.

Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne enkelvis, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og KL og fremgå af lov om erhvervsfremme. Der er pt. ingen tidsramme for rammeaftalen.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager informationen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

101. EU's persondataforordning

Resume

EU's persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018.

Dataforordningen er sat i verden for at sikre, at myndigheder og virksomheder behandler borgernes personlige oplysninger sikkert og fortroligt, så oplysningerne ikke ender i uvedkommendes hænder. Reglerne i persondataforordningen erstatter den nuværende danske persondatalov, som blev vedtaget i år 2000.

Sagsfremstilling

Dataforordningen stiller en række skærpede krav til kommunen, herunder:

Kommunen skal ansætte en Data Protection Officer (DPO)
En DPO er en slags borgerrådgiver for persondata, som rapporterer direkte til Byrådet. Ishøj Kommune har ansat en DPO i regi af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening

Vi har pligt til at holde medarbejderne informerede om reglerne

Denne pligt skal vi dokumentere, at vi opfylder. Et af tiltagene kommunen har gjort i denne forbindelse er, at vi har oprettet en side på intranettet, hvor medarbejderne kan holde sig opdaterede om reglerne. Ligeledes er der sendt information ud via Ishøj Indefra, og vi er ude i afdelingerne og holde oplæg om reglerne.

Indgåelse af databehandleraftaler

Kommunen skal indgå databehandleraftaler på de systemer, vi bruger til at behandle personoplysninger. Kommunen skal derudover også følge op på, at leverandørerne overholder de krav, vi har stillet i databehandleraftalen. Denne opgave er IT afdelingen ved at have afsluttet.

Beskrive kommunens behandlingsaktiviteter (krav om fortegnelse)

Kommunen skal beskrive, i hvilken forbindelse vi behandler personoplysninger, hvem der er dataansvarlige, hvilke oplysninger vi gemmer, hvor længe vi gemmer dem m.v.

Denne opgave er næsten udført.

Tilrette blanketter, så de indeholder de oplysninger, de skal

Borgerne har krav på en række oplysninger, når de bliver registreret hos kommunen, eks. i forbindelse med en ansøgning.

Denne opgave løses primært af KL, da de står for de blanketter, kommunen bruger.

Krav til vores IT systemer

Forordningen stiller en række sikkerhedsmæssige krav til kommunens IT systemer. Eks., at der skal være mulighed for adgangsbegrænsning, loggning af aktiviteter mv.

De fleste af kommunens systemer lever op til disse krav. Der er få systemer, der ikke lever op til kravene, hvilket ikke er imod lovgivningen, når det er et eksisterende IT system i kommunen. Der er dog allerede en plan for udskiftning af disse systemer, eksempelvis omsorgssystemet KMD Care.

Generel status i Ishøj Kommune

I Ishøj Kommune har vi nedsat en task force, som arbejder med implementering af forordningen i kommunen. I den forbindelse har vi været rundt i de forskellige afdelinger og præsentere kravene i forordningen og drøfte, hvilke indsatser afdelingerne skal have særligt fokus på. Herudover har vi også drøftet afdelingernes arbejdsgange og brug af systemer, så vi sikrer os, at disse er i overensstemmelse med de nye regler.

De udfordringer vi arbejder med nu, og som vi kommer til at arbejde med fremadrettet er at få ændret de arbejdsgange, som ikke opfylder kravene i persondataforordningen. Det gælder f.eks. i måden, vi kommunikerer med borgerne. I en god hensigt har nogle afdelinger brugt mails og sms til at kommunikere med borgerne, da dette er et let og tilgængeligt redskab. Det må vi ikke, hvis der kommunikeres om personoplysninger, da det ikke er en sikker kommunikationsform. Dette er en stor omvæltning for både medarbejdere og borgere, hvilke både kommunen og vores borgerrådgiver er opmærksomme på.

Persondataforordningen og kravene i denne drøftes nærmere på byrådet temamøde i juni, hvor kommunens DPO deltager med oplæg.

Lovgrundlag

General Data Protection Regulation og Databeskyttelsesloven

Indstilling

Økonomi og Planudvalget tager information om EU's persondataforordning til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

102. Klagesager på Økonomi- og Planudvalgets område

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesområdet:

Ishøj Kommune har modtaget to klager over Jobcenter Vallensbæk:

  1. Borger klager over, at jobcenteret vil sende hende i jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse uden at tage hensyn til hørehandicap.
  2. Borger klager over behandling på rehabiliteringsmøde, hvor borgeren oplevede sin ret til at søge førtidspension for brudt, at der ikke blev taget hensyn til diagnoser hos borger og dennes børn, og at afgørelsen indeholder fejl.

 

Boliganvisningen:

En lejer i AAB ønsker at bytte sin 4-rums bolig med en borger, der bor i en 3-rums bolig i en anden kommune. I denne sag har den udenbys borger fået et afslag på godkendelse af Ishøj Kommune. Borgeren har klaget over afgørelsen, og sagen er derfor sendt til Ankestyrelsen.

 

Beslutning

Tiltrådt

Tillægssager

103. Udgifter til administration

Resume

I budgetforliget for 2018 er der anmodet om en kvartalsvis rapportering vedrørende kommunens udgifter til administration. Der gives et overblik over hvad ”administrationsudgifter ” indeholder samt forbruget pr. 31. marts 2018.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for 2018 er der ønsket en kvartalsvis rapportering til byrådet om kommunens udgifter til administration. Administrationsudgifter dækker over en lang række udgiftsposter og –områder, jf. retningslinjerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. I det vedlagte notat er sammensætningen af administrationsudgifter beskrevet nærmere, ligesom forbruget pr. 31. marts 2018 er vist.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at notatet drøftes og tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

104. Regeringen har indgået aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet

Resume

Aftale indgået på Christiansborg om forenkling af erhvervsfremmesystemet

Sagsfremstilling

Regeringen og DF har indgået aftale 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremmesystemet. Tillægsdagsorden supplerer dagsordenpunktet om enighed mellem KL og regeringen indgået 23. maj 2018.

Baggrund

Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget, gennemføres en grundlæggende forenkling af erhvervsfremmesystemet. Målet er et system, der imødekommer virksomhedernes behov, med højere kvalitet og lavere omkostninger.

Hovedpunkter

Antal af politiske ansvarlige niveauer reduceres til to. Et decentralt niveau og et statsligt niveau.

Kvalitet og tilgængelighed

  • Der oprettes 7 tværkommunale erhvervshuse, plus 5 filialer, baseret på de nuværende Væksthuse. Erhvervshusenes ydelser skal være tilgængelig for alle virksomheder, ikke kun vækstvirksomheder.
  • Kommunerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet, med mulighed for at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1 vejledning.
  • Der etableres en digital platform med information og vejledning om opstart og drift af virksomhed. Platformen oprettes med udgangspunkt i virk.dk

Mere sammenhæng

  • Vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges. Regionerne afskæres fra erhvervsfremmeindsats.
  • Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse oprettes og erstatter de regionale vækstfora. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejder en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
  • Antal af offentligt finansierede klynger og netværk reduceres til 10-12 styrkepositioner.

Turismefremmeindsats.

  • Den offentlige turismefremmeindsats forenkles også. Den kommunal turismefremmeindsats søges konsolideret i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale indsats. Det vil kræve tværkommunalt samarbejde. Processen for dette aftales med KL.

Lokal betydning

Den nye struktur i erhvervs- og turismefremmeindsatsen skal inddrages i Ishøj Kommunes arbejde med kommende strategier og indsatser.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager informationen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 30. maj 2018