Hvad kan vi hjælpe med?

Referat for Seniorrådets møde tirsdag 26. november 2019 kl. 10.00

Lokation: Rådhuset 2. sal, mødelokale Højsletten


 


Sagspunkter der blev behandlet på mødet

101. Godkendelse af referat fra sidste møde

Beslutning

Referatet fra Seniorrådsmøde den 15. oktober 2019 blev godkendt.  

102. Meddelelser fra formand, næstformand og diverse udvalg

Sagsfremstilling

Herunder;

- Status på brugerundersøgelse vedr. Hjemmepleje og madservice

- Møde på pitstop

- Spisning på Kærbo

- Temadag med Ældresagen

Beslutning

Meddelelser fra formanden:       

Punkterne vedr. tilgængelig og caféerne mangler på dagsorden. Tilgængelighed tages under meddelelser.

Formanden orienterede om, at når man går ind i Seniorrådets referater og prøver at åbne bilagene, så er de ikke til at åbne. Dette ønskes i orden. Seniorrådet ønsker en tilbagemelding herpå.

Seniorrådet ønsker en status på, brugerundersøgelse for hjemmehjælp og madordning.

Seniorrådet afholder ekstraordinært møde den 9. december 2019 kl. 13.30-14.30. Helle Madsen og Pia Juel Olsen deltager i mødet kl. 14.00-14.30. Der var en kortere drøftelse af vaskeordningen og planen for mødet.

Det tidligere besøg hos Pitstop blev drøftet. Der var enighed i, at det var et rigtig godt besøg, der var meget spændende og oplysende. Den 4. december afholder Pitstop åbent hus, hvor Seniorrådet er inviteret.

Seniorrådet har endvidere været på besøg på Kærbo for at smage maden der serveres. Seniorrådet var glade for maden og synes den smagte rigtig fint. Næstformanden har lavet et opslag på facebook herom. På opslaget er der kommet rigtig mange reaktioner, hvilket forhåbentlig også vil medvirke til, at mange borgere vil bruge tid på, at svare på en kommende brugerundersøgelse om bl.a. maden.

Der var drøftelse af Seniorrådets og ældresagens kommende temadag vedr. Tryghed. Planen er, at den afholdes i uge 4 eller 5 2020. Når politiet vender tilbage med dag de kan, bookes lokalet og herefter tages den aftalte køreplan i brug.

Meddelelser fra næstformanden:

AD medier har ringet vedr. at nu, hvis Seniorrådet er interesseret, nu er tid til at udarbejde næste Seniorrådsblad. Det aftales, at der findes en dag, hvor Seniorrådet kan mødes med AD medier i Seniorrådets kontor. Her skal Seniorrådet komme med input og senere selv udarbejde artiklerne. Drøftelse heraf. Der ønskes tilbagemelding på de udmeldte datoer.

Meddelelser fra diverse udvalg:

Vedr. Tilgængelighedsudvalget. Der er kommet svar på nogle af spørgsmålene, dette sendes ud på mail til alle medlemmerne. Der ønskes stadig mere viden om arbejdet i tilgængelighedsudvalget, bl.a. i forhold til Brohuset.  Endvidere modtager medlemmerne ikke referat fra møderne i udvalget. Det aftales at Lars Vesterskov indbydes til Seniorrådets møde i januar 2020.

103. Lukket punkt Seniorråd

Beslutning

Lukket punkt.

104. Justering af prisen på julefrokoster og sommerudflugter fra 2020

Resume

Beslutningspunkt

Der ønskes en justering af prisen på Ishøj Kommunes sommerudflugter og julefrokoster for pensionister fra kr. 199 til kr. 200, sådan at det manuelle salg bliver lettere at gennemføre og håndtere.

 

Sagsfremstilling

Det blev i forbindelse med budgetforliget 2019 besluttet at hæve prisen på Ishøj kommunes sommerudflugter og julefrokoster til kr. 199. Billetsalget til de to arrangementer sker hovedsagligt online gennem Ticketmaster, hvor den enkelte borger selv køber den eller de billetter, som de skal bruge. Der er dog stadig en gruppe af pensionister i Ishøj, som ikke har mulighed for eller kunnen til at købe deres billet online, og derfor har administrationen bibeholdt muligheden for at kunne møde op personligt og købe en billet for denne gruppe borgere. Dette manuelle billetsalg sker i nogle få timer på udvalgte dage.

I det manuelle billetsalg har prisen på de kr. 199 vist sig at være besværlig og tidskrævende at håndtere i praksis ift. byttepenge og det foreslås derfor, at prisen på sommerudflugter og julefrokoster hæves til kr. 200 fra 2020.

Indstilling



11. november 2019, pkt. 135:

Forslag til beslutning

Social- og Sundhedsudvalget beslutter at hæve prisen til kr. 200 på sommerudflugter og julefrokoster fra 2020.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. november 2019, pkt. 135:

Tiltrådt.

Beslutning

Prisen hævet fra 199 til 200 kr. er taget til efterretning.

Der var dog undring over, at på billetterne står prisen til 179 kr., med et gebyr på 20 kr. Hvad er prisen nu, i forhold til gebyret? 

I forhold til julefrokosten og sommerudflugten, så savnes ”, det var en god del af dagen.

Seniorrådet ville gerne vide hvor mange der deltager i år, i forhold til de tidligere år, både i forhold til pitstop, sted for afholdelse og pris. Det aftales det tages op på kommende møde.

105. Orientering vedr. snerydning hos pensionister

Resume

Orienteringspunkt

I forbindelse med tildeling af hjælp til snerydning i vinteren 2018/2019 er det blevet klart for administrationen, at borgere gennem flere år har fået snerydning uden at opfylde kriterierne. Det er først muligt nu at ændre tildelingen af hjælp for den kommende vinter.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 15. dec. 2011 tiltrådte udvalget følgende kriterier for, at snerydning kan ydes til pensionister:

  • Borgeren eller andre personer på adressen skal af helbredsmæssige grunde være ude af stand til at foretage snerydningen selv
  • Borgeren skal være berettiget til hjemmehjælp
  • Borgeren er økonomisk trængende og er berettiget til helbredskort, hvilket betyder, at borgeren har likvid formue under 87.700 kr.
  • Egenbetalingen er 893 kr. (2018-priser) for hele perioden

I forbindelse med tildeling af hjælp til snerydning i vinteren 2018/2019 er det blevet klart for administrationen, at borgere gennem flere år har fået snerydning uden at opfylde kriterierne. Denne opdagelse kom for sent til at stoppe tildelingen for denne vinter, og derfor er det først nu muligt at ændre tildelingen af hjælp for den kommende vinter 2019/2020.

Administrationen har gennemgået samtlige tildelinger af hjælp til snerydning for sidste vinter. Af de 23 borgere, der fik hjælpen i 2018/2019, er kun 5 borgere berettigede til hjælpen. Det betyder, at 17 borgere ikke længere vil modtage hjælpen, mens 1 borger er afgået ved døden. Flere af borgerne har modtaget hjælpen i flere år.

Bortset fra en enkelt borger med formue på 0,145 mio. kr. har halvdelen af de borgere - der ikke er berettigede - formue mellem 0,3 - 1 mio. kr. Den resterende halvdel har formuer for mellem 1 - 7,5 mio. kr.

Ansøgningstidspunktet for nye sager vedrørende hjælp til snerydning følger i den kommende periode, så det er pt. for tidligt at konkludere om, der er flere borgere, der søger og er berettiget til hjælpen.

Budgetterne er uændret over tid - kun reguleret for prisregulering.

Park og Vej er udførende på opgaven. Administrationen i Park og Vej vurderer, at udgiften pr. borger vil være i størrelsesordenen 3000 kr - 5000 kr. for en typisk vinter. Pga. særligt milde vintre har administrationen vurderet, at størrelsesordenen på udgiften har været minimal og derfor valgt ikke at afregne med Center for Voksne og Velfærd de sidste par år.

Forbrug og budget i Center for Voksne og Velfærd i perioden 2016-2018 fremgår af følgende figur:

 Årets priser

2016

2017

2018

 

Forbrug

Budget

Forbrug

Budget

Forbrug

Budget

Udgifter

13.805

189.530

0

193.950

0

198.500

Indtægter

-23.031

-83.370

-16.569

-85.220

-20.818

-87.300

Sum

-9.226

106.160

-16.569

108.730

-20.818

111.200

Antal borgere

31

23

23

 Såfremt antallet af borgere, der får hjælp til snerydning fremover ligger på omkring 5 personer, må den forventede udgift ligge i størrelsesordenen 15000 kr. - 25000 kr. for en typisk vinter, hvor Park og Vej fremsender regning.

Administrationen vil i forbindelse med første budgetopfølgning 2020 og budgetopfølgning 2020 og budgetlægning 2021 komme med forslag til budgetændring.

Indstilling



11. november 2019, pkt. 137:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. november 2019, pkt. 137:

Tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for sne- og havehjælp.

Beslutning

Der er enighed i, at det er godt der er ryddet op heri. Der er nu kun fem borgere der modtager snerydning.

Seniorrådet undrede sig over, at når der ikke har været udgifter de seneste år, og om borgere der har betalt til ordningen får pengene retur?

Bilag

106. Økonomi Seniorrådet

Beslutning

Formand Peter Møller fortalte at han har været til møde med økonomi vedr. Seniorrådets budget og han nu har fået et rigtig godt overblik herover.

Økonomi status pr. 25. november 2019, viser at vi har en budget på 65.000 kr., heri er der et mindre forbrug på 14.000 kr. overført fra 2018 til 2019. Vi har indtil videre brugt ca. 55.000 kr., men mangler udgifterne fra frivillighedsfesten, de sidste diæter og befordringsudgifter, samt forplejning og dermed ender vi nok ud i et mindre merforbrug.

Fremadrettet vil økonomi være fast punkt på Seniorrådets møder og på hvert møde, vil en opdateret økonomi rapport blive fremlagt.  

Der er enighed i, vi skal have udarbejdet et budget.

Seniorrådet undrer sig over, hvorfor Seniorrådets budget ikke er særskilt i kommunens budgetbøger, og ønsker svar herpå.

107. Seniorrådslokalerne

Beslutning

Der er fra kommunens side spurgt ind til, hvor meget og hvem der benytter sig af Seniorrådslokalerne. Der er enighed, at rigtig mange gør brug heraf, blandt andet frivillige foreninger vedr. demens, Parkinson, Neo m.fl. Det sker, da kommunen overvejer andre muligheder for vores lokaler og her vil Seniorrådet gerne påpege, at de ønsker som minimum den samme plads og muligheder som nu. Endvidere vil Seniorrådet gerne forsat have eget kontor.

108. Planlægning af Seniorrådsmøder fra marts 2020 og Temadage

Beslutning

De kommende Seniorrådsmøder planlægges så vidt muligt 3. tirsdag i hver måned, med undtagen af juli og december. Sekretæren booker medlemmer og mødelokale i Outlook snarest.

Planlagte Seniorrådsmøder 2020;

·         21. januar 2020 kl. 13.00-15.00

·         18. februar 2020 kl. 13.00-15.00

·         17. marts 2020 kl. 13.00-15.00

·         21. april 2020 kl. 13.00-15.00

·         19. maj 2020 kl. 13.00-15.00

·         16. juni 2020 kl. 13.00-15.00

·         18. august 2020 kl. 13.00-15.00

·         15. september 2020 kl. 13.00-15.00

·         20. oktober 2020 kl. 13.00-15.00

·         24. november 2020 kl. 10.00-12.00 (Julefrokost kl. 12.30)

På januar mødet, ønskes deltagelse af Lars Vesterskov, vedr. Tilgængelig og Seniorrådslokalerne.  

Forskellige ønsker til temaer på kommende møder er bl.a. besøg på Hjælpemiddel depotet, besøg på Torsbo med ny ledelse, evt. med spisning.

Endvidere skal vi have en evaluering af caféerne, det årlige budget møde mv.

109. Evt.

Beslutning

Der blev orienteret om, at Vej og Park formentlig allerede i dette år, vil sørge for at fliserne ved Kærbo bliver ordnet.

Der var drøftelse vedr. vigtigheden af, at Seniorrådets egne medlemmer skal repræsentere Seniorrådet, bl.a. ude på plejehjemmene og at Seniorrådet ikke skal repræsenteres igennem andre. Dette tages op igen på kommende Seniorrådsmøde.

Vedr. sammenlægningen af ledelsen på plejehjemmene Kærbo og Torsbo, er Seniorrådet blevet oplyst, at stillingen som overordnede leder bliver slået op. Seniorrådet vil meget gerne være en del af denne proces, gerne som en del af ansættelsesudvalget, evt. kun tilstede som observatør.

Seniorrådet havde hørt, at alle borgere der skal have doseret medicin, skal komme op i Sundhedsklinikken og have det doseret. Seniorrådet mente ikke, at det kunne være rigtigt at alle borgere skal dette, da nogle vil være for svage hertil. Det aftales, at Dina Munk, leder af Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen skal høres herom. Medicindosering skal på som punkt til kommende Seniorrådsmøde.

Adgang for borgere på plejehjem og i ældreboliger til kommunens pensionist julefrokost blev drøftet. Kommunen tilbyder ikke kørsel eller ledsager til kommunens julefrokost for beboere på plejehjem eller ældreboliger. De borgeres tilbud, er at deltage i de respektive plejehjems interne julefrokoster. Seniorrådet var enige om, at alle borgere skal have samme muligheder og det grænser sig til diskriminering, at de ikke har muligheden herfor. Bl.a. er det ikke samme underholdning til plejehjemmenes julefrokost, som til kommunens pensionist julefrokost. Borgerne skal benytte sig af flex trafik hvis de vil af sted. Seniorrådet vil gerne udtrykke deres undring og bekymring herover.  

Seniorrådet drøftede svar fra regionen. Der var enighed i, at det var rigtig fint, at de har brugt tid på at svare og Seniorrådet har taget svaret til efterretning.   

110. Caféerne og Klippekort

Beslutning

Nina Fabricius teamleder Frivillighed og Forebyggelse og Annette Nordal teamleder Hjemmeplejen deltog i Seniorrådsmøde, for at orientere om ændringerne vedr. caféerne. Det er blevet besluttet at man fremover, hvis man har brug for hjemmehjælp for at kunne komme i café, skal man være visiteret til klippekort og bruge sine klip hertil.

Hjemmeplejen har tidligere deltaget i caféerne som en del af caféerne, men de er der fremover kun for at hjælpe borgere der er i caféerne. Så der vil ikke fremover være nødvendigvis være en medarbejder fra hjemmeplejen tilstede når der afholdes café. Hvis man i caféen oplever en borger er blevet dårligere og har brug for hjælp, kan man kontakte visitationen med sin bekymring og de vil vurdere om der er behov for hjælp mv. I samarbejde vil de frivillige i caféerne og medarbejderne fra hjemmeplejen hvilke borgere der kunne have brug for hjælp, for at kunne fortsætte i caféerne. Hvis man som borger har brug for, at få hjælp til at komme i café, skal være visiteret til klippekort og man skal så bruge klippekort på at komme i caféen. Det kan for nogle borgere betyde, at de ikke nødvendigvis har klip nok, til at komme i café hver gang der er café.

Nina fortalte, at man i sin tid oprettede caféerne i forbindelse med modtagelse af penge fra ældremilliarden og herefter brugte man puljemidler fra værdighedsmilliarden til caféerne, samt at Hjemmeplejen har betalt løn. Puljerne udløber nu og derfor er denne politiske beslutning taget. Nogle caféer vil kunne mærke forandringen og andre vil ikke. Nina tilføjede, at de har budt ind til løbende dialog med caféerne, men at det stadig er visitationen og kun dem, der kan vurdere om borgerne har ret til klippekort. 

Seniorrådet spurgte ind til, hvis nu fem borgere har brug for hjemmehjælp, hvordan fordeles så borgerne klip? Annette svarede, at det man administrativt vil sørge for at fordele klippekortene. Annette tilføjede, at de selvfølgelig vil gøre hvad de kan, særligt for de borgere hvor det at komme i caféen er deres eneste sociale tid. Endvidere tilføjede Annette, at man stadig vil prøve, at sende de kendte medarbejdere i caféerne.

Nina oplyste, at hendes medarbejdere vil deltage oftere i caféerne den kommende tid for at evaluere denne ændring. De opfordres til at lave en skriftlig evaluering heraf. Nina oplyste, at de umiddelbart ikke laver en skriftlig evaluering, men gerne deltager i et Seniorrådsmøde, hvor hun vil orientere deres evaluering. Der er enighed i, at det vil være en god idé. Det aftales endvidere at Per og Ældresagen følger op herpå.

Seniorrådet ville gerne høre om når puljer bliver til bloktilskud, må kommunen så selv bestemme hvor pengene skal bruges? Det er sådan, at kommunerne selv har ret til at bruge bloktilskud som ønsket.

Seniorrådet vil gerne påpege, at der i budgettet er penge fra værdighedsmilliarden der ikke ser ud til at være brugt, og evt. kan bruges hertil.

Der var generel drøftelse af klippekortsordningen.

Endvidere var der kort drøftelse, af betalingen man er nødsaget til at betale, ved afholdelse af caféen i Torslunde.

Kontakt

Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

ishojkommune@ishoj.dk

Tlf. 43577575

Senest opdateret 16. december 2019